Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2922968_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. oktober 2024
Politikontoret
Emma Holst Villumsen
2024-11995
3440092
Besvarelse af spørgsmål nr. 1512 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1512 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Franciska Rosenkilde (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1512: MFU spm. om ministeren vil redegøre for baggrunden for, at Københavns Politi har iværksat massivt tilstedeværelse under klimademonstrationen uden foran Slotspladsen ved Christiansborg den 17. september 2024, herunder redegøre for, om det er en ny strategi fra politiet side ift. håndtering af klima aktivisme i fremtiden, og om ministeren finder, at de store politiopbud mod klimaaktivisterne er nødvendigt og proportionelt?
Spørgsmål nr. 1512 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at Københavns
Politi har iværksat massivt tilstedeværelse under
klimademonstrationen uden foran Slotspladsen ved
Christiansborg den 17. september 2024, herunder redegøre for,
om det er en ny strategi fra politiet side ift. håndtering af klima
aktivisme i fremtiden, og om ministeren finder, at de store
politiopbud mod klimaaktivisterne er nødvendigt og
proportionelt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
følgende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der har oplyst, at Københavns Politi
forud for den 17. september 2024 modtog en anmeldelse om en
demonstration med formålet ”Red den grønne trepart”.
Københavns Politi havde forud for demonstrationen en
bekymring om, at demonstranter ville blokere hovedtrappen til
Christiansborg og dermed indgangen til Folketinget.
Københavns Politi besluttede på den baggrund at være til stede
den pågældende dag med de ressourcer, som politikredsen
vurderede var passende i forhold til at kunne imødegå denne
bekymring og sikre opretholdelse af ro og orden.
Demonstrationen den 17. september 2024 gav ikke anledning til
politimæssige indgreb og forløb i øvrigt planmæssigt og roligt.
Københavns Politi har mere generelt oplyst, at politikredsen i
forbindelse med anmeldelse af demonstrationer altid foretager
en konkret vurdering af behovet for politimæssig
tilstedeværelse, herunder hvor mange ressourcer der i givet fald
skal anvendes. I den forbindelse foretages en konkret vurdering
af, hvordan opgaven håndteres bedst muligt med henblik på at
sikre de demonstrerendes ret til at forsamle og ytre sig og
samtidig sikre opretholdelsen af ro og orden i det offentlig rum.
I denne vurdering indgår bl.a. karakteren af det anmeldte
arrangement, politiets efterretninger, historik om lignende
opgaver mv.
Rigspolitiet kan endvidere generelt oplyse, at politiets indsats i
forbindelse med anmeldte arrangementer fastlægges ud fra en
konkret politifaglig vurdering af det enkelte arrangement,
herunder demonstrationer. Der tages således hensyn til bl.a.
trusselsvurderinger, efterretninger, forventede ordensmæssige
udfordringer, forventede antal deltagere og de fysiske rammer.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1512: MFU spm. om ministeren vil redegøre for baggrunden for, at Københavns Politi har iværksat massivt tilstedeværelse under klimademonstrationen uden foran Slotspladsen ved Christiansborg den 17. september 2024, herunder redegøre for, om det er en ny strategi fra politiet side ift. håndtering af klima aktivisme i fremtiden, og om ministeren finder, at de store politiopbud mod klimaaktivisterne er nødvendigt og proportionelt?
Det vurderes endvidere løbende – både op til og under
afviklingen af arrangementet – om der skal ske en tilpasning af
indsatsen, herunder om der er behov for yderligere politimæssig
tilstedeværelse.”
Side 3/3