Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2779282_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. november 2023
Straffuldbyrdelseskontoret
Josefine Fyrstenberg
2023-07491
3017348
Besvarelse af spørgsmål nr. 164 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 164 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Peter Hummelgaard
/
Mie Vinkel Sørensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om undersøgelse af uddannelse blandt indsatte, at indsatte bandemedlemmer såvel som indsatte med en banderelation er helt udelukket fra uddannelse under afsoning
Spørgsmål nr. 164 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren – idet det fremgår af Tænketanken Perspektivs
undersøgelse af uddannelse blandt indsatte, at indsatte
bandemedlemmer såvel som indsatte med en banderelation er
helt udelukket fra uddannelse under afsoning – afklare og i så
fald forklare, hvorfor det er sådan, samt redegøre for, hvad
regeringen konkret gør for at forhindre, at løsladte
bandemedlemmer begår ny kriminalitet efter endt afsoning?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at de primære
kriminalitetsforebyggende indsatser i kriminalforsorgens
fængsler og arresthuse finder sted i forbindelse med
beskæftigelse af de indsatte, der overordnet består af arbejde
(f.eks. i værksteder, møbelproduktion, landbrug, facility
management m.v.), uddannelse, programvirksomhed og
misbrugsbehandling.
Med aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er der
iværksat en række tiltag, der skal styrke de
kriminalitetsforebyggende indsatser og understøtte, at de
indsatte får en bedre overgang til det omkringliggende samfund
og et liv uden kriminalitet efter endt afsoning. For eksempel er
der etableret flere uddannelsesafdelinger og ansat flere lærere
og faglærere med henblik på at øge uddannelsesaktiviteterne.
Der er ikke fastsat særlige retningslinjer for rocker-
/bandemedlemmers deltagelse i beskæftigelse, herunder
uddannelse, men af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn er der
skærpede afsoningsvilkår for indsatte med tilknytning til rocker-
/bandegrupperinger, som kan have indflydelse på deres
muligheder for deltagelse i beskæftigelsesaktiviteter, herunder
uddannelse.
Valget af beskæftigelse træffes i hvert enkelt tilfælde på
grundlag af en samlet vurdering af den indsattes forhold, og der
skal så vidt muligt tages hensyn til den indsattes eget ønske og
til den indsattes muligheder for at opnå arbejde eller uddannelse
uden for fængslet. Valget af beskæftigelse er et vigtigt element
i handleplanen for hver enkelt indsat.
Derudover tilbydes dømte fra bander og rockergrupper at
deltage i et exitforløb, hvis de vurderes motiverede og egnede
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om undersøgelse af uddannelse blandt indsatte, at indsatte bandemedlemmer såvel som indsatte med en banderelation er helt udelukket fra uddannelse under afsoning
hertil. Et exitforløb kan påbegyndes
varetægtsfængsling og under afsoning.
både
under
At forlade rocker- og bandemiljøet er en langvarig proces, og
exitforløbet planlægges individuelt efter den enkeltes
afsoningsforløb, situation og behov. Når den indsatte skal
løslades, overdrager kriminalforsorgen sagen til den lokale
exitenhed, der er forankret ved politiet.”
Bekæmpelse af bandekriminalitet er en helt central prioritet for regeringen.
Personer, der har motivation og vilje til at bryde med det kriminelle
bandemiljø, skal hjælpes så effektivt som muligt.
I 2011 indgik politiet, kommunerne og kriminalforsorgen en aftale om et
særligt koordineret myndighedssamarbejde (rammemodellen ”En vej ud”)
med henblik på at motivere bandemedlemmer til at forlade bandemiljøet
gennem deltagelse i et exit-program. Som en del af bandepakke III fra 2017
blev det besluttet at revidere den eksisterende nationale rammemodel. Den
nationale rammemodel for exit-forløb til personer med tilknytning til
rocker- og bandemiljøet fra 2018 erstatter således rammemodellen fra 2011.
Rammemodellen beskriver, hvilke typiske tilbud der kan stilles til rådighed
for bande- og rockermedlemmer i exit fra miljøet, herunder uddannelse.
Justitsministeriet kan desuden oplyse, at regeringen og aftalepartierne den
8. november 2023 indgik en aftale om en ny bandepakke (”Aftale om
bandepakke IV – Trygge nabolag i hele Danmark”), hvor der bl.a. er fokus
på at sikre flere og bedre værktøjer til myndighederne. Det indgår derfor
f.eks. som et initiativ, at exit-indsatsen skal styrkes ved bl.a. at tilbyde
psykologhjælp til pårørende og tilbud om, at de nærmeste pårørende kan
blive inkluderet i forbindelse med akut, midlertidig relokalisering.
Side 3/3