REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1534: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 25. september 2024 om retstilstanden omkring oplysning af etnicitet for mistænkte gerningsmænd

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. september 2024

Politikontoret

Emilie Green Lykke

2024-10772

3405949

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BH

fra Folketingets Retsudvalg den 25. september 2024

Samrådsspørgsmål BH:

Vil ministeren redegøre for retstilstanden omkring oplysning af

etnicitet for mistænkte gerningsmænd, når der laves

pressemeddelelser, døgnrapporter eller udtalelser til medier om

kriminelle hændelser i Danmark? Vil ministeren herunder

redegøre for, hvad retningslinjerne for oplysninger om

gerningspersoners etnicitet i sager om overfald, voldtægter og

terror er, og hvilke hensyn foruden efterforskningen der kan tale

imod offentliggørelse af signalementer? Ministeren bedes

desuden redegøre for forskellen i sagen om tre eritreaneres

voldtægt af en kvinde i Århus den 17. august 2024 og

offentliggørelsen af nationaliteten for gerningsmanden i

overfaldet på Mette Frederiksen.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Side 1/8

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1534: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 25. september 2024 om retstilstanden omkring oplysning af etnicitet for mistænkte gerningsmænd

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet og tak for spørgsmålet, som grundlæggende

handler om politiets kommunikation om konkrete

straffesager.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg helt generelt er

tilhænger af, at politiet kommunikerer så åbent som

muligt.

Det er med til at give offentligheden et præcist og

gennemskueligt indblik i politiets arbejde og dagligdag.

Og det kan være et vigtigt bidrag i den offentlige debat

om kriminalitet og herkomst, som jeg ved, at spørgeren

er meget optaget af.

Bare for at gøre det helt klart; jeg er også meget optaget

af, at vi tør tage en åben debat om kriminalitet, og at vi

taler åbent om, at der fortsat er en overrepræsentation af

mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige

lande i kriminalitetsstatistikerne til sammenligning med

mænd af dansk oprindelse. Debatten skal foregå på et

oplyst grundlag.

Side 2/8

Jeg vil starte med at redegøre for retstilstanden, og så vil

jeg herefter sige lidt om politiets retningslinjer på

området. Til sidst vil jeg sige lidt om, hvad den konkrete

sag, som samrådsspørgsmålet udspringer af, har givet

anledning til.

[Om retstilstanden for videregivelse af oplysninger]

Jeg har forud for samrådet oversendt svar på spørgsmål

nr. 1382 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Rigspolitiet har i besvarelsen redegjort for de juridiske

rammer for politiets videregivelse af oplysninger om

f.eks. etnicitet. Jeg vil derfor kun beskrive rammerne helt

overordnet.

Men inden jeg kommer ind på de juridiske rammer, er

der et par ting, jeg gerne vil fremhæve.

For det første er begrebet etnicitet ikke et begreb, som

bruges entydigt.

For det andet registrerer politiet som udgangspunkt ikke

etnicitet. Sådanne oplysninger registreres kun, hvis der er

Side 3/8

et politifagligt behov for det i forbindelse med f.eks. en

efterlysning.

Når det kommer til rammerne for politiets videregivelse

af oplysninger om f.eks. etnicitet, er det blandt andet

reguleret

databeskyttelsesreglerne,

retshåndhævelsesloven og retsplejeloven.

Udgangspunkt er herefter, at det er forbudt at behandle –

f.eks. videregive – personoplysninger om etnicitet. Det

er dog ikke et absolut forbud, så i visse situationer vil der

kunne videregives oplysninger om etnicitet, hvis det er

strengt nødvendigt.

Ved

siden

for

databeskyttelsesreglerne

offentliggøre

gælder

retsplejelovens regler, hvorefter politiet blandt andet har

mulighed

signalement

gerningspersoner som led i en efterforskning.

Personoplysninger om nationalitet anses normalt ikke for

en oplysning om etnicitet, selvom sådanne oplysninger

undertiden kan give en mere eller mindre kraftig

indikation af eksempelvis etnisk baggrund. Nationalitet

er således ikke en særligt beskyttet oplysning og vil ofte

kunne offentliggøres.

Side 4/8

[Om politiets retningslinjer for videregivelse af

oplysninger om etnicitet]

Når det kommer til politiets retningslinjer på området,

har Rigspolitiet oplyst, at Rigspolitiet har udstedt en

håndbog i pressehåndtering til politikredsene.

Det fremgår af håndbogen, at politiet vil kunne oplyse

etnicitet om gerningspersoner eller ofre for forbrydelser

og ulykker, når det har særskilt betydning for sagen. Det

fremgår endvidere, at nationalt tilhørsforhold kan

oplyses, og at der også kan fortælles om, hvorvidt politiet

mener, at en eller flere mistænkte er omrejsende eller

internationale kriminelle.

Rigspolitiet har i den sammenhæng oplyst, at der kan

være flere grunde til at videregive personoplysninger om

f.eks. etnicitet.

Det kan f.eks. være tilfældet, når det er af væsentlig

betydning for efterforskningen at få fastlagt den

pågældendes identitet, eller i en situation, hvor der er tale

om efterlysning af bortgåede eller savnede personer. Der

foretages altid en konkret vurdering i den enkelte sag.

Side 5/8

[Om Østjyllands Politis videregivelse af oplysninger

om etnicitet]

For så vidt angår den konkrete sag i Østjyllands Politi har

politikredsen oplyst, at kredsen den 18. august 2024

foretog fremstilling i grundlovsforhør af tre mænd, som

dagen forinden var blevet anholdt og sigtet for voldtægt.

En vagtchef fra politikredsen gav samme dag flere

interviews til pressen vedrørende sagen. Vagtchefen

oplyste på baggrund af et spørgsmål fra en journalist, at

de anholdte ikke var etnisk danske. Det blev

efterfølgende citerede i en artikel.

Østjyllands Politi modtog dagen efter en lang række

pressehenvendelser

vedrørende

sagen.

Pressehenvendelserne stillede spørgsmål til baggrunden

for at oplyse etniciteten på de anholdte i sagen.

Politikredsen oplyste i den forbindelse, at politiet har

retningslinjer for bl.a. videregivelse af oplysninger om

etnicitet, og at det af disse retningslinjer fremgår, at

oplysninger herom alene kan gives, hvis det har særskilt

betydning for sagen.

Side 6/8

Politikredsen gav endvidere udtryk for, at politikredsen i

den konkrete sag ikke skulle have videregivet

oplysninger om, at de anholdte ikke var etnisk danske på

et tidspunkt, hvor dette ikke var af betydning for

efterforskningen.

Politikredsen offentliggjorde den 22. august 2024

oplysninger om signalement af ofret og andre personer i

den konkrete sag.

Det fremgår bl.a. af offentliggørelsen, at to mænd var af

afrikansk

udseende

meget

mørke

huden.

Offentliggørelsen blev foretaget efter en konkret

vurdering i forbindelse med efterforskningen af den

konkrete sag.

[Afslutning]

Politiet har først og fremmest til opgave at forebygge,

efterforske

retsforfølge

forbrydelser,

offentliggørelse af signalementer er et middel, politiet

kan tage i brug med henblik på at forebygge, efterforske

og retsforfølge forbrydelser.

Side 7/8

Så er der andre steder, hvor vi kan hente viden og fakta

til brug for debatten om kriminalitet og herkomst.

Danmarks Statistik udarbejder således årlige opgørelser

over kriminalitet, hvor dømte personer er inddelt efter

køn, alder og herkomst.

Det er i den forbindelse ingen hemmelighed, at der

fortsat er en overrepræsentation af mandlige indvandrere

efterkommere

fra

ikke-vestlige

lande

kriminalitetsstatistikkerne til sammenligning med mænd

af dansk oprindelse.

Når det er sagt, synes jeg, at det giver god mening at se

på, om der inden for rammerne af gældende ret er

mulighed for, at politiet i videre udstrækning end i dag

kan videregive oplysninger om f.eks. gerningspersoners

nationalitet. Jeg har derfor bedt Rigspolitiet om under

inddragelse af Justitsministeriet at overveje en eventuel

tilpasning af håndbogen med henblik herpå.

Tak for ordet.

Side 8/8