Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2909527_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. september 2024
Strafferetskontoret
Clara Worsaae Møller
2024-10894
3408384
Besvarelse af spørgsmål nr. 1428 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1428 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1428: Spm. om det vil være i strid med grundloven eller på anden måde være umuligt at indføre et midlertidigt navneforbud, der gælder indtil grundlovsforhøret
Spørgsmål nr. 1428 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svaret på REU alm. del -
spørgsmål 1288 om navneforbud oplyse, om det vil være i strid
med grundloven eller på anden måde være umuligt at indføre et
midlertidigt navneforbud, der gælder indtil grundlovsforhøret?”
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelser af 17. maj 2023 og 26.
august 2024 af henholdsvis spørgsmål nr. 611 (Alm. del) og spørgsmål nr.
1288 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, gælder der i dansk ret et
udgangspunkt om offentlighed i retsplejen. Som beskrevet i besvarelserne
findes der dog allerede i dag regler, som fraviger udgangspunktet. Det
omfatter bl.a. reglerne om navneforbud. Som det bl.a. videre fremgår af
besvarelserne, kan et navneforbud nedlægges når som helst under en
straffesag, herunder også før grundlovsforhøret, hvis dette konkret er
praktisk muligt.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der inden for rammerne af
grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil kunne
udformes en ordning, hvorefter det f.eks. gøres strafbart under visse
betingelser at offentliggøre navnet på en sigtet, indtil der har været afholdt
grundlovsforhør, hvor retten kan tage stilling til et navneforbud.
De nuværende regler om navneforbud beror på en afvejning mellem
hensynet til at undgå unødvendig krænkelse ved at blive omtalt i pressen i
forbindelse med en straffesag over for hensynet til offentlighedens ret til
indsigt i strafferetsplejen. Som redegjort for i de nævnte besvarelser
tilstræber de eksisterende regler at finde en balance mellem disse hensyn.
Side 2/2