Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2790895_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. november 2023
Politikontoret
Emilie Green van de Ven
2023-08506
3040883
Besvarelse af spørgsmål nr. 248 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 248 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Marie Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om omfanget af antisemitiske ytringer og udtalelser, der er blevet fremsat under de seneste demonstrationer for "Palæstina"
Spørgsmål nr. 248 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for omfanget af antisemitiske ytringer
og udtalelser, der er blevet fremsat under de seneste
demonstrationer for "Palæstina", og i forlængelse heraf redegøre
for, om politiet har været nødt til at gribe ind over for disse
demonstrationer, og vil ministeren, hvis det ikke har været
tilfældet, redegøre for hvorfor?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolititiet kan i det hele henvise til Rigspolitiets og
Rigsadvokatens redegørelse af 16. november 2023 om
myndighedernes håndtering af sager, hvor lovgivningen om
bl.a. tilskyndelse til og billigelse af terror mv. kan være
overtrådt i forbindelse med den seneste tids demonstrationer og
offentlige ytringer i relation til konflikten i Israel og Gaza.
Der henvises i den forbindelse særligt til redegørelsens
indledning, afsnit 1, om iværksættelse af politimæssige tiltag
samt afsnit 2 om politiets håndtering af demonstrationer med
tilknytning til situationen i Mellemøsten.
Det fremgår af redegørelsens indledning, at der i perioden fra
den 7. oktober til og med den 15. november 2023 er registreret
otte anmeldelser og en sigtelse i politiets sagsstyringssystem
(POLSAS) for overtrædelse af straffelovens § 266 b, som
umiddelbart ses at have tilknytning til konflikten i Israel og
Gaza.
Der er i redegørelsen taget forbehold for, at POLSAS er et
sagsstyringssystem og ikke et statistiksystem, ligesom der er
tale om dynamiske tal, hvorfor der vil kunne ske
efterregistreringer i såvel opadgående som nedadgående
retning.
Ved en manuel gennemgang af resuméet for de otte sager ses de
seks af sagerne umiddelbart at vedrøre antisemitiske ytringer,
herunder den sag, hvori der er rejst sigtelse. Der skal dog i den
forbindelse tages forbehold for, at der i syv af sagerne alene er
tale om anmeldelser, hvorfor det efterfølgende eventuelt kan
blive vurderet, at et forhold skal henføres under andre
bestemmelser, ligesom man eventuelt kan komme frem til, at
der ikke er grundlag for at iværksætte en efterforskning.”
Side 2/2