Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2909528_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. august 2024
Strafferetskontoret
Kirstine Salome Pedersen
Arendt
2024-09662
3384302
Besvarelse af spørgsmål nr. 1288 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1288 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. juli 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1428: Spm. om det vil være i strid med grundloven eller på anden måde være umuligt at indføre et midlertidigt navneforbud, der gælder indtil grundlovsforhøret
Spørgsmål nr. 1288 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren overveje, hvilke fordele og ulemper der vil være
i forhold til borgerforslaget om, at politiet kan nedlægge
midlertidigt navneforbud i visse sager, indtil grundlovsforhøret
er foretaget, samt om ministeren finder, at dette bør føre til
lovændringer, uagtet om borgerforslaget opnår 50.000 støtter?”
Svar:
Lad mig starte med at understrege, at det er fuldstændig uacceptabelt at true
og chikanere parter i retssager. Det gælder selvsagt også personer, der slet
ikke er part i en retssag. Jeg tager naturligvis afstand fra de trusler og den
chikane, som den mand, der deler navn med den sigtede i sagen om
kidnapning af en 13-årig pige, er blevet udsat for på sociale medier, og som
det i spørgsmålet nævnte forslag udspringer af.
I forhold til forslaget om at udvide adgangen til at kunne nedlægge
navneforbud i straffesager bemærkes det, at vi i Danmark har et
udgangspunkt om offentlighed i retsplejen. Som fremhævet i besvarelsen af
17. maj 2023 af spørgsmål nr. 611 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg,
findes der imidlertid allerede i dag regler, som beskytter parterne i
straffesager mod den belastning, der kan være ved at blive omtalt i pressen
i forbindelse med en straffesag.
Det drejer sig navnlig om reglerne om navneforbud. Efter retsplejelovens §
31 kan retten i straffesager således forbyde, at der sker offentlig gengivelse
af navn, stilling eller bopæl for sigtede, tiltalte eller andre under sagen
nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på anden måde
offentliggøres, når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens
sikkerhed i fare, eller når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for
unødvendig krænkelse.
Retten skal ved afgørelsen om navneforbud tage hensyn til
lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning. Et
navneforbud kan nedlægges når som helst under en straffesag, og det
behøver ikke nødvendigvis at være i forbindelse med et grundlovsforhør,
selv om dette ofte vil være mest praktisk. Et navneforbud kan således også
nedlægges før grundlovsforhøret, hvis dette er praktisk muligt.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1428: Spm. om det vil være i strid med grundloven eller på anden måde være umuligt at indføre et midlertidigt navneforbud, der gælder indtil grundlovsforhøret
Det er altid en vanskelig afvejning, når hensynet til at undgå unødvendig
krænkelse ved at blive omtalt i pressen i forbindelse med en straffesag skal
afvejes over for hensynet til offentlighedens ret til indsigt i strafferetsplejen.
De eksisterende regler tilstræber at finde en balance mellem disse hensyn,
og reglerne giver som nævnt mulighed for at nedlægge navneforbud når som
helst under straffesagen, herunder før grundlovsforhøret.
Side 3/3