REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1506: Spm. om ministeren vil redegøre for, om han er bekendt med viden om, hvorvidt det er en god ide at dømme partnervoldsudøvere til behandling, herunder om det vil få flere til at anmelde, hvis der er hjælp til (ekspartneren)?

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. oktober 2024

Forskningskontoret

Malthe Øland Ribe

2024-11983

3439564

Besvarelse af spørgsmål nr. 1506 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1506 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september

2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt

(SF).

Peter Hummelgaard

Maria Libak Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1506: Spm. om ministeren vil redegøre for, om han er bekendt med viden om, hvorvidt det er en god ide at dømme partnervoldsudøvere til behandling, herunder om det vil få flere til at anmelde, hvis der er hjælp til (ekspartneren)?

Spørgsmål nr. 1506 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om han er bekendt med viden om,

hvorvidt det er en god ide at dømme partnervoldsudøvere til

behandling, herunder om det vil få flere til at anmelde, hvis der

er hjælp til (ekspartneren)?”

Svar:

Justitsministeriet er bekendt med et nyere systematisk review fra 2021 af

forskning vedrørende den kriminalpræventive effekt af idømt behandling til

partnervoldsudøvere, ”Court-mandated interventions for individuals

convicted of domestic violence: An updated Campell systematic review”.

Reviewet omfatter 11 studier af såkaldte ”court-mandated batterer

intervention programs” i Nordamerika, Canada og Australien.

Der er tale om interventioner, hvis formål er at få dømte

partnervoldsudøvere til at tage ansvar for sexistiske overbevisninger, at lære

dem alternative måder at håndtere vrede på, og som i nyere tid enten helt

eller delvist trækker på principper fra kognitiv adfærdsterapi. Samlet set

giver reviewet ikke tilstrækkelig viden til, at det med sikkerhed kan

konkluderes, at det har en kriminalpræventiv effekt at idømme

partnervoldsudøvere interventioner af den nævnte type.

Med hensyn til effekten af behandling af partnervoldsudøvere, uanset om

denne er idømt eller ej, findes mere forskning. Justitsministeriet udgav i

2015 rapporten ”Præventive effekter af straf og andre tiltag over for

lovovertrædere – en forskningsoversigt”. Rapporten indeholder et kapitel

om tiltag vedrørende vold i parforhold, hvoraf det fremgår, at der findes

både effektevalueringer og metaanalyser af programmer for hovedsageligt

mænd, der har udsat deres kvindelige partnere for vold, og at de samlet set

ikke giver sikker viden om en kriminalpræventiv effekt af programmerne.

Den manglende viden skyldes i høj grad kvaliteten af effektmålingerne,

f.eks. at undersøgelsesmaterialet er begrænset, eller at der er problemer med

undersøgelsesdesignet.

Sidenhen er der udgivet en række nyere, internationale metaanalyser

omhandlende effekten af behandling af partnervoldsudøvere. Resultaterne

er blandede, men analyserne peger overordnet set på, at der er en

kriminalpræventiv effekt af de undersøgte former for behandling.

Side 2/3

I 2022 udgav Justitsministeriet rapporten ”Anmeldelsestilbøjelighed i sager

om vold og seksualforbrydelser. En undersøgelse af omfanget af og årsager

til at borgere undlader at anmelde kriminalitet”. Det fremgår af rapporten,

at 30 pct. af de personer, der i offerundersøgelserne i 2019-2022 oplyser at

have være udsat for partnervold, enten selv har anmeldt det til politiet, eller

at politiet har fået kendskab til volden på anden vis. Det fremgår også af

rapporten, at en af de hyppigst forekommende årsager til

ikke

at anmelde

partnervold er, at politiet ikke kan/vil gøre noget, eller at offeret ikke tror,

at politiet kan/vil gøre noget.

De fagpersoner fra de specialiserede teams i politikredsene, der er

interviewet til undersøgelsen, fremhæver herudover, at nogle ofre for

partnervold undlader at anmelde den vold, de har været udsat for, fordi de

negligerer volden, eller fordi volden er blevet normaliseret for dem. Andre

undlader at anmelde på grund af fælles børn, eller fordi de stadig holder af

eller er i parforhold med voldsudøveren.

Side 3/3