Spørgsmål nr. 265 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i klartekst udlægge, hvorvidt et kampråb med
opfordring til religiøs krig mod Israel er egnet til at være en
trussel, og derfor er strafbart, og i så fald hvad ministeren har
tænkt sig at gøre ved det, jf. artiklen ”Borgmester efter jihad-
demonstrationer i København: Nervøs for radikalisering af
unge” fra berlingske.dk den 4. november 2023?”
Svar:
1.
Det er fuldstændig uacceptabelt, at konflikten mellem Israel og Gaza
bliver brugt af herboende personer til at skabe utryghed blandt særligt jøder
i Danmark. En ny opgørelse fra Det Jødiske Samfund viser en voldsom
stigning i indberetninger om antisemitisme siden den 7. oktober 2023, hvor
Hamas angreb Israel. Det er dybt forstemmende og stærkt bekymrende.
Jeg fordømmer på det kraftigste Hamas’ angreb den 7. oktober 2023 og de
ytringer, vi både har set i gadebilledet, læst om i pressen og set på sociale
medier den seneste tid. Jeg ved, at politiet også ser med alvor på dette, og
jeg forventer, at politiet griber ind, hvis politiet måtte blive bekendt med
lovovertrædelser.
2.
Jeg er af principielle grunde meget tilbageholdende med at udtale mig
om, hvorvidt konkrete handlinger kan være strafbare.
Jeg kan dog generelt oplyse, at det fremgår af straffelovens § 266, stk. 1, at
den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt
for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en
strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Straffelovens § 266, stk. 1, omfatter bl.a. trussel om drab. Det er ikke et
krav, at den, der fremsætter en sådan trussel, har forsæt til selv at udføre
handlingen, men vedkommende skal have forsæt til at fremsætte truslen, og
truslen skal være egnet til at fremkalde den nævnte alvorlige frygt for eget
eller andres liv, helbred eller velfærd.
Det fremgår af straffelovens § 266 b, stk. 1, at den, der offentligt eller med
forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden
meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller
nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske
Side 2/3
oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende
gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Det fremgår af straffelovens § 136, stk. 1, at den, som uden derved at have
forskyldt højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 år.
Straffelovens § 136, stk. 1, omfatter bl.a. offentlig tilskyndelse til drab eller
terrorisme. Bestemmelsen kriminaliserer adfærd og ytringer, der ikke kan
straffes efter de almindelige regler om medvirken, f.eks. fordi der tilskyndes
til en forbrydelse, som ikke er tilstrækkeligt konkretiseret, jf.
Straffelovskommissionens betænkning af 1923, spalte 241.
Det vil bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder den
kontekst, som en udtalelse mv. er fremsat i, om straffelovens § 266, stk. 1,
§ 266 b og § 136, stk. 1, er overtrådt.
3.
Jeg sendte den 17. november 2023 en redegørelse fra Rigspolitiet og
Rigsadvokaten til Folketingets Retsudvalg om myndighedernes håndtering
af sager, hvor lovgivningen om bl.a. tilskyndelse til og billigelse af terror
mv. kan være overtrådt i forbindelse med den seneste tids demonstrationer
og offentlige ytringer i relation til konflikten i Israel og Gaza (Retsudvalget
2023-24, Alm. del – bilag 47).
Jeg vil invitere Folketingets partier til en drøftelse som opfølgning på
redegørelsen.
Side 3/3
