REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1448: MFU spm. om regler eller retningslinjer for, hvordan offentlige arbejdspladser, særligt kommuner og regioner med politisk ledelse, skal eller må behandle indberetninger via arbejdspladsens whistleblowerordning

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

1. oktober 2024

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Julie Kolding Brunes Ja-

cobsen

Sagsnr.: 2024-11286

Dok.:

3419445

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1448 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1448 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. september 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mar-

lene Harpsøe (DD).

Peter Hummelgaard

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1448: MFU spm. om regler eller retningslinjer for, hvordan offentlige arbejdspladser, særligt kommuner og regioner med politisk ledelse, skal eller må behandle indberetninger via arbejdspladsens whistleblowerordning

Spørgsmål nr. 1448 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om der findes regler eller retnings-

linjer for, hvordan offentlige arbejdspladser, særligt kommuner

og regioner med politisk ledelse, skal eller må behandle indbe-

retninger via arbejdspladsens whistleblowerordning, idet der

især tænkes på politiske udvalgs behandling af indberetnin-

gerne?”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at der i lov om beskyttelse af whistleblowere

(whistleblowerloven), som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der

indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblowerdirektivet) i dansk ret,

er fastsat et samlet regelsæt for beskyttelse af whistleblowere i Danmark. I

medfør af whistleblowerlovens § 9, stk. 1, skal arbejdsgivere med 50 eller

flere ansatte etablere en intern whistleblowerordning, hvor arbejdstagerne

kan indberette oplysninger omfattet af lovens § 1, stk. 1. Bestemmelsen om-

fatter også offentlige arbejdspladser, herunder kommuner og regioner.

Arbejdspladser omfattet af whistleblowerloven skal udpege en whistleblo-

werenhed, som skal modtage og behandle indberetninger. Whistleblowerlo-

vens § 11, stk. 1, indeholder regler om, hvilke krav der er til udpegningen

af en sådan whistleblowerenhed og hvilke opgaver, enheden skal varetage.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”§

11.

En arbejdsgiver omfattet af § 9 skal internt udpege en

upartisk person eller afdeling, der skal varetage følgende opga-

ver:

1) Modtage indberetninger og have kontakt med whistleblowe-

ren.

2) Følge op på indberetninger, jf. § 12, stk. 2, nr. 2.

3) Give feedback til whistlebloweren, jf. § 12, stk. 2, nr. 3.”

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende, jf. Folketingsti-

dende 2020-21, tillæg A, L 213 som fremsat, side 43:

”Det

foreslås således i stk. 1, at der på de arbejdspladser, der er

omfattet af forpligtelsen til at oprette en whistleblowerordning,

skal udpeges en intern upartisk person eller afdeling, der skal

administrere den interne whistleblowerordning (en såkaldt

whistleblowerenhed).

Side 2/3

Det er op til den enkelte arbejdsgiver at udpege den eller de per-

soner eller den afdeling, som skal varetage de i stk. 1 nævnte

opgaver og således fungere som whistleblowerenhed. Funktio-

nen kan f.eks. placeres hos en eller flere compliance- eller HR-

medarbejdere, juridiske medarbejdere eller en ledende revisor

eller et medlem af bestyrelsen.

De medarbejdere, der udpeges til at håndtere indberetningerne,

kan også varetage andre funktioner på arbejdspladsen og udføre

andre opgaver. Det kan være den samme person eller afdeling,

som varetager alle de i stk. 1 nævnte opgaver.

Det bør sikres, at funktionen indrettes således, at uafhængighed

og fravær af interessekonflikter sikres, jf. præambelbetragtning

56. Det indebærer navnlig, at en udpeget medarbejder som ud-

gangspunkt ikke må modtage instruks om, hvordan medarbej-

deren skal håndtere og følge op på konkrete indberetninger. Der

er dog intet til hinder for, at arbejdsgiveren fastsætter interne

retningslinjer for sagsbehandlingen m.v. i den interne whist-

leblowerordning, herunder ved at fastsætte passende procedurer

i overensstemmelse med den foreslåede § 12, stk. 2. Det er ikke

et krav efter loven, at der er sikret organisatorisk eller økono-

misk uafhængighed fra arbejdspladsens ledelse.”

Endvidere kan Justitsministeriet generelt henvise til Justitsministeriets vej-

ledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser. I vejled-

ningens pkt. 6.1 beskrives de krav, der er til udpegningen af en whistleblo-

werenhed. Det fremgår bl.a. heraf, at kravet om upartiskhed indebærer, at

de udpegede personer skal forholde sig objektivt og sagligt ved behandlin-

gen af de modtagne indberetninger, uanset hvilke personer de indberettede

oplysninger omhandler. Desuden skal arbejdspladsen ved etablering af

whistleblowerenheden indføre procedurer, der sikrer, at forvaltningslovens

krav og ulovbestemte principper om habilitet overholdes ved behandlingen

af de enkelte indberetninger.

Side 3/3