REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1557: Spm. om det i henhold til EU-databeskyttelsesdirektivet var en fejl, som efterfølgende oplyst af politiet, at politikredsen i den konkrete sag videregav oplysninger om de anholdtes etnicitet?

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. oktober 2024

Politikontoret

Emilie Green Lykke

2024-12462

3453999

Besvarelse af spørgsmål nr. 1556 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1556 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. september

2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1557: Spm. om det i henhold til EU-databeskyttelsesdirektivet var en fejl, som efterfølgende oplyst af politiet, at politikredsen i den konkrete sag videregav oplysninger om de anholdtes etnicitet?

Spørgsmål nr. 1556 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren som opfølgning på samrådet den 25. september

2024 om retstilstanden omkring oplysning af etnicitet fra

mistænkte gerningsmænd redegøre for, om retningslinjerne i

Rigspolitiets håndbog i pressehåndtering, der bl.a. indeholder

begrænsninger for, hvorvidt politiet må offentliggøre

signalementer på formodede gerningsmænd, følger et krav i

henhold til EU-databeskyttelsesdirektivet, eller om Rigspolitiet

i sine retningslinjer er gået længere, end direktivet foreskriver?”

Svar:

Der henvises indledningsvis til Justitsministeriets besvarelse af 24.

september 2024 af spørgsmål nr. 1382 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg, hvoraf bl.a. følgende fremgår af Rigspolitiets bidrag:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra

Østjyllands Politi, der har oplyst følgende om den konkrete sag

fra Aarhus:

”Østjyllands Politi kan oplyse, at politikredsen den 18.

august 2024 foretog fremstilling i grundlovsforhør af tre

mænd, som dagen forinden var blevet anholdt og sigtet for

voldtægt. De tre mænd blev varetægtsfængslet indtil den

30. august 2024. To af de fængslede er efterfølgende

blevet løsladt af politiet den 23. august 2024. Straffesagen

er fortsat under efterforskning.

En vagtchef fra politikredsen gav den 18. august 2024

flere interviews til pressen vedrørende sagen. Vagtchefen

oplyste i den forbindelse direkte adspurgt af en journalist,

at de anholdte ikke var etnisk danske, hvilket journalisten

efterfølgende citerede i en artikel af 18. august 2024.

Østjyllands Politis kommunikationsafdeling modtog den

19. august 2024 en lang række pressehenvendelser

vedrørende sagen, bl.a. fra Fagbladet Journalisten, som

stillede spørgsmål vedrørende baggrunden for at oplyse

etniciteten på de anholdte i sagen. Politikredsens

kommunikationsafdeling oplyste i den forbindelse til

journalisten fra Fagbladet Journalisten, at politiet har

retningslinjer for bl.a. videregivelse af oplysninger om

etnicitet, og at det af disse retningslinjer fremgår, at

oplysninger herom alene kan gives, hvis det har særskilt

betydning for sagen. Kommunikationsafdelingen gav

endvidere udtryk for, at politikredsen i den konkrete sag

ikke skulle havde videregivet oplysninger om de

Side 2/5

anholdtes etnicitet på et tidspunkt, hvor dette ikke var af

betydning for efterforskningen.

Østjyllands Politi kan oplyse, at politikredsen den 22.

august 2024 offentliggjorde oplysninger om signalement

af forurettede og andre personer i den konkrete sag. Det

fremgår af offentliggørelsen, at den forurettede kvinde var

af grønlandsk afstamning, og det fremgår endvidere, at

forurettede kom ud af en lejlighed på en adresse i Aarhus,

og at der kortvarigt også kom to mænd ud fra adressen. De

to mænd beskrives i offentliggørelsen som afrikansk af

udseende og som værende meget mørke i huden.

Østjyllands Politi kan endvidere oplyse, at

offentliggørelsen blev foretaget efter en konkret vurdering

i forbindelse med efterforskningen af den konkrete sag.”

Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at enhver form for

information, der kan henføres til en bestemt person, også selv

om personen kun kan identificeres, hvis oplysningen

kombineres med andre oplysninger, er en personoplysning og

omfattet af reglerne om databeskyttelse. I denne vurdering skal

man tage alle hjælpemidler, der med rimelighed kan tænkes

bragt i anvendelse for at identificere den pågældende person, i

betragtning, og man skal også have for øje, om andre er i

besiddelse af oplysninger, der gør det muligt at identificere den

enkelte.

I forhold til konkrete straffesager, hvor en række oplysninger,

herunder om gerningstid, gerningssted, antallet af anholdte mv.

ofte vil være kendt for offentligheden, vil en oplysning om

etnicitet i mange tilfælde være en personoplysning.

I den forbindelse kan det oplyses, at politiet – bl.a. på baggrund

af de databeskyttelsesretlige hensyn – ikke foretager

systematisk registrering af personers etniske oprindelse i

politiets sagsstyringssystem eller i andre af politiets systemer og

registre. Politiet registrerer således kun oplysninger om etnisk

oprindelse, hvis der er et politifagligt behov for det, og det

derved er strengt nødvendigt af hensyn til varetagelsen af

politiets opgaver på det strafferetlige område, jf.

retshåndhævelseslovens § 10. Der kan eksempelvis foreligge et

politifagligt behov for registrering af etnicitet, hvis et vidne

oplyser, at en gerningsperson er af en given etnisk oprindelse,

eller i situationer hvor politiet har et billede af en gerningsmand,

hvor politiet objektivt kan se, at personen stammer fra en

bestemt verdensdel. I disse tilfælde registreres oplysningen i

politiets rapportmateriale på den pågældende sag. Sådanne

registreringer kan på baggrund af en politifaglig vurdering

forekomme i alle typer af straffesager.

Side 3/5

Tilfælde, hvor oplysningerne ikke er personhenførbare, falder

uden for databeskyttelsesreglerne. Oplysninger om etnicitet kan

således videregives f.eks. i forbindelse med statistik og tal, hvis

oplysningerne ikke er personhenførbare, ligesom der kan være

en pligt til at videregive oplysningerne i forbindelse med

aktindsigtsanmodninger.

Nationalitet og navn anses normalt ikke for en oplysning om

etnicitet, selvom sådanne oplysninger undertiden kan give en

mere eller mindre kraftig indikation af eksempelvis etnisk

baggrund.

For politiets behandling af personoplysninger finder

retshåndhævelsesloven anvendelse, når behandlingen foretages

med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller

retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige

sanktioner. For anden behandling af personoplysninger, som

ikke knytter sig til politiets aktiviteter på det strafferetlige

område,

gælder

databeskyttelsesforordningen

databeskyttelsesloven.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 9 og

retshåndhævelseslovens § 10, at en personoplysning om etnisk

oprindelse er en følsom oplysning. Behandling af følsomme

personoplysninger er som udgangspunkt forbudt og tillades kun

under visse særlige omstændigheder.

Efter databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 2, kan der bl.a.

videregives følsomme personoplysninger, hvis det er

nødvendigt, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller

forsvares, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til væsentlige

samfundsinteresser.

Efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2, kan der foretages en

behandling,

herunder

videregivelse

følsomme

personoplysninger, hvis det er strengt nødvendigt med henblik

på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare

handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for

at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige

sikkerhed.

Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at det fremgår af

Håndbog i pressehåndtering, som Rigspolitiet har publiceret til

brug i politikredsene, at politiet i henhold til gældende

lovgivning kan oplyse etnicitet vedrørende gerningspersoner

eller ofre for forbrydelser og ulykker, når det har særskilt

betydning for sagen. Det skyldes, at en oplysning om etnicitet i

mange tilfælde vil udgøre en personhenførbar oplysning, som

derfor kun må videregives, hvis der er et konkret behov herfor.

Side 4/5

Det fremgår derudover, at nationalt tilhørsforhold kan oplyses,

og der kan også fortælles om, hvorvidt politiet mener, at en eller

flere mistænkte er omrejsende eller internationale kriminelle.”

Rigspolitiet har i forlængelse heraf oplyst, at håndbogen er udstedt med

henblik på, at den bl.a. anvendes i politikredsene som et opslagsværk i

dagligdagen. Håndbogen er således tænkt som en hjælp for politikredsene,

når kredsene skal håndtere henvendelser fra pressen mv. om konkrete

straffesager, og den skal understøtte, at politiet overholder

databeskyttelsesreglerne og anden lovgivning.

Som jeg nævnte under min besvarelse af samrådsspørgsmål BH den 25.

september 2024, synes jeg, at det giver god mening at se på, om der inden

for rammerne af gældende ret er mulighed for, at politiet i videre

udstrækning end i dag kan videregive f.eks. oplysninger om nationalitet. Jeg

har derfor bedt Rigspolitiet om under inddragelse af Justitsministeriet at

overveje en eventuel tilpasning af Rigspolitiets håndbog i pressehåndtering

med henblik herpå.

Jeg vil sørge for at orientere Retsudvalget om, hvad Rigspolitiet når frem

til.

Side 5/5