Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2775945_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. november 2023
Strafferetskontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2023-06853
3005393
Besvarelse af spørgsmål nr. 16 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. oktober 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om lovforslaget forbyder enhver kunstnerisk handling og dermed begrænser den kunstneriske frihed for alle reelle kunstnere
Spørgsmål nr. 16 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at det henset til domstolenes hidtidige
praksis er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet,
at lovforslaget L 133 (2022-23, 2. samling) forbyder enhver
kunstnerisk handling og dermed begrænser den kunstneriske
frihed for alle reelle kunstnere.”
Svar:
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 13 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg, er der på baggrund af bl.a. de indkomne
høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat,
foretaget en række justeringer i det lovforslag, som jeg fremsatte for
Folketinget den 27. oktober 2023.
Lovforslaget er bl.a. blevet ændret, så det nu fremgår af
lovbemærkningerne, at kunstneriske fremstillinger vil falde uden for
bestemmelsens anvendelsesområde, hvis den ellers utilbørlige behandling
udgør en mindre del af et kunstnerisk værk. Det vil således i almindelighed
ikke være strafbart eksempelvis at afbrænde et skrift med væsentlig religiøs
betydning i forbindelse med optagelsen af en scene i en spillefilm.
Tilsvarende vil iturivning af Bibelen under en koncert, en opera eller
lignende som udgangspunkt heller ikke være at anse som utilbørlig. Et
kunstnerisk værk, som har den utilbørlige behandling som den eneste eller
centrale bestanddel, vil derimod være omfattet af bestemmelsen.
Som det fremgår af det fremsatte lovforslag, jf. Folketingstidende 2023-24,
tillæg A, L 65 som fremsat, side 8, er det Justitsministeriets opfattelse, at
den foreslåede ordning kan gennemføres inden for rammerne af Danmarks
internationale
forpligtelser
efter
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsen vil skulle anvendes inden
for rammerne af ytringsfrihedsbeskyttelsen efter artikel 10 i EMRK, og
bestemmelsen vil således ikke finde anvendelse, hvis det vil være i strid med
EMRK artikel 10. Der vil efter Domstolens praksis imidlertid i
almindelighed kunne straffes for ytringer, der kan karakteriseres som
blasfemiske eller unødigt krænkende over for andres religiøse
overbevisning.
Side 2/2