Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2790236_0001.png
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1317
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. oktober 2023
Politikontoret
Freja Bache Linnebjerg
Loop
2023-05844
2982040
Besvarelse af spørgsmål nr. 1317 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1317 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om ministeren har modtaget Rigspolitiets egne overvejelser om brugen af kropskameraer
Spørgsmål nr. 1317 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om han mener, det er en god ide at
indføre bodycams i politiet for alle politifolk?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet i december 2020
udarbejdede en overordnet vejledning, der beskriver den retlige
ramme for anvendelse af kameraer og de registreredes
rettigheder, samt to actioncards, hvor det ene omhandler den
operative anvendelse af krops- og hjelmkameraer samt
køretøjsmonterede kameraer, og det andet omhandler
sikkerheden ved behandling og lagring af data.
Baggrunden for udarbejdelsen af retningslinjerne om krops- og
hjelmkameraer var at sikre, at den operative anvendelse af
kameraer samt den efterfølgende opbevaring sker i
overensstemmelse med de gældende regler, herunder
retsplejeloven, straffeloven og retshåndhævelsesloven, samt at
sikre, at krops- og hjelmkameraer bliver brugt ud fra ensartede
retningslinjer i politikredsene.
Forud for en national implementering af retningslinjerne blev
der i perioden fra den 1. april 2021 til og med 31. oktober 2021
gennemført et pilotprojekt, der var forankret i Københavns
Politi. I pilotprojektet deltog i alt fem politikredse, ligesom der
var inddragelse af Politiforbundet og kriminalforsorgen.
Ifølge kommissoriet for pilotprojektet var formålet med
projektet primært at få afprøvet Rigspolitiets retningslinjer i
praksis. Dernæst var formålet at indhente erfaringer ved
anvendelse af kameraer efter de udfærdigede retningslinjer, der
kunne danne grundlag for den videre drøftelse om anvendelse
og eventuel videre udbredelse af krops- og hjelmkameraer i
operativ indsats. Pilotprojektet skulle således ikke forholde sig
mere direkte til, om det er en god idé at indføre krops- og
hjelmkameraer i politiet for alle politifolk.
Pilotprojektet er afsluttet, og erfaringerne herfra er videregivet
til Rigspolitiet, ligesom de har været drøftet i et ledelsesforum
med politikredsenes chefpolitiinspektører (Cpi-forum).
Pilotprojektet har ikke givet anledning til at justere
retningslinjerne for anvendelsen af krops- og hjelmkameraer.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om ministeren har modtaget Rigspolitiets egne overvejelser om brugen af kropskameraer
Med afsæt i erfaringerne fra det gennemførte pilotprojekt har
Rigspolitiet igangsat et arbejde med at overveje en eventuel
ændret anvendelse af krops- og hjelmkameraer i politiet,
herunder om der skal iværksættes en mere systematisk brug af
krops- og hjelmkameraer i dansk politi. Det bemærkes, at på
nuværende tidspunkt kan politikredsene efter lokal beslutning
anvende krops- og hjelmkameraer i henhold til Rigspolitiets
retningslinjer.”
2.
Som det fremgår af Rigspolitiets bidrag til besvarelsen, har politiet
gennemført et pilotprojekt om bl.a. brugen af krops- og hjelmkameraer i
politiet.
Rigspolitiet har i forbindelse med bidraget til denne besvarelse oversendt
pilotprojektets afrapportering om projektet fra januar 2022 til
Justitsministeriet. Afrapporteringen og tilhørende bilag, herunder politiets
retningslinjer for anvendelse af krops- og hjelmkameraer samt
køretøjsmonterede kameraer, er vedlagt til Retsudvalgets orientering. Visse
oplysninger i dokumenterne er overstreget af hensyn til statens sikkerhed og
hensynet til retshåndhævelsen, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 4, nr. 1.
Jeg synes, at debatten om krops- og hjelmkameraer er interessant, og jeg ser
frem til at modtage Rigspolitiets nærmere overvejelser om emnet.
Side 3/3