Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2781998_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. november 2023
Strafferetskontoret
Søren Rams Rasmussen
2023-07771
3025593
Besvarelse af spørgsmål nr. 192 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 192 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om redegørelse for, hvad retspraksis for at vise billeder af døde mennesker i medierne egentlig er
Spørgsmål nr. 192 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad retspraksis for at vise billeder
af døde mennesker i medierne egentlig er, når den ene
chefredaktør afventer retssag i højesteret, mens andre
chefredaktørers aviser viser billede efter billede af lig fra den
igangværende krig mod Israel? Der henvises til ”Om
videregivelse af billede visende afdød person var uberettiget”,
domstol.dk, den 15. september 2023.”
Svar:
Der henvises til besvarelse af 11. april 2023 af spørgsmål nr. 454 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Efter straffelovens § 264 d er det strafbart uberettiget at
videregive meddelelser eller billeder vedrørende en andens
private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under
omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en
bredere offentlighed. Bestemmelsen finder også anvendelse,
hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.
Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for i Politiets
Sagsstyringssystem (POLSAS) at trække oplysninger om
domme, hvor der er sket domfældelse for uberettiget
videregivelse af billeder af døde personer.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller
afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil
derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter, herunder eksempelvis hvilke oplysninger,
der uberettiget er videregivet i de registrerede sager.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i POLSAS ikke findes
selvstændige koder vedrørende billeder af afdøde personer eller
lignende. Det er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk fra
POLSAS at tilvejebringe de ønskede oplysninger. Det vil derfor
kræve en manuel gennemgang af et stort antal sager, såfremt de
pågældende oplysninger skal tilvejebringes.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om redegørelse for, hvad retspraksis for at vise billeder af døde mennesker i medierne egentlig er
2.
Rigsadvokaten kan dog oplyse, at hvorvidt videregivelse af et
billede af en afdød person er uberettiget og derved en
overtrædelse af straffelovens § 264 d, vil bero på domstolenes
konkrete vurdering af de i sagen specifikke omstændigheder. En
række omstændigheder vil således kunne indgå i vurderingen,
herunder eksempelvis om det er muligt at genkende personen ud
fra billedet, om de pårørende har givet samtykke til
videregivelsen af billedet, hvorvidt billedet er nødvendigt for
reportagen, eller om artiklens pointe kan komme frem på anden
vis, og om videregivelsen af billederne er sket som led i en
saglig reportage af betydelig nyheds- og informationsværdi.
3.
Fra trykt retspraksis kan Rigsadvokaten eksempelvis henvise
til sagen gengivet i UfR1990.706/1Ø, hvor en tiltalt
ansvarshavende redaktør blev fundet skyldig i overtrædelse af
straffelovens § 264 d, jf. presselovens § 16, stk. 3, jf. § 6, stk. 3
og 4, da ingen offentlig interesse berettigede videregivelse af
meddelelser og billeder vedrørende private forhold vedrørende
en afdød persons ægtefælle og i øvrigt billeder af ægtefællen
under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget
offentligheden. Landsretten lagde bl.a. til grund, at et tekstafsnit
i en artikel var en rigtig gengivelse af de begivenheder, som
fandt sted, og at den omstændighed, at navn og stilling på afdøde
og dennes ægtefælle nævntes flere steder i teksten, ikke i sig selv
udgjorde en efter straffelovens § 264 d uberettiget meddelelse
vedrørende de pågældendes private forhold. Billedet i artiklen
af afdøde liggende på en båre på strandbredden ved ambulancen
fandtes derimod åbenbart at kunne forlanges unddraget
offentligheden, og viderebringelsen, som var sket uden
samtykke fra afdødes ægtefælle, var derfor en overtrædelse af
straffelovens § 264 d.
I sagen gengivet i TfK2022.344V var den tiltalte tiltalt for at
have delt et link til en videosekvens og navnet på en hjemmeside
med en videosekvens, der viste forurettede og en veninde blive
dræbt med kniv i Marokko. Landsretten fandt, at
videosekvensen havde et indhold, der åbenbart kunne forlanges
unddraget en bredere offentlighed, og at Facebook-opslaget
udgjorde en videregivelse, der var omfattet af straffelovens §
264 d, eller en situation som ganske må ligestilles hermed, jf.
straffelovens § 1. Det havde været muligt for den tiltalte at
belyse de kritisable forhold, som han ønskede at give udtryk for
i sit opslag, uden at dele indholdet af videosekvensen.
Videregivelsen havde på den anførte baggrund efter en samlet
vurdering – og uanset at der havde været tale om en politisk
motiveret ytring – ikke været berettiget.”
Side 3/3