Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2778402_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. november 2023
Straffuldbyrdelseskontoret
Clara Folmer Middelboe
2023-07493
3017432
Besvarelse af spørgsmål nr. 152 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 152 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).
Peter Hummelgaard
/
Mie Vinkel Sørensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om, hvor mange arrestanter, der sidder alene på cellen i over 22 timer i døgnet i landets arresthuse, og vil ministeren, hvis det ikke registreres, tage initiativ til, at det sker fremover
Spørgsmål nr. 152 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange arrestanter, der sidder alene
på cellen i over 22 timer i døgnet i landets arresthuse, og vil
ministeren, hvis det ikke registreres, tage initiativ til, at det sker
fremover?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
følgende udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg kan
henholde mig til:
”Det fremgår af fællesskabsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, at
indsattes egne opholdsrum i arresterne kan låses hele døgnet.
Arrestanter har dog som udgangspunkt ret til dagligt at tilbringe
mindst én time i fri luft, medmindre dette vil være uforeneligt
med institutionens varetagelse af sikkerhedsmæssige hensyn,
eller den indsatte er anbragt i sikringscelle. Herudover skal
indsatte så vidt muligt have adgang til fællesskab med andre
indsatte enten i fælleskabsrum eller i form af cellefællesskab,
hvor fællesskabet foregår med en anden indsat i cellen.
Der er således efter de gældende regler mulighed for at placere
arrestanter alene i cellen i over 22 timer i døgnet, og det kan bl.a.
af bemandingsmæssige årsager være nødvendigt, selvom
kriminalforsorgen som udgangspunkt forsøger at undgå, at
arrestanter er alene i cellen i så mange timer.
Kriminalforsorgen registrerer ikke, hvor mange timer den
enkelte arrestant er placeret alene i cellen i løbet af et døgn.
Der er aktuelt ikke planer om at prioritere udviklingen af
systemunderstøttelse til at registrere oplysninger om, hvor
mange timer i døgnet hver enkelt arrestant er placeret alene i
cellen. Det vil kræve betydelige personalemæssige ressourcer
systematisk at registrere disse oplysninger løbende for alle
arrestanter i landets arrester, og vil dermed yderligere udfordre
det aktuelle bemandingsunderskud.
Uden mulighed for centralt at lave et systemudtræk, vil der
udelukkende kunne laves manuelle opgørelser med et
øjebliksbillede af antallet af arrestanter, der på en given dag har
været alene i cellen i over 22 timer i døgnet. Dette vil derfor ikke
nødvendigvis afspejle det generelle billede og vil forudsætte en
bred undersøgelse i samtlige af landets arrester, som vil belaste
det akutte bemandingspres yderligere.”
Side 2/2