Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2777834_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. november 2023
Politikontoret
Lukas
Alexander
Schomacker
2023-07369
3014534
Besvarelse af spørgsmål nr. 125 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 125 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om, hvor mange anmeldelser og sigtelser efter straffelovens § 136, stk. 2, der er registeret siden den 7. oktober 2023
Spørgsmål nr. 125 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange anholdelser politiet
har foretaget af herboende personer for overtrædelse af
straffelovens § 136, stk. 2, ved at forherlige og billige terror -
denne gang med sagesløse israelske civile som ofre?”
Svar:
1.
Jeg er dybt berørt og forfærdet over det brutale angreb i Israel. Hamas er
en frygtelig organisation, som vi i fællesskab bør tage afstand fra. Det gør
mig derfor også vred at se, når herboende personer opfører sig respektløst
og f.eks. fjerner blomster ved Israels ambassade i København.
Jeg tager dyb afstand fra sådanne sympatitilkendegivelser.
2.
Det følger af straffelovens § 136, stk. 2, at den, der offentligt udtrykkeligt
billiger en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser,
straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Det følger desuden af straffelovens § 136, stk. 3, at den, der som led i
religiøs oplæring udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfattet af bl.a.
straffelovens terrorbestemmelser og bestemmelser om manddrab, voldtægt
og vold, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
3.
Jeg har generelt – ligesom resten af danskerne – stor tillid til politiet.
Politiet gør en kæmpe indsats for vores fælles tryghed og sikkerhed. Jeg
forventer derfor også, at politiet tager anmeldelser om
straffelovsovertrædelser alvorligt, ligesom jeg forventer, at politiet griber
ind, hvis politiet på anden måde måtte blive bekendt med klare
lovovertrædelser.
Som det fremgår af Rigspolitiets bidrag, har Rigspolitiet anmodet
politikredsene om at have skærpet opmærksomhed på ytringer, som kan
være omfattet af straffelovens bestemmelser vedrørende billigelse af terror.
Rigspolitiet har desuden drøftet politiets generelle fokus på forfølgelse af
eventuelle sager med politikredsene – både anmeldelser og sager, som
politiet selv bliver opmærksom på.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om, hvor mange anmeldelser og sigtelser efter straffelovens § 136, stk. 2, der er registeret siden den 7. oktober 2023
Jeg er enig i det, som Rigspolitiet har givet udtryk for over for
politikredsene. Det er i min optik naturligt, at politiet i en situation som den
nuværende har skærpet opmærksomhed på at prioritere sådanne sager.
4.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har forstået spørgsmålet som en anmodning om en
opgørelse af antallet af sigtelser vedrørende overtrædelse af
straffelovens § 136, stk. 2, der relaterer sig til den aktuelle
optrapning af konflikten mellem Israel og Hamas.
Rigspolitiet har i politiets sagsstyringssystem (POLSAS)
identificeret de sigtelser, der i perioden fra den 12. oktober 2022
til den 27. oktober 2023 er registreret på gerningskoden
vedrørende straffelovens § 136. Sagerne er herefter manuelt
gennemgået af de relevante politikredse. Rigspolitiet kan på
baggrund heraf oplyse, at der ikke i perioden er registreret
sigtelser af relevans for ovenstående spørgsmål.
Politiet var pr. 27. oktober 2023 aktuelt i gang med at efterforske
en række anmeldelser herom. Sagerne er således fortsat under
behandling og dermed ikke afsluttede.”
Der kan afslutningsvis henvises til Justitsministeriets samtidige besvarelse
af spørgsmål nr. 126 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3