REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om hvordan der er fulgt op på anbefalingerne i Institut for Menneskerettigheders rapport Brug af peberspray i dansk politi (2015) af Lisbeth Garly Andersen og Peter Vedel Kessing

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. november 2023

Politikontoret

Emilie Green van de Ven

2023-06902

3006026

Besvarelse af spørgsmål nr. 20 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 20 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. oktober 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/7

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om hvordan der er fulgt op på anbefalingerne i Institut for Menneskerettigheders rapport Brug af peberspray i dansk politi (2015) af Lisbeth Garly Andersen og Peter Vedel Kessing

Spørgsmål nr. 20 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan der er fulgt op på

anbefalingerne i Institut for Menneskerettigheders rapport

”Brug af peberspray i dansk politi” (2015) af Lisbeth Garly

Andersen og Peter Vedel Kessing?”

Svar:

Institut for Menneskerettigheder udgav i 2015 rapporten ”Brug af

peberspray i dansk politi”. Rapporten indeholder en undersøgelse af brugen

af peberspray i politiet med henblik på at vurdere, hvordan peberspray bliver

anvendt i praksis, og om anvendelsen stemmer overens med Danmarks

internationale forpligtelser. Rapporten indeholder følgende anbefalinger:

•

At politiet revurderer, hvor alvorligt et magtmiddel peberspray er, så

deres opfattelse kommer på linje med øvrige danske myndigheders,

herunder Sundhedsstyrelsens og Politiklagemyndighedens (DUP),

samt de internationale menneskerettighedsorganers vurdering af

magtmidlets tyngde.

At politiet begrænser anvendelsen af peberspray mest muligt.

At Justitsministeriet eller Rigspolitiet præciserer, at politiet kun kan

anvende peberspray, hvis en eller flere af nærmere oplistede

indikationsgrunde er opfyldt. Herigennem skal det gøres klart, at

peberspray ikke kan benyttes i alle situationer, hvor der kan

anvendes håndkraft (eller talens brug), men alene i situationer, hvor

indikationsgrundene er opfyldt, og hvor peberspray kan være et

alternativ til de retligt ligeartede magtmidler (det vil sige stav, hund

eller gas) eller til de retligt mere indgribende magtmidler (det vil sige

skydevåben).

At politiets adgang til at anvende peberspray lovfæstes ved en

kommende ændring af politiloven. Den nærmere afgrænsning af,

hvornår politiet kan anvende peberspray og under hvilke

beskyttelsesgarantier, bør i den forbindelse præciseres nærmere.

At Justitsministeriet/Rigspolitiet udarbejder retningslinjer, der

nærmere præciserer forståelsen og rækkevidden af de enkelte

indikationsgrunde i § 25 a i bekendtgørelse nr. 978 af 21. september

2004 om politiets anvendelse af visse magtmidler m.v.

(magtanvendelsesbekendtgørelsen).

•

Side 2/7

•

At Justitsministeriet/Rigspolitiet indskærper, at der altid skal

foretages en konkret nødvendigheds-, proportionalitets-,

skånsomheds- og forsvarlighedsvurdering, inden politiet anvender

peberspray. Med forbehold for uforudsete situationer og behovet for

at handle hurtigt.

At det præciseres i reguleringen og indskærpes i praksis:

At politiet ikke må anvende peberspray mod personer, som

de har opnået kontrol over.

At politiet som udgangspunkt ikke må anvende peberspray

mod føreren af et køretøj i fart.

At politiet som udgangspunkt ikke må anvende peberspray i

lukkede rum, hvis de kan bruge andre mildere magtmidler.

At politiet kun må anvende peberspray på hospitaler i

livstruende situationer.

At politiet som udgangspunkt ikke vil anvende peberspray

(eller anden magt) over for psykisk syge. Der kan dog opstå

situationer i forhold til politiets håndtering af psykisk syge,

hvor anvendelse af magt er nødvendig og forsvarlig.

At politiet iværksætter yderligere tiltag for at nedbringe brugen af

peberspray mod psykisk syge, for eksempel efteruddannelse af

medarbejdere.

•

Justitsministeriet kan oplyse, at politiets anvendelse af peberspray blev

lovreguleret ved indsættelse af § 20 a i lov om politiets virksomhed

(politiloven) ved lov nr. 1722 af 27. december 2016 om ændring af lov om

forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed

(Initiativer mod handel mod hash m.v. og politiets anvendelse af

peberspray).

Det følger af politilovens § 20 a, stk. 1, nr. 1-6, at peberspray kun må

anvendes med henblik på 1) at afværge et påbegyndt eller overhængende

angreb på person, 2) at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv

eller helbred, 3) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på

samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg, 4) at afværge et

påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom, 5) at sikre

gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand,

eller 6) at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres

passiv modstand, såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes

uopsættelig og anden og mindre indgribende magtanvendelse skønnes

åbenbart uegnet.

Side 3/7

Det følger desuden af § 20 a, stk. 2, at før peberspray tages i brug mod en

person, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkommende, at politiet har

til hensigt at bruge peberspray, hvis ikke politiets påbud efterkommes. Det

skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at

efterkomme påbuddet.

Det følger endvidere af § 20 a, stk. 3, at hvis politiets brug af peberspray

mod en person har medført gener, der skønnes at kræve lægehjælp, skal den

pågældende straks undersøges af en læge.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf.

Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 17 som fremsat, side 7, at

baggrunden for indførelse af § 20 a var, at Justitsministeriet fandt, at

politiets anvendelse af peberspray skulle reguleres direkte i politiloven i

lighed med politiets anvendelse af de øvrige magtmidler (f.eks. stav, hund

og gas), da peberspray er det magtmiddel, som politiet hyppigst gør brug af,

og da politiets magtanvendelse efter omstændighederne kan indebære

vidtgående indgreb i borgernes integritet.

Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at

politiets anvendelse af peberspray efter Justitsministeriets opfattelse – som

hidtil – skal ske i overensstemmelse med de generelle principper for politiets

magtanvendelse, der er beskrevet i politilovens §§ 15 og 16, og i de konkrete

situationer, der er beskrevet i § 20 a. Bestemmelser om politiets anvendelse

af peberspray er endvidere fastsat i rigspolitichefens kundgørelse A II, nr.

57 af 15. januar 2008 om politiets anvendelse af peberspray.

Det følger bl.a. af de nævnte bestemmelser, at politiets magtanvendelse i en

konkret situation skal være nødvendig, forsvarlig, så skånsom, som

omstændighederne tillader, samt proportional i forhold til de interesser, der

søges beskyttet med magtanvendelsen. Det indgår i den forbindelse i

forsvarlighedsvurderingen, om magtanvendelsen indebærer risiko for, at

udenforstående kan komme til skade.

Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf.

Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 17 som fremsat, side 7-8, at

spørgsmålet om, hvorvidt politiet i en konkret situation bør gribe til

magtanvendelse ved brug af peberspray, efter Justitsministeriets opfattelse

må bero på en konkret politifaglig vurdering af omstændighederne i en given

Side 4/7

situation. Der skal således bl.a. foretages en konkret vurdering af en række

faktiske omstændigheder, herunder antallet af involverede personer og disse

personers fysik og sindstilstand. Derudover skal der foretages en konkret

vurdering af, hvilket magtmiddel der i en given situation må anses for mest

egnet og samlet set må forventes at medføre mindst skade.

Justitsministeriet fandt i den forbindelse, og i lighed med den øvrige

regulering af politiets anvendelse af magtmidler, at det ikke var

hensigtsmæssigt at søge at fastsætte en detaljeret regulering af alle de

situationer, hvor magtanvendelse med peberspray vil kunne forekomme.

Det vil således efter Justitsministeriets opfattelse næppe være muligt at

udarbejde en udtømmende opregning af disse situationer, ligesom reglerne

om politiets magtanvendelse ikke bør blive så detaljerede, at der ikke

fremover levnes plads til politiets skøn. Omvendt fandt Justitsministeriet, at

der vil være situationer, hvor der generelt bør udvises særlig

tilbageholdenhed med anvendelsen af peberspray, f.eks. i tilfælde, hvor et

køretøj ønskes bragt til standsning eller i tilfælde, hvor en person er ilagt

håndjern.

Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der ved

indførelsen af politilovens § 20 a er taget højde for flere af anbefalingerne

fra Institut for Menneskerettigheder.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har indhentet en udtalelse fra Politiskolen om

politiets uddannelse i anvendelse af peberspray.

Politiskolen har oplyst, at alle studerende på politiets

basisuddannelse

politikadetuddannelsen

modtager

undervisning i politiets magtanvendelse, herunder også i brugen

af peberspray. Undervisningen tilrettelægges og gennemføres i

overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning

og retningslinjer.

I praksis gennemføres undervisningen i politiets anvendelse af

peberspray ved, at de studerende først får en teoretisk indføring

i anvendelse af peberspray. I den forbindelse gennemgås de

gældende retningslinjer, risici ved eksponering og reaktioner

efter eksponering. Den teoretiske del følges op af praktisk

undervisning i magtanvendelse, herunder i anvendelse af

peberspray, hvor teori og praksis kobles sammen. Endelig

Side 5/7

kobles teori, viden og praktik sammen i forskellige

situationsspil.

De studerende instrueres i, at politiets magtanvendelse altid skal

være

nødvendig,

forsvarlig,

så

skånsom,

som

omstændighederne tillader, samt proportionel i forhold til

situationen og opgaven.

Det er i konkrete situationer den enkelte politibetjents skøn, der

afgør, hvilke principper og teknikker vedkommende anser som

tilstrækkelige i en konkret magtanvendelsessituation. Dermed

tilgodeses det faktum, at den involverede persons

kropsdimension, alder, styrke, akutte stressniveau og mentale

overskud mv. kan være forskellig fra situation til situation. På

den baggrund vil det tidspunkt, hvor en politibetjent vurderer

det nødvendigt at anvende et magtmiddel, som f.eks.

peberspray, for at få kontrol over en konfliktsituation, variere i

forhold til den konkrete opgave og situation.

Rigspolitiet kan desuden oplyse, at der ikke er fastsat specifikke

retningslinjer eller begrænsninger for politiets anvendelse af

peberspray i indendørs miljøer.

Rigspolitiet bemærker imidlertid, at politiets anvendelse af

peberspray og andre magtmidler altid skal ske i henhold til

proportionalitetsprincippet, herunder med iagttagelse af

muligheden for sekundær eksponering af andre end den eller de,

som pebersprayen anvendes mod.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at det fremgår af

bekendtgørelse om politiets anvendelse af visse magtmidler §

25 c, stk. 1, at efter anvendelse af peberspray skal politiet så vidt

muligt og i fornødent omfang tilbyde at afhjælpe gener

forårsaget af, at en person har været eksponeret for peberspray.

Har politiets brug af peberspray mod en person medført gener,

der skønnes at kræve lægehjælp, skal den pågældende straks

undersøges af en læge, jf. politilovens § 20 a, stk. 3 samt

bekendtgørelsens § 25 c, stk. 2.

Rigspolitiet skal herudover henvise til, at politiets anvendelse af

visse magtmidler (hund, stav, peberspray og skydevåben) er

indberetningspligtig, ligesom anvendelsen af disse magtmidler i

den enkelte politikreds er genstand for en løbende

ledelsesmæssig vurdering. Herudover offentliggør Rigspolitiet

årligt en rapport om politiets anvendelse af disse magtmidler.

Sammenfattende er det Rigspolitiets vurdering, at der gennem

de fastsatte retningslinjer for politiets anvendelse af peberspray

og politiets løbende opfølgning på magtanvendelse er taget

Side 6/7

højde for Institut for Menneskerettigheders anbefalinger i

fornødent omfang.”

Side 7/7