REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1559: Spm., om det inden for de juridiske rammer er muligt, at politiet i videre omfang end i dag kan videregive oplysninger om formodede gerningsmænd, og vil ministeren vende tilbage til Retsudvalget, når disse overvejelser er afsluttet?

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2023-24

B 19 - endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. februar 2024

Politikontoret

Ida Helene Bendtsen

Høiberg

2024-01432

3141349

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til folketingsbeslutning om politiets og domstolenes

journalisering af og oplysning om signalementer (B 19)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til

folketingsbeslutning om politiets og domstolenes journalisering af og

oplysning om signalementer (B 19), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 23. januar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Betina Kastbjerg (DD).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1559: Spm., om det inden for de juridiske rammer er muligt, at politiet i videre omfang end i dag kan videregive oplysninger om formodede gerningsmænd, og vil ministeren vende tilbage til Retsudvalget, når disse overvejelser er afsluttet?

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

folketingsbeslutning om politiets og domstolenes journalisering af og

oplysning om signalementer (B 19):

”Vil ministeren redegøre for, hvordan forslaget vil påvirke

politiets efterforskning af sager, og hvilke omkostninger og

administrative byrder det vil medføre for politiet og

domstolene?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har forstået beslutningsforslaget således, at det

omhandler politiets journalisering og videregivelse af

signalementer til offentligheden i alle sager vedrørende

anholdte, mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte, hvor et sådant

signalement er til rådighed.

Det bemærkes, at politiets offentliggørelse af oplysninger i form

af signalementer er reguleret i retsplejelovens § 818, stk. 1, nr.

1 og 2, hvorefter politiet kun må offentliggøre et signalement

eller andre oplysninger, der er egnede til at fastlægge identiteten

af en formodet gerningsperson, såfremt den pågældende med

rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er

undergivet offentlig påtale, og offentliggørelsen må antages at

være af væsentlig betydning for efterforskningen, herunder for

fastlæggelsen af den pågældendes identitet, eller for at

forebygge yderligere lovovertrædelse.

Der må kun ske offentliggørelse af et fotografi af den formodede

gerningsperson, såfremt der er begrundet mistanke om, at den

pågældende har begået en lovovertrædelse, der efter loven kan

medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, jf.

retsplejelovens § 818, stk. 2.

Efter retsplejelovens § 818, stk. 3, må offentliggørelsen af et

signalement eller fotografi ikke være i strid med

proportionalitetskravet, og det er politiet, der træffer afgørelse

om offentliggørelse af et signalement og et fotografi, jf.

retsplejelovens § 818, stk. 4.

Er der særlig bestyrket mistanke om, at en person, hvis identitet

er politiet bekendt, har begået en lovovertrædelse, der efter

loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover,

kan politiet efterlyse den pågældende gennem presse, radio,

Side 2/4

fjernsyn eller ved anden form for offentlig efterlysning, såfremt

dette må antages at være af afgørende betydning for

strafforfølgningens gennemførelse eller for at forebygge

yderligere lovovertrædelser af tilsvarende grovhed, jf.

retsplejelovens § 819, stk. 1.

Det følger af retsplejelovens § 819, stk. 2, at der ved

efterlysninger kan gives oplysninger om den påsigtede

kriminalitet og om den sigtedes identitet, herunder navn, stilling

og bopæl. Der kan tillige ske offentliggørelse af et fotografi af

den pågældende.

Efter retsplejelovens § 819, stk. 3, må efterlysningen ikke være

i strid med proportionalitetskravet, og det er politiet, der træffer

afgørelse om efterlysning, jf. retsplejelovens § 819, stk. 4.

Er der en særligt bestyrket mistanke om, at en person, hvis

identitet er politiet bekendt, har begået en lovovertrædelse, der

efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, kan politiet

offentliggøre et fotografi, et signalement eller andre

oplysninger, der er egnede til at identificere den pågældende, i

presse, radio, fjernsyn eller anden form for medie med henblik

på at identificere vidner, såfremt vidnernes forklaringer må

antages at være af afgørende betydning for strafforfølgningens

gennemførelse

eller

for

forebygge

yderligere

lovovertrædelser af tilsvarende grovhed, jf. retsplejelovens §

820, stk. 1.

Det følger af retsplejelovens § 820, stk. 2, at der i forbindelse

med offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 kan gives

oplysninger om den påsigtede kriminalitet og om den sigtedes

identitet.

Efter retsplejelovens § 820, stk. 3, må offentliggørelse ikke være

i strid med proportionalitetskravet, og det er politiet, der træffer

afgørelse om offentliggørelse, jf. retsplejelovens § 820, stk. 4.

I beslutningsforslaget foreslås det bl.a., at regeringen pålægges

at sikre, at politiet altid skal oplyse et præcist og detaljeret

signalement, når et sådant er til rådighed. Dette skal gælde i

forbindelse med udgivelsen af døgnrapporter eller ved omtale af

specifikke hændelser over for offentligheden eller medier.

Derudover foreslås det, at politiet skal journalisere et præcist

signalement af anholdte, mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte.

Rigspolitiet bemærker, at det ikke er afdækket, om en sådan

obligatorisk registrering og offentliggørelse af signalementer

eller efterlysninger, som ligger ud over retsplejelovens § 818, §

819 og § 820, vil tilføre politiets efterforskning en merværdi.

Side 3/4

Rigspolitiet bemærker endvidere, at den foreslåede ordning vil

medføre et væsentligt ressourcetræk i politiet, som ikke kan

begrundes politifagligt, idet politiet i alle sager, hvor der er et

signalement til rådighed, vil skulle udarbejde og offentliggøre et

sådant og dermed også i tilfælde, hvor sagens opklaring ikke

afhænger heraf.

En sådan ordning vil medføre merudgifter for politiet. Til

illustration heraf kan det oplyses, at politiet alene i 2023 har

registreret omkring 888.500 sigtelser, hvor et signalement i

givet fald skulle have været udarbejdet og offentliggjort, selv

om politiet har rejst sigtelse i sagen.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”En folketingsbeslutning om, at domstolene skal journalisere et

præcist signalement af mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte i

straffesager vil fordre, at domstolene modtager data herom fra

politiets rapporter mv. via dataoverførsel. Dette vil kræve en

omkostningsfuld

systemudvikling

retternes

sagsbehandlingssystem, da det ikke er oplysninger, som på

nuværende tidspunkt overføres eller kan registreres særskilt af

domstolene. Uden fuld systemunderstøttet løsning vil det være

en særdeles ressourcetung manuel opgave for retternes

personale, der vil skulle gennemgå alle straffesagens akter.”

Side 4/4