Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2919605_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. oktober 2024
Politikontoret
Christian Terp Møller
2024-11696
3431611
Besvarelse af spørgsmål nr. 1482 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1482 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. september 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Serdal Benli (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1482: Spm. om myndighederne på ministerens ressortområde kender til eksempler, der ligner Jesper Petersens, og vil ministeren hertil svare på, om ministeren finder det relevant at kontakte Jesper Petersen for at få indsigt i de konkrete eksempler, jf. konference den 11. september 2024 i Folketingets fællessal?
Spørgsmål nr. 1482 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Islamforsker Jesper Petersen oplyste i egenskab af foredrags-
holder den 11. september 2024 ifbm. med en konference om is-
lamiske skilsmisser i Folketingets fællessal, at han havde kend-
skab til konkrete tilfælde, hvor de danske myndigheder har med-
virket uretmæssigt til islamiske vielser, blandt hans eksempler
var bl.a., at danske politibetjente skulle have givet politibeskyt-
telse under skilsmisseceremonier foretaget af imamer, at de
skulle have medvirket til at overbringe religiøse dokumenter til
parterne, samt at de decideret skulle have medvirket til at ud-
forme samtykkeblanketter, og hertil skulle de efter sigende have
lavet en form for formel bekræftelse af skilsmisser på brevpapir
– Vil ministeren først og fremmest redegøre for om myndighe-
derne på ministerens ressortområde kender til eksempler, der
ligner Jesper Petersens, og vil ministeren hertil svare på, om mi-
nisteren finder det relevant at kontakte Jesper Petersen for at få
indsigt i de konkrete eksempler, da der formentlig vil være tale
om tilfælde, der må formodes at kunne resultere i disciplinærsa-
ger mod de pågældende?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:
”Rigspolitiet kan generelt oplyse, at myndigheder, organisatio-
ner eller personer, som bliver bekendt med eller får mistanke
om, at der er begået eller er ved at blive begået en strafbar hand-
ling, kan indgive en anmeldelse herom til politiet. Det følger af
retsplejelovens § 742, stk. 2, at politiet iværksætter efterforsk-
ning efter anmeldelse eller af egen drift, når der er rimelig for-
modning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offent-
lige, er begået.
Herudover har politiet til opgave at forebygge forstyrrelse af den
offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den
offentlige sikkerhed, jf. politilovens § 2, nr. 1.
Rigspolitiet har ikke kendskab til, at politiet skulle have med-
virket til islamiske skilsmisser, ligesom Rigspolitiet ikke har
kendskab til, at politiet skulle have medvirket til at udforme
og/eller overbringe dokumenter til brug for islamiske skilsmis-
ser.
Rigspolitiet kan ikke afvise, at der i tilknytning til en islamisk
vielse eller skilsmisse har været situationer, der har ført til, at
politiet har været til stede ud fra en konkret vurdering i forhold
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1482: Spm. om myndighederne på ministerens ressortområde kender til eksempler, der ligner Jesper Petersens, og vil ministeren hertil svare på, om ministeren finder det relevant at kontakte Jesper Petersen for at få indsigt i de konkrete eksempler, jf. konference den 11. september 2024 i Folketingets fællessal?
til politiets ovennævnte opgaver. Rigspolitiet har ikke kendskab
til sådanne konkrete situationer.
Rigspolitiet har ikke på det foreliggende grundlag fundet anled-
ning til at kontakte foredragsholderen eller høre landets politi-
kredse, om de måtte have kendskab til sådanne situationer som
beskrevet i spørgsmålet.”
Side 3/3