REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 156: MFU spm. om, hvor mange indgreb i meddelelseshemmeligheden og dataaflæsning efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71, der er foretaget uden retskendelse

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. november 2023

Strafferetskontoret

Lea Elkjær Tarpgård

2023-07553

3019291

Besvarelse af spørgsmål nr. 156 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 156 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. oktober 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sascha

Faxe (ALT).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 156: MFU spm. om, hvor mange indgreb i meddelelseshemmeligheden og dataaflæsning efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71, der er foretaget uden retskendelse

Spørgsmål nr. 156 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvor mange indgreb i

meddelelseshemmeligheden og dataaflæsning efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 71, der er foretaget uden retskendelse,

idet der henvises til svar på KUU alm. del - spørgsmål 154

(2022-23, 2. samling)?”

Svar:

Det bemærkes, at indgreb i meddelelseshemmeligheden og dataaflæsning

som udgangspunkt sker efter rettens kendelse, jf. henholdsvis

retsplejelovens § 783, stk. 1, og § 791 b, stk. 3.

Det fremgår af retsplejelovens § 783, stk. 2, at hvis efterforskningen angår

en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 om landsforræderi og andre

forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed eller kapitel 13 om

forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder,

terrorisme m.v. eller §§ 123 eller 180, § 183, stk. 2, §§ 191 eller 192 a, §

233, stk. 1, §§ 237 eller 245, § 246, jf. § 245, § 252, stk. 1, § 261, stk. 2,

eller §§ 262 a, 262 b eller 288, kan der i rettens kendelse i medfør af § 780,

stk. 1, nr. 1 eller 3, ud over bestemte telefonnumre anføres den mistænkte

person, som indgrebet angår.

I så fald skal politiet snarest muligt efter udløbet af det tidsrum, inden for

hvilket indgrebet kan foretages, underrette retten om de telefonnumre, som

indgrebet har været rettet imod, og som ikke er anført i kendelsen. Hvis

særlige forhold taler for det, skal underretning ske senest 24 timer efter

indgrebets iværksættelse.

Underretningen skal indeholde en angivelse af de bestemte grunde, der er til

at antage, at der fra de pågældende telefonnumre gives meddelelser til eller

fra den mistænkte. Retten underretter den beskikkede advokat, jf. § 784, stk.

1, der herefter kan indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for

retten. Retten træffer afgørelse ved kendelse. Burde indgrebet efter rettens

opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til

Rigsadvokaten. Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være

foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til Justitsministeriet.

Det fremgår af retsplejelovens § 783, stk. 4, at såfremt indgrebets øjemed

ville forspildes ved at afvente retskendelse, kan politiet træffe beslutning om

Side 2/5

at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24

timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør

herefter ved kendelse, om indgrebet kan godkendes, samt om det kan

opretholdes, og i bekræftende fald for hvilket tidsrum. Burde indgrebet efter

rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til

Rigsadvokaten. Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være

foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til Justitsministeriet.

Retsplejeloven § 783, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved

dataaflæsning, jf. § 791 b, stk. 3, 3. pkt.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden

indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Det følger af retsplejeloven, at retten i en række tilfælde, hvor

denne finder, at politiet har foretaget et uberettiget

straffeprocessuelt indgreb, skal indberette dette til

Rigsadvokaten.

Retten skal foretage indberetning, når der sker underkendelse af

følgende indgreb:

•

Indgreb i meddelelseshemmeligheden i medfør af

kendelse på person, jf. § 783, stk. 2, 7. pkt.

Indgreb i meddelelseshemmeligheden på øjemedet, jf. §

783, stk. 4, 4. pkt.

Observation på øjemedet, jf. § 791 a, stk. 2, jf. stk. 8, jf.

§ 783, stk. 4, og § 791 a, stk. 3, jf. stk. 8, jf. § 783, stk.

Teleobservation på øjemedet, jf. § 791 a, stk. 5, jf. stk.

8, jf. § 783, stk. 4.

Dataaflæsning på øjemedet, jf. § 791 b, stk. 3, 3. pkt., jf.

§ 783, stk. 4.

Afbrydelse af radio- og telekommunikation på øjemedet,

jf. § 791 c, stk. 4, 4. pkt.

Blokering af en hjemmeside på øjemedet, jf. § 791 d, stk.

6, 4. pkt.

Overtagelse af tv-overvågning på øjemedet, jf. § 791 e,

stk. 4, 4. pkt.

Hemmelig ransagning på øjemedet, jf. § 799, stk. 1, 1.

pkt., jf. stk. 2, jf. § 783, stk. 4.

Hemmelig beslaglæggelse på øjemedet, jf. § 807 e, stk.

1, jf. stk. 2, jf. § 783, stk. 4.

Indberetning vil således eksempelvis skulle ske, hvis politiet har

iværksat en aflytning på øjemedet eller en dataaflæsning på

Side 3/5

øjemedet, og retten ved den efterfølgende domstolskontrol

finder, at betingelserne ikke var opfyldt.

Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om uberettigede

straffeprocessuelle indgreb, at Rigsadvokaten på baggrund af

rettens indberetning skal anmode politikredsen om en udtalelse

om sagen. Rigsadvokatens anmodning sendes i kopi til

statsadvokaten. Politikredsens udtalelse skal sendes via

statsadvokaten til Rigsadvokaten. Rigsadvokaten udarbejder på

baggrund af politikredsens og statsadvokatens udtalelser en

udtalelse til retten.

Desuden skal politikredsen – umiddelbart efter rettens

underkendelse af indgrebet – underrette statsadvokaten om

indgrebet. Underretningen foretages ved udfyldelse af et skema,

som sendes til statsadvokaten. Dette gælder også i de tilfælde,

hvor politikredsen har kæret rettens kendelse. Hvis politikredsen

har kæret rettens kendelse, skal politikredsen orientere

statsadvokaten og Rigsadvokaten om udfaldet af kæremålet.

Antallet af indberetninger om uberettiget iværksatte indgreb fra

de sidste tre år fremgår nedenfor i tabel 1. Rigsadvokaten skal

bemærke, at sagerne er trukket fra sagsbehandlingssystemet for

den centrale anklagemyndighed (Platina) på sagstype, og at det

ikke er kontrolleret, hvorvidt sagen er korrekt indberettet. Der

tages således forbehold for fejlregistreringer.

Tabel 1. Antal indberetninger vedrørende uberettigede

iværksatte indgreb

År

Antal

2020

2021

2022

2023

Det bemærkes, at der siden den 1. januar 2022 er sket

indberetning fra politikredsene til statsadvokaterne, såfremt der

er sket såkaldte ”øvrige fejl” i forbindelse med iværksatte

indgreb. Det kan eksempelvis være, at retten har givet tilladelse

til at indhente teleoplysninger vedrørende et telefonnummer,

men der ved en fejl indhentes oplysningerne om et forkert

nummer hos udbyderen. Sådanne øvrige fejl er således siden den

1. januar 2022 ikke blevet indberettet til Rigsadvokaten og er

derfor ikke omfattet af oplysningerne i tabel 1 for så vidt angår

årene 2022 og 2023, hvilket kan være en forklaring på faldet i

antallet af indberetninger.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere indhentet en

udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste, der har oplyst følgende:

Side 4/5

”Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan oplyse, at det følger

af § 6 i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven), at

reglerne i retsplejeloven gælder for PET’s efterforskninger og

tvangsindgreb. PET kan således alene foretage indgreb i

meddelelseshemmeligheden,

hvis

betingelserne

retsplejelovens § 781 er opfyldt. Det betyder bl.a., at PET skal

godtgøre, at der er en rimelig og konkret begrundet mistanke om

overtrædelse af

en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13.

PET kan ikke inden for rammerne af et folketingsspørgsmål

oplyse nærmere om efterretningstjenestens arbejde, herunder

besvare konkrete spørgsmål om PET’s kapaciteter samt

spørgsmål

tilrettelæggelsen

efterretnings-

efterforskningsindsatser.

Det bemærkes, at en nærmere orientering af Folketinget om

efterretningstjenesternes virksomhed, herunder vedrørende

forhold, som ikke kan besvares inden for rammerne af et

folketingsspørgsmål, foregår i Folketingets Udvalg vedrørende

Efterretningstjenesterne, der som bekendt har særlige rammer

vedrørende fortrolighed og indseende med PET’s og FE’s

arbejde.”

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af forarbejderne til lov om

etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester, jf.

Folketingstidende 2012-23, tillæg A, L 162 som fremsat, side 6, at

regeringen én gang årligt skal orientere Folketingets Udvalg vedrørende

Efterretningstjenesterne om de tilfælde, hvor Justitsministeriet i medfør af

retsplejelovens regler herom er blevet underrettet om, at PET har foretaget

tvangsindgreb, som domstolene ikke har godkendt. Orienteringen skal ske

inden for de i øvrigt fastsatte rammer om regeringens orientering af

udvalget.

Side 5/5