REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1523: Spm. om, hvem der er hovedkræfterne bag de omtalte mæglingsråd i Danmark

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1134

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. september 2024

Politikontoret

Christian Terp Møller

2024-08451

3415344

Besvarelse af spørgsmål nr. 1134 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1134 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. juni 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1523: Spm. om, hvem der er hovedkræfterne bag de omtalte mæglingsråd i Danmark

Spørgsmål nr. 1134 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer han vil tage på

baggrund af sagen om mæglingsråd, herunder om mere

retshjælp i udsatte boligområder kan være en del af løsningen,

jf. ”Minister kaldes i samråd efter afsløring af skjulte

mæglingsråd”, den 19. juni 2024, jyllands-posten.dk?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har med udgangspunkt i den i spørgsmålet omtalte

artikel indhentet en udtalelse fra samtlige politikredse.

Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen er bekendt med

eksistensen af mæglingsråd i visse miljøer, som uden om

retssystemet kan være involveret i håndteringen af konkrete

konflikter mellem private parter, herunder konflikter som

vedrører eventuelle strafbare forhold. Politikredsen er dog ikke

bekendt med, at der er etableret egentlige parallelle retssystemer

i specifikke områder i politikredsen, som fungerer som generelle

alternativer til det danske retssystem.

Politikredsen har endvidere oplyst, at politikredsens

forebyggelsessektion i løbet af årene har arbejdet og fortsat

arbejder efterretningsbaseret i forhold til afdækningen af mulige

parallelle retssystemer, og politikredsen har i den forbindelse

modtaget efterretninger om bl.a. anvendelse af mulige strafbare

pressionsmidler. Østjyllands Politi har ikke umiddelbart

erindring om, at politikredsens videre afdækning heraf har ført

til, at personer involveret i mæglingsråd er blevet sigtet for

vidnetrusler, afpresning eller lignende i forbindelse med

udøvelse af mægling.

Østjyllands Politi har videre oplyst, at politikredsens

forebyggelsessektion har kendskab til sager, hvor personer har

forklaret til politiet, at den potentielle straffesag er håndteret

privat, herunder i visse tilfælde med mellemkomst af

udenforstående personer fra lokalmiljøet. Ved mistanke om

mulig påvirkning af vidner eller forurettede kan det imidlertid

være vanskeligt for politiet at afklare, hvordan en eventuel

påvirkning er sket, herunder om der er anvendt ulovlige

metoder.

Side 2/5

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1523: Spm. om, hvem der er hovedkræfterne bag de omtalte mæglingsråd i Danmark

Østjyllands Politi har endelig oplyst, at politikredsen generelt

arbejder med at udbrede kendskabet til mæglingsråd såvel

internt som eksternt, herunder i forhold til Aarhus Kommune.

Københavns Vestegns Politi har oplyst, at politikredsen har

identificeret en enkelt sag, hvor der havde fundet mægling sted.

Det er dog politikredsens umiddelbare vurdering, at politiets

arbejde i den konkrete sag ikke er blevet påvirket af mæglingen,

idet sagen blev anmeldt til politiet og førte til domfældelse.

Mæglingen betød dog, at sagen først efter flere år blev

politianmeldt.

Københavns Vestegns Politi har sammenfattende oplyst, at det

er politikredsens umiddelbare vurdering, at der findes

mæglingsråd i politikredsen, men at der ikke er tale om et

generelt problem.

Københavns Politi har oplyst, at politikredsen ikke har kendskab

til konkrete eksempler på mæglingsråd af den karakter, der

beskrives i artiklerne, men at det på baggrund af efterretninger

er politikredsens umiddelbare vurdering, at der eksisterer

sådanne mæglingsråd. Københavns Politi har samtidig oplyst, at

politikredsen ikke har kendskab til konkrete tilfælde, hvor

politiets arbejde er blevet påvirket af mæglingsråd.

Fyns Politi har oplyst, at politikredsen ikke har konkret og

dokumenteret viden om egentlige parallelle retssystemer, og at

politikredsen ikke oplever parallelle retssystemer som et

generelt problem, der har indvirkning på politiets arbejde.

Politikredsen har dog oplyst, at politikredsen har kendskab til,

at mægling finder sted i latente eller åbne bandekonflikter.

Desuden har politikredsen kendskab til konfliktmæglinger af

mere civil karakter, der dog ikke skønnes at kollidere med det

etablerede strafferetlige system. Det kan f.eks. være imamer, der

varetager

islamiske

ægteskaber/skilsmisser,

bodeling,

vejledning mv.

Landets øvrige politikredse har generelt oplyst, at de ikke har

konkrete erfaringer med mæglingsråd og parallelle

retssystemer.

På baggrund af politikredsenes udtalelser er det Rigspolitiets

umiddelbare vurdering, at politiet kun i begrænset omfang på

tværs af politikredsene har erfaringer med anvendelse af

mæglingsråd/parallelle retssystemer på en sådan måde, som det

er beskrevet i artiklen.

På baggrund af politikredsenes udtalelser kan Rigspolitiet

desuden oplyse, at politiet har en række forebyggende indsatser

og fokusområder, som kan være med til at modvirke parallelle

Side 3/5

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1523: Spm. om, hvem der er hovedkræfterne bag de omtalte mæglingsråd i Danmark

retssystemer mv. Det drejer sig bl.a. om politiets løbende

opsøgende kontakt til relevante etniske og religiøse miljøer med

henblik på at opbygge konstruktive relationer og sikre dialog

mellem politiet og repræsentanter for relevante trossamfund,

foreninger, andre civile aktører og minoritetsborgere.

Formålet hermed er bl.a. at styrke borgernes forståelse for

politiets rolle og handlemuligheder, øge borgernes tillid til

politiet og øge vidensniveauet i politiet, herunder i forhold til

hvilke spørgsmål, bekymringer og konflikter der fylder i

forskellige miljøer som eksempelvis bekymringer vedrørende

social kontrol.

Herudover arbejder politiet gennem dialog med at øge borgernes

viden om egne rettigheder og det officielle retssystems

funktioner. Politiet har ligeledes fokus på at udnytte

mulighederne for at sikre vidneforklaringer bedst muligt,

herunder muligheden for anvendelse af indenretlige afhøringer,

hvor dette vurderes relevant. Politiet er opmærksomt på at

vejlede vidner, som potentielt kan være i risiko for at blive udsat

for påvirkning eller pres fra andre, ligesom politiet vurderer, om

der

behov

for

iværksættelse

eventuelle

støtteforanstaltninger i den forbindelse. I politiet er der også

fokus på, at sager, der ikke anmeldes af parterne, efterforskes og

retsforfølges, således at parallelle retssystemer ikke benyttes,

samt fokus på situationer, hvor parterne synes at ville undgå

politiets indblanding.

Navnlig i udsatte boligområder er politiet særlig opmærksom

på, hvordan unge kan indgå i sunde fællesskaber for bl.a.

derigennem at opnå en tilknytning til samfundet, herunder via

uddannelse og beskæftigelse, med henblik på at mindske

risikoen for kriminalitet.

På det foreliggende grundlag finder Rigspolitiet ikke anledning

til at iværksætte særlige nationale indsatser på området, idet

Rigspolitiet samtidig henviser til, at flere politikredse har oplyst,

at de har fokus på at forebygge, at mæglingsråd/parallelle

retssystemer og parallelsamfund opstår, ligesom kredsene

løbende følger udviklingen gennem bl.a. forebyggende arbejde

i lokalområderne.”

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg tager skarp afstand fra, at der i

Danmark opererer selvbestaltede mæglingsråd. Selv ét mæglingsråd er et

for meget. De er en hån mod ofrene og en underminering af vores

demokratiske samfundsinstitutioner og vores retssamfund.

Side 4/5

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1523: Spm. om, hvem der er hovedkræfterne bag de omtalte mæglingsråd i Danmark

Strafbare forhold bør altid anmeldes til myndighederne, og spørgsmålet om,

hvorvidt en person har gjort sig skyldig i et strafbart forhold, bør altid

behandles ved domstolene. Det er derfor helt uacceptabelt, når

selvbestaltede

mæglingsråd

håndterer

lovovertrædelser,

lovovertrædelser ikke anmeldes på grund af trusler, afpresning, negativ

social kontrol eller frygt for social eksklusion.

Som det fremgår af Rigspolitiets bidrag, har politiet generelt fokus på at

forebygge, at mæglingsråd og parallelsamfund opstår. Politiet har i den

forbindelse en bred vifte af værktøjer, og jeg har naturligvis en forventning

om, at politiet – ligesom andre relevante myndigheder på området –

fortsætter med at have fokus på problemstillingen og gør brug af relevante

værktøjer for at undgå problemstillingen.

I forhold til spørgsmålet om retshjælp bemærkes det, at borgere ikke kan

pålægges at modtage retshjælp. Borgere skal selv rette henvendelse til en

retshjælpsinstitution for at kunne modtage rådgivning. Jeg mener derfor

ikke, at flere retshjælpsinstitutioner er en løsning på eventuelle parallelle

retssystemer.

Afslutningsvis vil jeg mere generelt fremhæve, at et opgør med

parallelsamfund og negativ social kontrol kræver en løbende og vedvarende

indsats på tværs af myndigheder, og vi er på ingen måde i mål. Det er derfor

et område, som regeringen fortsat kommer til at have fokus på.

Side 5/5