Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2791785_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. december 2023
Politikontoret
Emilie Green van de Ven
2023-08697
3045324
Besvarelse af spørgsmål nr. 259 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 259 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Justitsministeriet skal anmode om, at vedlagte bilag behandles
fortroligt,
da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm., om at redegøre for, om de personer, der trængte ind i folketingssalen den 3. november 2023 med blod på hænderne, er blevet sigtet efter straffelovens 113 stk. 1 for at antaste Folketingets sikkerhed
Spørgsmål nr. 259 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Fem anholdt i
Folketinget«, bt.dk, den 3. november 2023, herunder udtalelsen
fra Henrik Svejstrup, der er vagtchef ved Københavns Politi:
»Vi fik anmeldelsen klokken 12.05. Vi har anholdt fem
personer, der blandt andet stod med et palæstinensisk flag. De
er sigtet efter Straffelovens paragraf 137, stykke to, der blandt
andet omhandler forstyrrelse i Folketinget.«, og vil ministeren
på baggrund heraf redegøre for sagens udfald, herunder for om
de pågældende ikke retteligt burde være sigtet for overtrædelse
af straffelovens § 113, stk. 1, som lyder: »Den, som antaster
Folketingets sikkerhed eller frihed eller i øvrigt foretager nogen
handling, der sigter til ved magtanvendelse eller trussel derom
at aftvinge Folketinget nogen beslutning eller hindre det i frit at
udøve sin virksomhed, straffes med fængsel indtil 16 år eller
under særligt skærpende omstændigheder på livstid«, og vil
ministeren endvidere redegøre for de sigtedes nationalitet,
opholds- og forsørgelsesgrundlag, arbejdsmarkedstilknytning,
tidligere domme og sigtelser i øvrige sager?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af straffelovens § 137, stk. 2, at
den, der ved larm eller uorden forstyrrer offentlig samling af bl.a.
Folketinget, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Det følger af straffelovens § 113, stk. 1, at den, som antaster Folketingets
sikkerhed eller frihed eller i øvrigt foretager nogen handling, der sigter til
ved magtanvendelse eller trussel derom at aftvinge Folketinget nogen
beslutning eller hindre det i frit at udøve sin virksomhed, straffes med
fængsel indtil 16 år eller under særligt skærpende omstændigheder på
livstid.
Straffelovens § 113, stk. 1, antages ikke alene at omfatte magtanvendelse
eller trusler derom, der har et beslutningspåvirkende formål, men også
voldelige angreb på Folketinget, selv om angrebet ikke har til formål at
tvinge Folketinget til at gøre eller undlade noget. Sædvanlige
demonstrationer, der blot søger at påvirke Folketinget, antages at falde uden
for straffelovens § 113, stk. 1, men vil efter omstændighederne kunne være
omfattet af straffelovens § 137, stk. 2, om forstyrrelse af Folketingets virke.
Der henvises til omtalen i Thomas Elholm m.fl., Kommenteret straffelov –
speciel del, 12. udg. (2022), s. 57 ff.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm., om at redegøre for, om de personer, der trængte ind i folketingssalen den 3. november 2023 med blod på hænderne, er blevet sigtet efter straffelovens 113 stk. 1 for at antaste Folketingets sikkerhed
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der oplyser, at den konkrete sag, der
henvises til i spørgsmålet, omhandler en episode, der fandt sted
den 3. november 2023 i Folketingssalen, hvor fem tilhørere i
salen rejste sig op og fremviste rødmalede hænder og vajede et
palæstinensisk flag med teksten ”Jeres tavshed dræber”. Mødet
i Folketingssalen blev derefter afbrudt, og de pågældende
personer blev efterfølgende anholdt af politiet og sigtet for
overtrædelse af straffelovens § 137, stk. 2. Ingen af de fem
personer er blevet sigtet for overtrædelse af straffelovens § 113,
stk. 1.”
Efterforskningen i sagen er afsluttet, og sagen afventer nu
juridisk vurdering ved anklagemyndigheden.”
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører de sigtedes
nationalitet, opholds- og forsørgelsesgrundlag, arbejdsmarkedstilknytning,
tidligere domme og sigtelser i øvrige sager, henvises til vedlagte fortrolige
bilag.
Side 3/3