Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2918339_0001.png
Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. oktober 2024
Besvarelse af spørgsmål 1476 alm. del stillet af udvalget den 12. sep-
tember 2024 efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 10. september 2024 om Den
Sorte Svane redegøre for, hvordan man vil øge kontrollen med vekselfor-
retningerne, for at sikre at de ikke anvendes til hvidvask?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”En
virksomhed skal have tilladelse fra Finanstilsynet for lovligt
at kunne udbyde valutaveksling. For at få en sådan tilladelse skal
virksomheden opfylde en række krav om bl.a. at have tilstræk-
kelige kontrolforanstaltninger på alle væsentlige områder, her-
under på hvidvaskområdet. Samtidig skal virksomhedens le-
delse og ejere af kvalificerede andele leve op til kravene om eg-
nethed og hæderlighed.
Valutavekslingsvirksomheder er omfattet af reglerne i hvid-
vaskloven og er derfor pålagt en række forpligtelser for at for-
hindre kriminelles adgang til at veksle udbytte fra kriminelle
handlinger. Det indebærer bl.a. en forpligtelse til at gennemføre
kundekendskabsprocedurer og underrette om mistænkelige
transaktioner og aktiviteter til Hvidvasksekretariatet.
Finanstilsynet fører tilsyn med, at finansielle virksomheder un-
derlagt hvidvaskloven, herunder valutavekslingsvirksomheder,
opfylder lovens forpligtelser. Tilsynet føres ud fra en risikoba-
seret tilgang, hvor Finanstilsynet i vidt omfang fokuserer sit til-
syn der, hvor risikoen for hvidvask og terrorfinansiering er
størst.
Hvidvasksekretariatet har i Den National Risikovurdering af
Hvidvask fra 2022 vurderet, at risikoen for hvidvask via valuta-
vekslingsvirksomheder er høj.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1476: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 10. september 2024 om Den Sorte Svane vil redegøre for, hvordan man vil øge kontrollen med vekselforretningerne, for at sikre at de ikke anvendes til hvidvask?
2/2
Finanstilsynet har derfor allerede stort fokus på valutavekslings-
virksomheder i sit tilsyn.
Finanstilsynet inddrager også løbende oplysninger og data, både
fra virksomhederne selv og fra andre myndigheder mv., i vurde-
ringen af, hvilke virksomheder Finanstilsynet udtager til tilsyn.
Finanstilsynet deltager aktivt i en række tværgående samar-
bejdsfora på hvidvaskområdet. Det er bl.a. HvidvaskForum,
som Finanstilsynet har formandskabet for, som består af rele-
vante tilsyns- skatte- og politimyndigheder, ODIN-samarbejdet,
der er et efterretningssamarbejde mellem myndigheder og pri-
vate aktører, som er etableret under NSK, samt Al Capone-sam-
arbejdet, som er et samarbejde mellem relevante myndigheder
om håndteringen af konkrete sager. Formålet med de forskellige
fora er at videndele på et generelt plan, men også på et operati-
onelt niveau, så relevante oplysninger om fx en valutavekslings-
virksomhed deles med Finanstilsynet til brug for Finanstilsynets
tilsyn.
Hvis Finanstilsynet får kendskab til forhold, der giver grund til
at tro, at en valutavekslingsvirksomhed kan have tilknytning til
hvidvask, underretter Finanstilsynet i øvrigt Hvidvasksekretari-
atet herom.”
Som det fremgår, er valutavekslingsvirksomheder allerede i dag underlagt
betydelig regulering og tilsyn af Finanstilsynet.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov