Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2924809_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. oktober 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Anna Seneberg Winkel
2024-12306
3449733
Besvarelse af spørgsmål nr. 1541 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1541 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1541: Spm. om hvilken effekt på recidiv har det, når Kriminalforsorgens tilsyn med dømte i og uden for fængslerne i mere end 50 pct. af tilfældene starter for sent, eller slet ikke bliver foretaget
Spørgsmål nr. 1541 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvilken effekt på recidiv har det, når Kriminalforsorgens tilsyn
med dømte i og uden for fængslerne i mere end 50 pct. af
tilfældene starter for sent, eller slet ikke bliver foretaget, jf.
Rigsrevisionens beretning om Kriminalforsorgens indsats over
for dømte i og uden for fængslerne (13/2018)?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Det er ved besvarelsen lagt til grund, at spørgsmålet vedrører
tilsyn med betinget dømte, herunder med vilkår om
samfundstjeneste, samt prøveløsladte og fodlænkeafsonere.
I forbindelse med en betinget dom, tilladelse til prøveløsladelse
eller tilladelse til afsoning med fodlænke kan der fastsættes
vilkår, som findes formålstjenlige og/eller hensigtsmæssige med
henblik på at støtte den dømtes indsats for en kriminalitets- og
misbrugsfri tilværelse. Fastsættelse af vilkår og også
overholdelse af vilkårene anses for at have betydning for
risikoen for recidiv.
Det er derfor afgørende, at fuldbyrdelsen af straffe gennemføres
med den kontrol og konsekvens, som er forudsat i domme,
lovgivning og tilsynsregler. Som det fremgår af direktoratets
udtalelse til brug for den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
1537 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har direktoratet et
meget stort fokus på hele tilsynsområdet. Der er gennemført en
række tiltag for at forbedre sagsbehandlingen på tilsynsområdet,
ligesom det er besluttet at iværksætte yderligere initiativer, der
skal bidrage til at sikre regelefterlevelsen.
Direktoratet er ikke bekendt med undersøgelser, der omhandler
sammenhæng mellem risiko for recidiv og rettidig etablering af
tilsyn
med
betinget
dømte,
prøveløsladte
eller
fodlænkeafsonere.”
Side 2/2