Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2919576_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. oktober 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Signe Rikke Øster
2024-11693
3431610
Besvarelse af spørgsmål nr. 1478 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1478 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1478: Spm. om ministeren vil redegøre for anvendelsen af opioider, morfin og fentanylplastre - ikke metadon og substitutionsprodukter - i Kriminalforsorgen i forhold til, hvor mange antal enheder, der er anvendt for hver af de tre kategorier?
Spørgsmål nr. 1478 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for anvendelsen af opioider, morfin og
fentanylplastre - ikke metadon og substitutionsprodukter - i
Kriminalforsorgen i forhold til, hvor mange antal enheder, der
er anvendt for hver af de tre kategorier?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen
trukket data fra kriminalforsorgens sundhedsplatform (XMO),
der blev implementeret i hele kriminalforsorgen pr. 1. januar
2024. Data fra XMO viser, at der i perioden 1. januar 2024 til
og med 1. august 2024 er udleveret fentanylplastre 6 gange,
mens der er udleveret opioider (inkl. morfin) 316 gange.
Sundhedsplatformen understøtter ikke en statistisk opgørelse i
antal udleverede enheder.
For at kunne redegøre for anvendelse af de nævnte præparater
hen over en længere periode og/eller i antal enheder vil det
kræve en manuel optælling af medicinlister på alle indsatte. En
sådan opgørelse vil således medføre et meget stort
ressourcetræk.
Det kan supplerende oplyses, at kriminalforsorgen er i gang med
at indføre håndterminaler i forbindelse med udlevering af
medicin. Håndterminaler benyttes ved udlevering af medicin til
indsatte. På håndterminalen downloades medicinlister fra det
landsdækkende sundhedssystem. Fængselsbetjentene tager
herefter håndterminalen med rundt ved udlevering af medicin
og kan kvittere direkte i håndterminalen, når medicinen
udleveres til de indsatte. Når håndterminalen efterfølgende igen
tilsluttes det landsdækkende sundhedssystem, overføres
oplysninger om udleveret medicin til sundhedssystemet,
hvorved de opdaterede oplysninger gøres tilgængelige for al
relevant personale. Arbejdet med at indføre håndterminaler
forventes afsluttet ultimo 2024. Håndterminalerne vil på sigt
muliggøre et bedre overblik over antal enheder, der udleveres.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan herudover oplyse, at
kriminalforsorgen har fokus på en eventuel udvikling af misbrug
af opioider i kriminalforsorgen. Derfor vil der ved et udbud af
den urinpladetest, som anvendes i kriminalforsorgen, ske en
tilføjelse af nye stoffer, herunder visse opioider. Derudover
gennemførte kriminalforsorgen ultimo august 2024 en
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1478: Spm. om ministeren vil redegøre for anvendelsen af opioider, morfin og fentanylplastre - ikke metadon og substitutionsprodukter - i Kriminalforsorgen i forhold til, hvor mange antal enheder, der er anvendt for hver af de tre kategorier?
landsdækkende urinprøvescreening af et større antal indsatte
med henblik på via konfirmatorisk test at få en landsdækkende
indikation på, hvilke stoffer der indtages, herunder opioider.
Resultaterne af urinprøvescreeningen afventes. Endelig indgår
kriminalforsorgen i et samarbejde med Københavns
Universitets Kriminologiske Observatorium, hvor man blandt
andet videndeler om nye illegale stoffer.”
Side 3/3