Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2782780_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. november 2023
Straffuldbyrdelseskontoret
Josefine Kirst Müntzberg
2023-07807
3026439
Besvarelse af spørgsmål nr. 195 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 195 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om ministeren er enig i, at kriminelle fremadrettet - i kommende nybyggede fængsler og arresthuse - selv skal betale månedligt for deres forbrug af el, vand, varme og tv
Spørgsmål nr. 195 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm.
1329
(2022-23,
2.
samling)
redegøre
for,
om
bygningsreglementet også stiller krav om separat måling og
mulighed for afbrydelse af el, vand og varme, og vil ministeren
i bekræftende fald oplyse, om ministeren er enig i, at kriminelle
fremadrettet - i kommende nybyggede fængsler og arresthuse -
selv skal betale månedligt for deres forbrug af el, vand, varme
og tv i cellen, såfremt de ønsker den slags forbrug?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, der
vedrører bygningsreglementet, indhentet en udtalelse fra Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, der har oplyst følgende:
”Bygningsreglementet stiller ikke krav om separat måling.
Bygningsreglementet hjemler ikke mulighed for afbrydelse af
el, vand og varme.
I bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme
og køling (målerbekendtgørelsen) er der dog krav om, at der i
nybyggeri installeres måler til måling af forbruget af el, gas,
vand og varme i den enkelte bolig- og erhvervsenhed. Ved
boligenhed forstås i målerbekendtgørelsen beboelseslejligheder
med eget køkken/kogeniche med indlagt vand og selvstændigt
afløb. Eksempelvis vil et kollegium med værelser uden eget
køkken/kogeniche ikke være omfattet af reglerne. Fængsler,
herunder
arresthuse,
kan
være
omfattet
af
målerbekendtgørelsen, hvis cellerne er indrettet med eget
køkken med indlagt vand og selvstændigt afløb.
Målerbekendtgørelsen hjemler heller ikke mulighed for
afbrydelse af el, vand og varme.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, der
vedrører forholdene i fængsler for så vidt angår el, vand og varme og tv,
indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst
følgende:
”1. Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 110, stk. 1, at
indsatte, der har indtægtsgivende arbejde i eller uden for fængsel
eller arresthus, betaler for opholdet. Med betaling for opholdet
menes både betaling for kost og logi.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om ministeren er enig i, at kriminelle fremadrettet - i kommende nybyggede fængsler og arresthuse - selv skal betale månedligt for deres forbrug af el, vand, varme og tv
Prisen for kost er aktuelt 77,46 kr. pr. dag, hvis indsatte, der har
indtægtsgivende arbejde i eller uden for fængsel eller arresthus,
får kosten udleveret af institutionen.
Af bekendtgørelse om betaling for ophold i kriminalforsorgens
institutioner, jf. bekendtgørelse nr. 1014 af 28. juni 2022,
fremgår, at ovennævnte indsatte herudover skal betale et beløb
på 30 kr. pr. døgn for logi. Denne betaling kan dog efter en
konkret vurdering nedsættes eller bortfalde.
Det fremgår af kriminalforsorgens regnskabssystem, at der i
2022 var en indtægt på 1,9 mio. kr. vedrørende indsattes
betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner, dvs. i
fængsler, arresthuse og udslusningsfængsler.
2.
Kriminalforsorgen bemærker, at det ville kunne give
anledning til en række praktiske og sikkerhedsmæssige
udfordringer, hvis en indsat ikke har adgang til f.eks. el,
herunder fordi hverken den indsatte eller personalet ville kunne
orientere sig i cellen i mørke.
Dertil kommer, at nogle indsatte har bad og toilet på cellen, og
de har som udgangspunkt ikke mulighed for at tilgå disse
faciliteter f.eks. i fællesrum. Såfremt der skulle lukkes for
vandet til bad og toilet, ville de indsatte i givet fald skulle have
adgang til toilet- og badefaciliteter andre steder. Dette ville stille
yderligere kapacitetsmæssige krav til opførelsen af nye fængsler
og arresthuse. Derudover ville det være en ekstra opgave for
personalet at skulle ledsage indsatte til bad og toilet, hvilket ville
udfordre den aktuelle bemandingssituation.
Herudover bemærkes, at nogle indsatte opholder sig i cellerne i
op til 23 timer i døgnet, hvorfor der bør sikres en vis temperatur
på cellerne, særligt i vinterhalvåret.
Manglende adgang til el, vand og varme for indsatte må tillige
forventes at ville øge konfliktniveauet og dermed lægge
yderligere pres på personalet.
3.
For så vidt angår adgang til tv, kan kriminalforsorgen oplyse,
at indsatte i lukkede fængsler og arresthuse ikke må medbringe
eget tv. Hvis en indsat i disse institutioner ønsker tv på cellen,
kan det - hvis det er praktisk muligt - ske ved at leje et tv af
kriminalforsorgen.”
Side 3/3