REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm., om det er ulovligt at råbe død over Israel, og såfremt det ikke er, vil ministeren så tage initiativ til at kriminalisere sådan en ytring, der sagtens kan forstås som en dødstrussel mod civile israelere?

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. november 2023

Strafferetskontoret

William Erik Kragh

Halling

2023-08181

3034638

Besvarelse af spørgsmål nr. 227 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 227 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. oktober 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm., om det er ulovligt at råbe død over Israel, og såfremt det ikke er, vil ministeren så tage initiativ til at kriminalisere sådan en ytring, der sagtens kan forstås som en dødstrussel mod civile israelere?

Spørgsmål nr. 227 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om det er ulovligt at råbe ”død

over Israel”, og såfremt det ikke er, vil ministeren så tage

initiativ til at kriminalisere sådan en ytring, der sagtens kan

forstås som en dødstrussel mod civile israelere?”

Svar:

Det fremgår af straffelovens § 266, stk. 1, at den, som på en måde, der er

egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv,

helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes

med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Straffelovens § 266, stk. 1, omfatter bl.a. trussel om drab. Det er ikke et

krav, at den, der fremsætter en sådan trussel, har forsæt til selv at udføre

handlingen, men vedkommende skal have forsæt til at fremsætte truslen, og

truslen skal være egnet til at fremkalde den nævnte alvorlige frygt for eget

eller andres liv, helbred eller velfærd.

Det fremgår af straffelovens § 266 b, stk. 1, at den, der offentligt eller med

forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden

meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller

nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske

oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende

gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Det fremgår af straffelovens § 136, stk. 1, at den, som uden derved at have

forskyldt højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 år.

Straffelovens § 136, stk. 1, omfatter bl.a. offentlig tilskyndelse til drab eller

terrorisme. Bestemmelsen kriminaliserer adfærd og ytringer, der ikke kan

straffes efter de almindelige regler om medvirken, f.eks. fordi der tilskyndes

til en forbrydelse, som ikke er tilstrækkeligt konkretiseret, jf.

Straffelovskommissionens betænkning af 1923, spalte 241.

Det vil bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder den

kontekst, som en udtalelse mv. er fremsat i, om straffelovens § 266, stk. 1,

§ 266 b og § 136, stk. 1, er overtrådt.

Side 2/3

Jeg sendte den 17. november 2023 en redegørelse fra Rigspolitiet og

Rigsadvokaten om myndighedernes håndtering af sager, hvor lovgivningen

om bl.a. tilskyndelse til og billigelse af terror mv. kan være overtrådt i

forbindelse med den seneste tids demonstrationer og offentlige ytringer i

relation til konflikten i Israel og Gaza, til Folketingets Retsudvalg

(Retsudvalget 2023-24, Alm. del – bilag 47).

Jeg vil invitere Folketingets partier til en drøftelse som opfølgning på

redegørelsen.

Side 3/3