Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2791235_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. november 2023
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Sofie Dahl-Larsen
2023-08722
3045795
Besvarelse af spørgsmål nr. 261 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 261 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm., om at kommentere artiklen "Advokat idømt fængsel: Sendte forbudte kærlighedsbeskeder, bt.dk, 3. november 2023, herunder sætningen: "En yngre kvindelig advokat har fredag byttet rollen som forsvarer ud med rollen som tiltalt i en sag, hvor hun var tiltalt for på ulovlig vis at have kommunikeret med sin nu forlovede, der sad varetægtsfængslet i en stor narkosag
Spørgsmål nr. 261 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Advokat idømt fængsel:
Sendte forbudte kærlighedsbeskeder”, bt.dk, 3. november 2023,
herunder sætningen: "En yngre kvindelig advokat har fredag
byttet rollen som forsvarer ud med rollen som tiltalt i en sag,
hvor hun var tiltalt for på ulovlig vis at have kommunikeret med
sin nu forlovede, der sad varetægtsfængslet i en stor narkosag”,
og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, om den
pågældende blev frakendt retten til at virke som advokat, eller
om den slags sager - efter ministerens opfattelse - fremover bør
medføre, at man frakendes retten til at arbejde som advokat og
udelukkes fra at arbejde med straffesager?”
Svar:
1.
Jeg vil gerne slå fast, at det altid gør indtryk på mig, hvis en advokat ikke
overholder landets love. Jeg er dog ikke bekendt med de nærmere detaljer i
den konkrete sag, som spørgsmålet vedrører, og jeg håber, at Folketingets
Retsudvalg har forståelse for, at jeg ikke vil gå ind i sagen.
2.
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at retten til at udøve
advokatvirksomhed efter reglerne i straffelovens § 79 kan frakendes under
en straffesag, såfremt forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug
af stillingen eller gør den pågældende uværdig til den agtelse og tillid, der
må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed, jf. retsplejelovens § 138.
Justitsministeriet kan endvidere generelt oplyse, at har en advokat gjort sig
skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som advokat,
og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke for
fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, kan
Advokatnævnet frakende advokaten retten til at udføre sager eller
forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at udøve
advokatvirksomhed, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8. Retsplejeloven
indeholder endvidere en række regler om Advokatnævnets mulighed for at
fastsætte sanktioner i anledning af en advokats overtrædelse af de pligter,
som stillingen medfører.
3.
Efter min opfattelse er de gældende regler om frakendelse af retten til at
udøve advokatvirksomhed udtryk for resultatet af en rimelig afvejning
mellem på den ene side samfundets interesser i, at advokatvirksomhed
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm., om at kommentere artiklen "Advokat idømt fængsel: Sendte forbudte kærlighedsbeskeder, bt.dk, 3. november 2023, herunder sætningen: "En yngre kvindelig advokat har fredag byttet rollen som forsvarer ud med rollen som tiltalt i en sag, hvor hun var tiltalt for på ulovlig vis at have kommunikeret med sin nu forlovede, der sad varetægtsfængslet i en stor narkosag
udøves på forsvarlig måde, og på den anden side retsstillingen for den
enkelte advokat. Jeg finder derfor ikke anledning til at tage initiativ til at
ændre reglerne på området.
Side 3/3