REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvor mange anmeldelser der har været i Ikast-Brande Kommune, Herning Kommune og Silkeborg Kommune til Midt- og Vestjyllands Politi om mistanke om radikalisering i perioden 2016-2023?

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. januar 2024

Sikkerhedskontor I

Jeppe Haugaard Vandtved

2023-08163

3034195

Besvarelse af spørgsmål nr. 225 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 225 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. oktober 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).

Peter Hummelgaard

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvor mange anmeldelser der har været i Ikast-Brande Kommune, Herning Kommune og Silkeborg Kommune til Midt- og Vestjyllands Politi om mistanke om radikalisering i perioden 2016-2023?

Spørgsmål nr. 225 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvor mange anmeldelser der har

været i Ikast-Brande Kommune, Herning Kommune og Silke-

borg Kommune til Midt- og Vestjyllands Politi om mistanke om

radikalisering i perioden 2016-2023?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at spørgeren ønsker op-

lysning om antallet af indberetninger om bekymring for radikalisering fra

de nævnte kommuner til Midt- og Vestjyllands Politi i den angivne periode.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1. Rigspolitiet kan oplyse, at når politiet modtager henvendel-

ser om bekymring for radikalisering, oprettes og registreres sa-

gen i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) med gerningsko-

den 83986 ”Kriminalpræventiv, undersøgelse” og den relevante

kommune indsættes som ”gerningssted” ved angivelse af kom-

munekode. Henvendelser om radikalisering dækker i disse til-

fælde over konkrete hændelser eller henvendelser, hvor der er

bekymring for radikalisering og ekstremisme, herunder bekym-

ringshenvendelser fra kommuner.

I forbindelse med den nationale handlingsplan ”En fælles og

tryg fremtid” fra 2009 om forebyggelse af ekstremisme og radi-

kalisering blev der etableret infohuse, som er en betegnelse for

et landsomspændende tværsektorielt samarbejde, hvor landets

98 kommuner er knyttet op på et samarbejde med politiet i de

respektive politikredse. Såfremt politiet modtager en henven-

delse, der falder inden for infohusenes arbejdsområde, kontaktes

politikredsens Infohus-tovholder. Derefter vil politiets tovhol-

der drøfte bekymringen med den kommunale Infohus-tovholder

med henblik på en fælles beslutning om, hvorvidt bekymringen

skal bringes ind i infohuset. Det er risikoen for kriminelle hand-

linger med ekstremistisk motiv, der er afgørende for, hvorvidt

en bekymring er relevant at arbejde videre med i regi af infohu-

set.

Hvis en bekymring bringes ind i infohuset, drøftes anbefalinger

til mulige indsatser, hvorefter eventuelle indsatser besluttes i de

pågældende myndigheders eget regi. Der kan være bekymrin-

ger, der ikke angår involvering i kriminelle handlinger med ek-

stremistisk motiv, men i stedet går på f.eks. borgerens trivsel,

Side 2/3

hvorefter bekymringen alene håndteres af den relevante myn-

dighed. Derudover kan der være bekymringer, som skal behand-

les i det almindelige kriminalpræventive samarbejde.

Det bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor politiet, herunder

Politiets Efterretningstjeneste (PET), vurderer, at en bekymring

af sikkerhedsmæssige hensyn ikke bør bringes ind i infohuset.

Dette kan f.eks. være tilfælde, hvor der er oplysninger om alvor-

lig kriminalitet. Sådanne sager vil som udgangspunkt alene

blive håndteret af sikkerhedsmyndighederne uden involvering

af et infohus.

Rigspolitiet har i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) fo-

retaget en søgning på gerningskoden 83986 ”Kriminalpræven-

tiv, undersøgelse” med søgenøglen ”Radikalisering” for perio-

den fra den 1. januar 2016 til den 1. november 2023. Det kan på

den baggrund oplyses, at der er registreret 15 kriminalpræven-

tive undersøgelser i Midt- og Vestjyllands Politi med tilknytning

til henholdsvis Herning Kommune, Silkeborg Kommune og

Ikast-Brande Kommune. Det er ikke muligt for Rigspolitiet at

trække tal på, hvor mange af de registrerede kriminalpræventive

undersøgelser, der er oprettet som følge af henvendelser fra de

nævnte kommuner.

Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på tal fra POLSAS. Op-

gørelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS

er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt

statistiksystem, og da der ikke er systemtekniske krav til anven-

delsen af søgenøgler. Det skal samtidig bemærkes, at opgørelsen

er baseret på dynamiske data, der kan ændre sig efter tidspunktet

for opgørelsen som følge af opdateringer, efterregistreringer

mv. i POLSAS.”

Justitsministeriet bemærker, at kriminalforsorgen på vegne af Udlændinge-

styrelsen driver bl.a. Udrejsecenter Kærshovedgård, som ligger i Ikast-

Brande Kommune. Såfremt kriminalforsorgens ansatte på Kærshovedgård

får mistanke om radikalisering eller kriminalitet begået med ekstremistisk

motiv, skal dette indberettes til Politiets Efterretningstjeneste (PET) og det

lokale politi samt Udlændingestyrelsen. I sådanne tilfælde vil det således

være kriminalforsorgen – og ikke den stedlige kommune – der foretager ind-

beretningen til politiet.

Side 3/3