Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2811397_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. januar 2024
Politikontoret
Ida Skov Bundgaard
2023-07740
3078182
Besvarelse af spørgsmål nr. 165 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 165 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om i forlængelse af samrådet den 12. oktober 2023 om drab i psykiatrien tage initiativ til, at der udarbejdes et 360-graders eftersyn af den konkrete sag
Spørgsmål nr. 165 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 12. oktober 2023
om drab i psykiatrien tage initiativ til, at der udarbejdes et 360-
graders eftersyn af den konkrete sag, der omfatter alle
involverede myndigheder m.v., for at afdække forløbet fra alle
myndigheders side, med henblik på lære af de eventuelle fejl,
der er begået, og forebygge, at der fremover sker lignende
tragiske hændelser, og vil ministeren ligeledes tage initiativ til,
at der i lignende volds- og drabssager som fast praksis foretages
et sådant 360-graders eftersyn med Sverige som inspiration”
Svar:
1.
Der henvises indledningsvis til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
172 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg for en gennemgang af, hvilke
initiativer politiet har iværksat som følge af drabet på Psykiatrisk Center
Glostrup den 21. juli 2023.
Justitsministeriet har desuden indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet for så
vidt angår politiets sagsevaluering i drabssager, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet har udstedt nationale
standarder for drabsefterforskning med henblik på bl.a. at sikre
en høj professionel standard i efterforskningen af drabssager og
at skabe et fælles, nationalt og ensartet afsæt for dansk politis
drabsefterforskning.
Med standarderne er der endvidere indført en fast og
obligatorisk struktur for læringsopsamling (sagsevaluering) i
alle drabssager. Læringsopsamlingen skal ikke kun se på
slutresultaterne, men også vurdere de processer og metoder, der
er anvendt under efterforskning.
En fast struktur for læringsopsamling skal være med til at
afdække eventuelle fejl og uhensigtsmæssig eller uønsket
praksis i drabsefterforskninger samt sætte fokus på og fremhæve
gode erfaringer. Hermed skal sagsevalueringen bidrage til at øge
kvaliteten,
effektiviteten
og
den
bedst
mulige
ressourceanvendelse i efterforskningen af drabssager.
Hensigten er, at identificering af læringspunkter ikke blot skal
styrke efterforskningen lokalt i den enkelte politikreds, men
også udbredes til nationalt niveau, så den læring, der opstår i
forbindelse med konkrete drabssager, bliver til gavn for hele
dansk politi i forhold til at sikre den bedste praksis.”
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om i forlængelse af samrådet den 12. oktober 2023 om drab i psykiatrien tage initiativ til, at der udarbejdes et 360-graders eftersyn af den konkrete sag
2.
Denne tragiske sag, hvor en læge har mistet livet, og to kolleger er
kommet til skade, alene fordi de har passet deres arbejde, berører mig dybt.
Ingen skal gå på arbejde med livet som indsats.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 6. oktober 2023 af
spørgsmål nr. 1202 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er det desværre
Københavns Vestegns Politis vurdering, at politikredsens procedurer for
eftersøgning ikke har været tilstrækkelige. Det er selvsagt utilfredsstillende.
Jeg har i den forbindelse noteret mig, at politikredsen med øjeblikkelig
virkning har indført nye procedurer, og at politikredsen er i dialog med
Region Hovedstaden om, hvordan samarbejdet om psykiatriske patienter
kan styrkes. De iværksatte tiltag kan selvsagt ikke rette op på, at politiet har
begået fejl i den konkrete sag, men vi skylder både ofrene og deres
pårørende at gøre alt i vores magt for at undgå, at det sker igen.
Jeg har ikke på nuværende tidspunkt overvejelser om at tage initiativ til, at
der i volds- og drabssager udarbejdes et 360-graders eftersyn af den
konkrete sag, der omfatter alle involverede myndigheder for at afdække
forløbet fra alle myndigheders side. Det ændrer ikke på, at politiet i relevant
omfang skal evaluere sagsforløbet i relevante sager og gøre sig grundige
erfaringer på baggrund af sådanne sager.
Side 3/3