Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2921360_0001.png
Ministeren
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 24. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 1527 (alm.
del) efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1527:
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 17. september 2024 om parallelle rets-
systemer redegøre for, om det vil være muligt at indføre et forbud mod islamiske
vielser?
Svar:
1.
Regeringen ønsker at bekæmpe parallelle retssystemer i Danmark. Religiøs lov
må aldrig stå over dansk lovgivning. Jeg kan dog ikke se for mig, at svaret bliver at
indføre forbud mod vielser inden for bestemte religioner.
2.
Et forbud mod bestemte religiøse vielser vil skulle vurderes i forhold til diskrimi-
nationsforbuddet i artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) sammenholdt med artikel 9 om religionsfrihed. Hvorvidt der inden for ram-
merne af EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 9 i EMRK kan indføres et forbud
mod islamiske vielser vil afhænge af, om ordningen varetager et anerkendelsesvær-
digt formål, og om der er proportionalitet mellem det anvendte middel og det for-
mål, der søges realiseret. Det bemærkes, at en ordning rettet mod bestemte religi-
oner også vil kunne rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 70, som indeholder
et forbud mod diskrimination på baggrund af trosbekendelse eller afstamning.
For så vidt angår mulighederne for at indføre et generelt forbud mod at forrette
religiøse vielser uden borgerlig gyldighed kan der henvises til Kirkeministeriets be-
svarelse af 19. september 2023 af UUI alm. del
spørgsmål nr. 364.
14. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 14616
2830520
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
1/1