Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2910083_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. september 2024
Sikkerhedskontor I
Anne Sofie Brix
2024-11074
3413608
Besvarelse af spørgsmål nr. 1435 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1435 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1435: Spm. om i samarbejde med forsvarsministeren be- eller afkræfte, om de faktiske omstændigheder forholder sig som beskrevet i artiklen Flere whistleblowere er blevet ikoner. Det kan man ikke sige om den tidligere hacker og nu 47-årige it-specialist fra en midtjysk stationsby fra Politiken den 18. august 2024
Spørgsmål nr. 1435 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren – uden at forholde sig til, hvad der måtte være
foregået på møder i Folketingets Kontroludvalg, som er
fortrolige – i samarbejde med forsvarsministeren be- eller
afkræfte, om de faktiske omstændigheder forholder sig som
beskrevet i artiklen ”Flere whistleblowere er blevet ikoner. Det
kan man ikke sige om den tidligere hacker og nu 47-årige it-
specialist fra en midtjysk stationsby” fra Politiken den 18.
august 2024, vil
ministeren også redegøre for, om den nuværende regering eller
den tidligere regering har været bekendt med, at en
whistleblower har været i kontakt med medlemmer af
Folketinget om hovedpunktet i den meget omtalte FE-sag om
samarbejde med andre landes efterretningstjenester, og vil
ministeren desuden redegøre for, om der, på baggrund af de
forhold, der er oplyst i ovennævnte artikel, har været begået
strafbare handlinger, f.eks. i form af overtrædelse af
tavshedspligten?”
Svar:
Spørgsmål vedrørende efterretningstjenesterne hører til i Folketingets
Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der som bekendt er oprettet
med det formål at have indseende med efterretningstjenesterne, jf. § 1, stk.
1, i lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets
efterretningstjenester (UET-loven).
Efter UET-lovens § 2, stk. 2-4, holder regeringen udvalget orienteret om
væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende
udenrigspolitiske
spørgsmål,
som
er
af
betydning
for
efterretningstjenesternes virksomhed. Regeringen giver på udvalgets
anmodning oplysninger om efterretningstjenesternes virksomhed, og
udvalget kan anmode om, at cheferne for efterretningstjenesterne er til stede
i forbindelse med et udvalgsmøde med henblik på at besvare spørgsmål.
Orienteringen af udvalget sker under hensyntagen til de særlige forhold, som
gør sig gældende for efterretningsvirksomhed, jf. UET-lovens § 2, stk. 7.
Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne kan enten
mundtligt eller skriftligt over for regeringen tilkendegive sin opfattelse
vedrørende de spørgsmål, som tages under behandling i udvalget, jf. UET-
lovens § 3, stk. 1.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1435: Spm. om i samarbejde med forsvarsministeren be- eller afkræfte, om de faktiske omstændigheder forholder sig som beskrevet i artiklen Flere whistleblowere er blevet ikoner. Det kan man ikke sige om den tidligere hacker og nu 47-årige it-specialist fra en midtjysk stationsby fra Politiken den 18. august 2024
Jeg kan således ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse
kommentere den artikel, der henvises til i spørgsmålet.
Det kan i øvrigt bemærkes, at Justitsministeriets departement og
Forsvarsministeriets departement den 17. december 2021 etablerede
eksterne whistleblowerordninger for Politiets Efterretningstjeneste (PET)
og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Whistleblowerordningerne kan
bl.a. benyttes af nuværende og tidligere ansatte hos tjenesterne.
Side 3/3