Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2912842_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
1. oktober 2024
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Julie Kolding Brunes Ja-
cobsen
Sagsnr.: 2024-11286
Dok.:
3419445
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1448 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1448 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. september 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mar-
lene Harpsøe (DD).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1449: MFU spm. om hvordan det sikres, at indberetninger via whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser med politisk ledelse (særligt kommuner og regioner) behandles på en måde, så de personer, der er genstand for indberetningerne
Spørgsmål nr. 1448 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om der findes regler eller retnings-
linjer for, hvordan offentlige arbejdspladser, særligt kommuner
og regioner med politisk ledelse, skal eller må behandle indbe-
retninger via arbejdspladsens whistleblowerordning, idet der
især tænkes på politiske udvalgs behandling af indberetnin-
gerne?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at der i lov om beskyttelse af whistleblowere
(whistleblowerloven), som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der
indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblowerdirektivet) i dansk ret,
er fastsat et samlet regelsæt for beskyttelse af whistleblowere i Danmark. I
medfør af whistleblowerlovens § 9, stk. 1, skal arbejdsgivere med 50 eller
flere ansatte etablere en intern whistleblowerordning, hvor arbejdstagerne
kan indberette oplysninger omfattet af lovens § 1, stk. 1. Bestemmelsen om-
fatter også offentlige arbejdspladser, herunder kommuner og regioner.
Arbejdspladser omfattet af whistleblowerloven skal udpege en whistleblo-
werenhed, som skal modtage og behandle indberetninger. Whistleblowerlo-
vens § 11, stk. 1, indeholder regler om, hvilke krav der er til udpegningen
af en sådan whistleblowerenhed og hvilke opgaver, enheden skal varetage.
Bestemmelsen har følgende ordlyd:
Ӥ
11.
En arbejdsgiver omfattet af § 9 skal internt udpege en
upartisk person eller afdeling, der skal varetage følgende opga-
ver:
1) Modtage indberetninger og have kontakt med whistleblowe-
ren.
2) Følge op på indberetninger, jf. § 12, stk. 2, nr. 2.
3) Give feedback til whistlebloweren, jf. § 12, stk. 2, nr. 3.”
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende, jf. Folketingsti-
dende 2020-21, tillæg A, L 213 som fremsat, side 43:
”Det
foreslås således i stk. 1, at der på de arbejdspladser, der er
omfattet af forpligtelsen til at oprette en whistleblowerordning,
skal udpeges en intern upartisk person eller afdeling, der skal
administrere den interne whistleblowerordning (en såkaldt
whistleblowerenhed).
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1449: MFU spm. om hvordan det sikres, at indberetninger via whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser med politisk ledelse (særligt kommuner og regioner) behandles på en måde, så de personer, der er genstand for indberetningerne
Det er op til den enkelte arbejdsgiver at udpege den eller de per-
soner eller den afdeling, som skal varetage de i stk. 1 nævnte
opgaver og således fungere som whistleblowerenhed. Funktio-
nen kan f.eks. placeres hos en eller flere compliance- eller HR-
medarbejdere, juridiske medarbejdere eller en ledende revisor
eller et medlem af bestyrelsen.
De medarbejdere, der udpeges til at håndtere indberetningerne,
kan også varetage andre funktioner på arbejdspladsen og udføre
andre opgaver. Det kan være den samme person eller afdeling,
som varetager alle de i stk. 1 nævnte opgaver.
Det bør sikres, at funktionen indrettes således, at uafhængighed
og fravær af interessekonflikter sikres, jf. præambelbetragtning
56. Det indebærer navnlig, at en udpeget medarbejder som ud-
gangspunkt ikke må modtage instruks om, hvordan medarbej-
deren skal håndtere og følge op på konkrete indberetninger. Der
er dog intet til hinder for, at arbejdsgiveren fastsætter interne
retningslinjer for sagsbehandlingen m.v. i den interne whist-
leblowerordning, herunder ved at fastsætte passende procedurer
i overensstemmelse med den foreslåede § 12, stk. 2. Det er ikke
et krav efter loven, at der er sikret organisatorisk eller økono-
misk uafhængighed fra arbejdspladsens ledelse.”
Endvidere kan Justitsministeriet generelt henvise til Justitsministeriets vej-
ledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser. I vejled-
ningens pkt. 6.1 beskrives de krav, der er til udpegningen af en whistleblo-
werenhed. Det fremgår bl.a. heraf, at kravet om upartiskhed indebærer, at
de udpegede personer skal forholde sig objektivt og sagligt ved behandlin-
gen af de modtagne indberetninger, uanset hvilke personer de indberettede
oplysninger omhandler. Desuden skal arbejdspladsen ved etablering af
whistleblowerenheden indføre procedurer, der sikrer, at forvaltningslovens
krav og ulovbestemte principper om habilitet overholdes ved behandlingen
af de enkelte indberetninger.
Side 3/3