Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2774632_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. november 2023
Politikontoret
Anders Just Christensen
2023-06912
3006332
Besvarelse af spørgsmål nr. 19 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. oktober 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om hvad regeringen konkret agter at gøre for at komme til livs, at der hvert år indsmugles betydelige mængder narkotika til Danmark via lufthavne, landegrænser og maritime grænser
Spørgsmål nr. 19 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del -
spørgsmål 1227 (2022-23, 2. samling) redegøre for, hvad
regeringen konkret agter at gøre for at komme til livs, at der
hvert år indsmugles betydelige mængder narkotika til Danmark
via lufthavne, landegrænser og maritime grænser?”
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 25. september 2023 af
spørgsmål nr. 1227 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, følger National
enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) både de nationale og internationale
tendenser inden for organiseret narkotikakriminalitet, herunder smugling.
NSK’s kendskab til den organiserede narkotikakriminalitet omfatter bl.a.
indhentning og vidensdeling med internationale samarbejdspartnere,
herunder Europol.
Ifølge NSK’s oplysninger sker størstedelen af indsmuglingen af narkotika
til Europa i dag via Belgien, Nederlandene og Spanien. Det er imidlertid
NSK’s vurdering, at Danmark udgør et transitland for en stor del af den
narkotika, der indsmugles til og distribueres i de øvrige nordiske lande, og
at der således hvert år sker indsmugling af betydelige mængder narkotika til
Danmark via lufthavne, landegrænser og maritime grænser.
At organiserede kriminelle grupperinger smugler narkotika ind i Europa og
i Danmark er desværre ikke et ukendt fænomen, og bekæmpelsen af den
organiserede narkotikakriminalitet er allerede i dag et fokusområde i dansk
politi. I takt med, at de kriminelle bliver mere og mere kreative, er vi dog
nødt til løbende at overveje, om politiet og øvrige relevante myndigheder
har tilstrækkelige ressourcer og de nødvendige værktøjer til effektivt at
bekæmpe denne form for kriminalitet.
Mit embedsværk er derfor i dialog med bl.a. Skatteministeriet om
problemstillingen, ligesom jeg på det seneste bl.a. har haft drøftelser med
min belgiske og min nederlandske kollega med henblik på at høre, hvordan
kriminalitetsudfordringer, herunder udfordringerne med den organiserede
narkotikasmugling, håndteres blandt vores europæiske naboer.
Side 2/2