Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2920006_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. oktober 2024
Strafferetskontoret
William Erik Kragh
Halling
2024-11707
3432235
Besvarelse af spørgsmål nr. 1488 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1488 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1488: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke retningslinjer og hvilken lovgivning der gælder for medier, der stiller kommentarfelter til rådighed på sociale medier for brugere, herunder hvad er mediernes forpligtelser med hensyn til at overvåge og håndtere kommentarer, der indeholder f.eks. antisemitiske udsagn?
Spørgsmål nr. 1488 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke retningslinjer og hvilken
lovgivning der gælder for medier, der stiller kommentarfelter til
rådighed på sociale medier for brugere, herunder hvad er
mediernes forpligtelser med hensyn til at overvåge og håndtere
kommentarer, der indeholder f.eks. antisemitiske udsagn?”
Svar:
Medieansvarsloven fastsætter et særligt ansvarssystem for medier, der bl.a.
omfatter straf- og erstatningsansvar for indhold samt bestemmer, at indhold
såvel som mediernes handlemåde skal være i overensstemmelse med god
presseskik. Hvad der udgør god presseskik fastlægges og videreudvikles af
Pressenævnet, herunder i de vejledende retningslinjer for god presseskik.
Sociale medier, som f.eks. Facebook, er som udgangspunkt ikke medier i
medieansvarslovens forstand og er derfor ikke omfattet af loven. Et medies
konto eller side på et socialt medie, som f.eks. DR Nyheders Facebookside,
vil derimod efter omstændighederne kunne være omfattet, forudsat at
betingelserne i medieansvarslovens § 1, nr. 3, er opfyldt.
Det er imidlertid antaget, at uredigeret og udefrakommende brugergeneret
indhold ikke er omfattet af medieansvarslovens regler, eftersom det ikke
gennemgår en journalistisk bearbejdning eller udvælgelse inden
offentliggørelse. Dette gælder f.eks. for kommentarfelter på sociale medier,
hvor privatpersoner kan skrive indlæg eller kommentarer, uden at mediet
foretager en journalistisk bearbejdning eller udvælgelse heraf.
Det indebærer, at medieansvarslovens særlige straffe- og
erstatningsansvarssystem samt krav om god presseskik som udgangspunkt
ikke gælder for kommentarfelter, som medier stiller til rådighed på deres
konti eller sider på sociale medier. Mediers ansvar for uredigeret
brugerindhold i kommentarfelter på sociale medier skal således som
udgangspunkt fastlægges efter lovgivningens almindelige regler.
Der kan henvises til betænkning nr. 1573/2020 om ytringsfrihedens rammer
og vilkår i Danmark, s. 612 ff. og 626, og Pressenævnets praksis, herunder
Pressenævnets kendelse af 19. november 2018 i sag nr. 2018-80-0216 samt
Pressenævnets kendelse af 18. september 2018 i sag nr. 2018-80-0170.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1488: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke retningslinjer og hvilken lovgivning der gælder for medier, der stiller kommentarfelter til rådighed på sociale medier for brugere, herunder hvad er mediernes forpligtelser med hensyn til at overvåge og håndtere kommentarer, der indeholder f.eks. antisemitiske udsagn?
Sidstnævnte kendelse vedrørte en klage over, at DR havde slettet en klagers
kommentar på DR Nyheders Facebookside. Pressenævnet fandt, at klagen
ikke kunne behandles, eftersom kommentar-funktionen til opslag på DR
Nyheders Facebookside ikke vurderedes omfattet af medieansvarsloven.
DR havde således alene fungeret som teknisk formidler for uredigerede
indlæg skrevet af udefrakommende, hvor der ikke var foretaget nogen
journalistisk udvælgelse inden offentliggørelse. Redaktionens efterfølgende
sletning af klagers kommentar indebar ikke en sådan redigering, at forholdet
faldt ind under medieansvarslovens område.
Justitsministeriet kan for så vidt angår spørgsmål om regulering af sociale
medier i øvrige henvise til Digitaliseringsministeriet.
Side 3/3