Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2788645_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. november 2023
Politikontoret
Malthe Krusell Krarup
2023-08269
3036045
Besvarelse af spørgsmål nr. 238 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 238 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om i hvor mange og i hvilke andre politikredse, der er etableret specialpatruljer
Spørgsmål nr. 238 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, i hvor mange og i hvilke andre
politikredse, der er etableret specialpatruljer som særlige
enheder med politibetjente, der varetager politiopgaver i civil?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at der ikke findes en
entydig definition på en specialpatrulje, hvorfor Rigspolitiet ved
den foreliggende besvarelse har taget afsæt i, at en
specialpatrulje er karakteriseret ved en enhed i politiet, der
udfører operativt politiarbejde og som oftest i civil beklædning.
Besvarelsen omfatter både faste patruljer og patruljer, der er
nedsat ad hoc i forbindelse med konkrete arrangementer eller
lignende.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen anmodet samtlige
politikredse om at redegøre for kredsenes operative
specialpatruljer, der varetager politiopgaver i civil – uanset
organisatorisk forankring – bortset fra civile specialpatruljer i
beredskabet, som alene varetager opgaver i forhold til
færdselsområdet.
På baggrund af de indkomne høringssvar kan Rigspolitiet
oplyse, at to politikredse (Sydsjællands og Lolland-Falsters
Politi samt Midt- og Vestsjællands Politi) har oplyst, at de ikke
har egentlige specialpatruljer, der varetager politiopgaver i civil.
Fem politikredse (Østjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi, Fyns
Politi, Københavns Vestegns Politi samt Bornholms Politi) har
oplyst, at de hver har én specialpatrulje. Sydøstjyllands Politi
har dog i den forbindelse bemærket, at politikredsens
specialpatrulje indtil videre er blevet nedlagt med virkning fra
den 27. oktober 2023.
Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsenes specialpatruljer
varetager politiopgaver på mange forskellige områder, herunder
narkotika
gadeplan,
nattelivsindsatser,
rocker-
/bandeindsatsen, håndtering af fodboldkampe og andre
sportsbegivenheder, restauratørsamarbejde og samarbejde med
kommunernes rusmiddelcentre.
Fyns Politi har oplyst, at politikredsen har en enhed, der som
udgangspunkt varetager politiopgaver i civil. Enheden
Side 2/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om i hvor mange og i hvilke andre politikredse, der er etableret specialpatruljer
behandler bl.a. indbrudssager og narkotikasager, som ikke
umiddelbart udspringer af organiseret kriminalitet, men
enheden har også ansvar for besøg og kontrol hos
bevillingshavere i nattelivet, ligesom enhedens medarbejdere er
en vigtig del af Fyns Politis indsats på fodboldområdet.
Københavns Vestegns Politi har oplyst, at politikredsen har en
enhed, der understøtter kredsens øvrige afdelinger i
håndteringen
af
rocker-
og
bandekriminalitet,
narkotikakriminalitet samt opgaver i geografiske områder og på
sagsområder, hvor der efter en strategisk vurdering skal
prioriteres en særlig indsats.
Bornholms Politi har oplyst, at politikredsen har en operativ
specialpatrulje, der arbejder med narkotika på gadeplan,
bevillingsarbejde og lignende.
Fem politikredse (Nordjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands
Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Nordsjællands Politi samt
Københavns Politi) har oplyst, at de har flere specialpatruljer.
Politikredsene har alle oplyst, at deres operative specialpatruljer
varetager politiopgaver i civil i forhold til opgaver inden for
nattelivet, narkotika på gadeplan, fodboldindsatser,
bandeindsatser og indsatser i prostitutionsmiljøet mv.
Midt- og Vestjyllands Politi har desuden oplyst, at
politikredsens specialpatruljer også udfører politiopgaver i
indsatsen mod omrejsende kriminelle grupperinger.
Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at politikredsen har en
fast specialpatrulje, der varetager opgaver inden for
bandekriminalitet,
narkotikakriminalitet
og
natteliv.
Politikredsen har i øvrigt en indbrudsgruppe, der i 2023 har
været delvist nedlagt i perioder på grund af anden presserende
sagsbehandling. I løbet af 2023 har Syd- og Sønderjyllands
Politi ad hoc etableret seks civilpatruljevagter i forbindelse med
festivaler og andre større arrangementer. Politikredsen har
desuden etableret civilpatruljer ad hoc i forbindelse med bl.a.
særlige indbrudsindsatser.
Nordsjællands Politi har oplyst, at der i politikredsen er etableret
specialpatruljer,
der
arbejder
målrettet
med
en
tryghedsskabende indsats i nattelivet. De polititjenestemænd,
der udfører arbejde i nattelivspatruljen, varetager denne opgave
ved siden af deres normale arbejde i beredskabet. Herudover er
der en sektion i politikredsen, der arbejder med forebyggende
opgaver på tværs af kommunegrænserne. Sektionen varetager
primært politiopgaver i civil og medvirker bl.a. til at skabe
kontakt til kriminalitetstruede unge og deres familier samt
modvirke rekruttering til bandemiljøet. Herudover anvendes der
Side 3/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om i hvor mange og i hvilke andre politikredse, der er etableret specialpatruljer
ved større arrangementer – herunder byfester, festivaler og
fodboldkampe – operativt personale, der varetager politiopgaver
i civil.
Endelig har Københavns Politi har oplyst, at en lang række
polititjenestemænd i Københavns Politi udfører deres daglige
arbejde i civil, uden at polititjenestemændene er en del af
såkaldte specialpatruljer. Politikredsen har oplyst, at kredsen har
to patruljer – Udlændingekontrolsektionen og Operativ
Specialafdeling – der varetager politiopgaver i civil, og som kan
karakteriseres som specialpatruljer. Københavns Politi har
desuden bemærket, at henset til, at begrebet ”specialpatrulje”
ikke er entydigt defineret, kan det ikke udelukkes, at der findes
andre enheder i Københavns Politi, der vil kunne karakteriseres
som specialpatruljer.
Rigspolitiet kan henholde sig til politikredsenes udtalelser og
skal afslutningsvis bemærke, at politiet, som det fremgår,
varetager en lang række opgaver, bl.a. i forhold til indsatsen
mod bandemiljøet og bekæmpelsen af narkotikakriminalitet,
hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til opgavevaretagelsen, at
politiet arbejder i civil. Rigspolitiet skal dog samtidig
understrege, at politiet i sådanne situationer er underlagt samme
regler om bl.a. adfærd og anvendelse af magt som uniformerede
polititjenestemænd.”
Side 4/4