Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2781027_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. november 2023
Politikontoret
Malthe Krusell Krarup
2023-07605
3020665
Besvarelse af spørgsmål nr. 175 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 175 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om kommentar til artiklen »Netto indsætter vagt efter chikane mod personalet: - Vi bliver nødt til at sige, at nok er nok«, fyens.dk, den 13. oktober 2023
Spørgsmål nr. 175 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Netto indsætter vagt efter
chikane mod personalet: - Vi bliver nødt til at sige, at nok er
nok«, fyens.dk, den 13. oktober 2023, herunder sætningen: »Det
er gentagne hændelser, der nu får Salling Group til at reagere«?
Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for sagen og de
omtalte hændelser, herunder for at Netto i Assens er nødt til at
indsætte vagter for at beskytte personalet mod gentagne
hændelser om chikane? Medgiver ministeren, at det skal være
muligt at drive forretning i Danmark uden bevogtning af
vagtværn inde i butikker, og vil ministeren i bekræftende fald
tilkendegive, om ansatte i forretninger af væsentlig betydning
for samfundet, som dagligvareforretninger som Netto må
antages at have, fremover bør beskyttes bedre mod vold, trusler
og chikane på samme vis som politifolk og andre personer i
offentlig tjeneste?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Fyns Politi, der har oplyst, at politikredsen den 11. oktober
2023 modtog en anmeldelse fra Netto i Assens, som ønskede
politiets assistance til at bortvise tre uønskede personer. Fyns
Politi sendte i den anledning en patrulje til stedet, som bortviste
de uønskede personer.
Fyns Politi undersøger herudover nogle forudgående hændelser
i Netto i Assens i forhold til, om der er begået noget strafbart.
Disse hændelser angår flere personer, hvor der helt eller delvist
er personsammenfald med de involverede personer i episoden
den 11. oktober 2023.
Fyns Politi er i forbindelse med hændelserne i dialog med både
den lokale ledelse af Netto i Assens samt Assens Kommune. Det
bemærkes, at Fyns Politi ikke siden den 11. oktober 2023 har
modtaget lignende henvendelser fra Netto i Assens.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra Fyns Politi.”
Jeg er af principielle grunde meget tilbageholdende med at udtale mig om
konkrete sager, der er eller har været under behandling ved politiet eller
anklagemyndigheden.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om kommentar til artiklen »Netto indsætter vagt efter chikane mod personalet: - Vi bliver nødt til at sige, at nok er nok«, fyens.dk, den 13. oktober 2023
Når det er sagt, så er hændelser som dem, de ansatte i den konkrete sag har
været udsat for, helt uacceptable. Man skal kunne passe sit arbejde uden at
blive udsat for chikane eller afpresning. Jeg har i den forbindelse noteret
mig, at Fyns Politi er i dialog med både den lokale ledelse af Netto i Assens
samt Assens Kommune, og at Fyns Politi ikke siden den 11. oktober 2023
har modtaget lignende henvendelser fra Netto i Assens.
Jeg har imidlertid ikke planer om at udvide straffelovens § 119, stk. 1, om
vold og trusler mod offentligt ansatte, så bestemmelsen også kommer til at
omfatte privatansatte i detailhandelen.
Side 3/3