Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2789670_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. november 2023
Politikontoret
Anders Just Christensen
2023-08270
3036129
Besvarelse af spørgsmål nr. 239 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 239 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm., om der foreligger indberetninger på whistleblowerordningen for politiet om den nu nedlagte specialpatrulje i SØ-politikreds
Spørgsmål nr. 239 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der foreligger indberetninger
på whistleblowerordningen for politiet om den nu nedlagte
specialpatrulje i SØ-politikreds, og vil ministeren i givet fald
redegøre for datoer, antallet af indberetninger og indhold?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiets
whistleblowerordning administreres i Rigspolitiet og dækker
politikredsene i Danmark, på Færøerne og i Grønland, National
enhed for Særlig Kriminalitet samt Rigspolitiet.
Politiets whistleblowerordning administreres på baggrund af lov
om beskyttelse af whistleblowere (whistleblowerloven) og
Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på
offentlige arbejdspladser. Der er i perioden fra den 17. december
2021 – hvor whistleblowerloven trådte i kraft – til den 1.
november 2023 modtaget i alt 24 indberetninger. Heraf har 10
indberetninger været omfattet af whistleblowerordningen.
Sådanne indberetninger er underlagt en særlig tavshedspligt, jf.
whistleblowerlovens § 25. Tavshedspligten medfører, at
Rigspolitiet ikke kan besvare spørgsmål om disse sager.
Vedrørende de 14 henvendelser, som er blevet afvist, fordi det
indberettede forhold ikke er omfattet af ordningen, og/eller
indberetter ikke er omfattet af den berettigede personkreds, kan
Rigspolitiet oplyse, at der ikke er modtaget oplysninger, der
vedrører den nu nedlagte specialpatrulje i Sydøstjyllands Politi.”
Side 2/2