Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2919758_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. oktober 2024
Formueretskontoret
Benjamin
Vynne
Muschinsky
2024-11692
3431555
Besvarelse af spørgsmål nr. 1484 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1484 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1484: Spm., om ikke ministeren mener erstatningen på 35.000 kr. for et tabt menneskeliv er for lille?
Spørgsmål nr. 1484 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om han ikke mener erstatningen
på 35.000 kr. for et tabt menneskeliv er for lille, og han bedes
tage stilling til om 1) vi bør anerkende en bredere
personafgrænsning af ofre end den, sagen er gået ud over, f.eks.
pårørende og 2) om han vil igangsætte et arbejde, som skal øge
erstatningerne, jf. artiklen ”Erstatning er en hån mod familie til
afdød, mener politikere” fra tvsyd.dk den 4. september 2024?”
Svar:
1.
Den artikel, som der henvises til i spørgsmålet, omhandler en tragisk sag,
hvor en 51-årig mand i december sidste år døde efter at være blevet påkørt.
Det fremgår af artiklen, at den afdødes mor havde fremsat et erstatningskrav
til dækning af udgifter til bl.a. begravelse og oprydning af den afdødes
lejlighed samt et krav på godtgørelse for psykisk smerte, som moderen bl.a.
var blevet påført ved tabet af sin søn. Det fremgår endvidere af artiklen, at
den afdødes mor blev tilkendt 35.000 kr.
Jeg er ikke i besiddelse af nærmere oplysninger om, hvad det tilkendte beløb
på 35.000 kr. dækker over.
Af principielle grunde finder jeg det i øvrigt rigtigst ikke at udtale mig om
konkrete sager, der er eller har været behandlet ved domstolene.
2.
Om erstatning og godtgørelse vil jeg vil indlede med at oplyse, at efter
almindelig dansk erstatningsret kan den, der som følge af en andens
handlinger eller undladelser er blevet udsat for skade og derved har lidt et
økonomisk tab, rette et erstatningskrav mod den, der har forvoldt skaden.
Det, som kan kræves erstattet, er et opgjort økonomiske tab. Formålet med
erstatning er at stille skadelidte økonomisk som om, at skaden ikke var sket.
Der er herudover i visse tilfælde mulighed for at få godtgørelse for ikke-
økonomisk skade. En ikke-økonomisk skade er karakteriseret ved, at
vurderingen af skaden beror på mere subjektivt prægede kriterier som
lidelse, tort, ubehag mv., hvor der ikke uden videre kan opstilles en objektiv
økonomisk målestok for skadens omfang eller tabets størrelse. Skaden kan
med andre ord ikke opgøres i ”kroner og øre”. Tilkendelse af godtgørelse
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1484: Spm., om ikke ministeren mener erstatningen på 35.000 kr. for et tabt menneskeliv er for lille?
for ikke-økonomisk skade forudsætter, at der er en særlig hjemmel i
lovgivningen hertil.
3.
Om de regler om erstatning og godtgørelse, der kan være relevante for
den sag, som omtales i artiklen, kan jeg oplyse, at efter
erstatningsansvarslovens § 12, stk. 1, skal den, der er erstatningsansvarlig
for en andens død, betale erstatning for rimelige begravelsesudgifter.
Efter erstatningsansvarslovens § 26 a, stk. 1, kan den, der forsætligt eller
ved grov uagtsomhed forvolder en andens død, pålægges at betale en
godtgørelse til efterlevende, der havde en særlig nær tilknytning til den
afdøde. Efter erstatningsansvarslovens § 26 a, stk. 2, skal der ved
vurderingen af, om der skal betales en sådan godtgørelse, og ved
fastsættelsen af godtgørelsens størrelse, lægges særlig vægt på karakteren af
skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages
at være påført den eller de efterlevende.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2002-
03, tillæg A, L 4, side 81 og side 89 ff., at bestemmelsen giver mulighed for
i særlige tilfælde at tilkende de efterladte en godtgørelse for lidelse eller
krænkelse som følge af en nærtståendes død. Bestemmelsens
anvendelsesområde er begrænset til tilfælde, hvor dødsfaldet er sket under
sådanne kvalificerende omstændigheder, at der må antages at være tale om
en særlig følelsesmæssig belastning for eller krænkelse af de efterladte. Det
fremgår endvidere, at hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed,
indebærer vurderingen efter stk. 2, at der ud over skadevolderens grove
uagtsomhed som udgangspunkt konkret skal foreligge omstændigheder, der
må antages at indebære, at de efterladte i særlig grad påføres lidelse eller
krænkelse som følge af dødsfaldet. Ifølge forarbejderne vil der være en
række tilfælde, hvor skadevolderen vil kunne blive dømt for overtrædelse af
straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab, som ikke vil være omfattet af
den foreslåede godtgørelsesregel. Dette hænger bl.a. sammen med, at
straffelovens § 241 ikke er begrænset til dødsfald forvoldt ved grov
uagtsomhed, men også omfatter dødsfald forvoldt ved simpel uagtsomhed.
Personkredsen, som er berettiget til efterladtegodtgørelse efter
erstatningsansvarslovens § 26 a, stk. 1, blev udvidet i 2021, jf. lov nr. 290
af 27. februar 2021 om ændring af straffeloven og lov om erstatningsansvar
(Styrket indsats mod farlig kørsel m.v.). Efter forarbejderne til
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 141, side 18,
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1484: Spm., om ikke ministeren mener erstatningen på 35.000 kr. for et tabt menneskeliv er for lille?
omfatter den relevante personkreds herefter som udgangspunkt ægtefæller,
samlevere, mindreårige børn, forældre til mindreårige børn, søskende,
voksne udeboende børn og forældre til voksne udeboende børn, uden at der
skal foretages en nærmere vurdering af de konkrete følelsesmæssige
relationer mellem disse efterlevende og den afdøde. Andre kan dog efter
omstændighederne også være omfattet af reglen. Det forudsætter, at der har
været et sådant særligt forhold mellem den pågældende og den afdøde, at
der må antages at være tale om en tilsvarende følelsesmæssig belastning
som følge af dødsfaldet.
Om godtgørelsens størrelse fremgår det endvidere af forarbejderne til
bestemmelsen, at den maksimale godtgørelse i almindelighed forudsættes at
være i størrelsesordenen 100.000 kr. Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov
uagtsomhed, må godtgørelsen normalt fastsættes til et mindre beløb, idet det
dog forudsættes, at der ikke udmåles helt bagatelagtige beløb.
4.
Jeg har ikke planer om at foreslå ændringer af de regler, der er beskrevet
ovenfor.
Det er dybt ulykkeligt, når man som forælder oplever, at ens barn pludselig
mister livet. Det gælder naturligvis også forældre til voksne, udeboende
børn. Jeg er derfor glad for, at kredsen af personer, som har ret til
efterladtegodtgørelse, blev udvidet så sent som i 2021, så også forældre til
voksne, udeboende børn som udgangspunkt er omfattet af den personkreds,
der kan have ret til godtgørelse.
I forhold til godtgørelsernes størrelse mener jeg generelt, at det er
væsentligt, at de tilkendte godtgørelser ikke i almindelighed opleves som
urimeligt lave. Samtidig er det vigtigt holde sig for øje, at en godtgørelse
ikke ydes for et økonomisk tab. Muligheden for at tilkende godtgørelse til
efterladte må altså ikke forstås sådan, at der kan sættes pris på et
menneskeliv. Vurderingen af, på hvilket specifikt niveau godtgørelserne til
efterladte bør ligge, for at de opleves som rimelige, er derfor også særdeles
vanskelig, og selv et meget højt beløb vil typisk ikke kunne kompensere de
efterladte for den sorg, de står tilbage med.
Side 4/4