Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2913142_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. oktober 2024
Stats- og
Menneskeretskontoret
Josefine Fibiger
Bundesen
2024-10827
3406687
Besvarelse af spørgsmål nr. 1424 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1424 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1424: Spm. om, hvorvidt elektronisk kommunikation på krypterede tjenester er omfattet af grundlovens § 72
Spørgsmål nr. 1424 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt elektronisk
kommunikation på krypterede tjenester er omfattet af
grundlovens § 72?”
Svar:
1.
Det følger af grundlovens § 72, at husundersøgelse, beslaglæggelse og
undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og tele-
fonhemmeligheden, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene
må ske efter en retskendelse.
Om den beskyttelse, der følger af bestemmelsen, kan bl.a. henvises til Jens
Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret (4. udgave, 2024), side 341, hvor
bl.a. følgende fremgår:
”Formålet med grundlovens § 72 er at yde beskyttelse mod
statsmagtens indgriben i den enkelte borgers privatliv.
Bestemmelsen yder dog kun beskyttelse mod visse typer
indgreb i privatlivet. Det følger af grundlovens § 72, 2. pkt., at
bestemmelsen omhandler tre typer indgreb, nemlig 1)
husundersøgelse, 2) beslaglæggelse og undersøgelse af breve og
andre papirer samt 3) brud på post-, telegraf- og
telefonhemmeligheden. Og videre følger det af bestemmelsen,
at beskyttelsen mod disse indgreb – alene – ligger i, at de kun
kan gennemføres af forvaltningen efter en forudgående kendelse
fra en domstol, idet lovgivningsmagten dog er givet adgang til
at gøre særegen undtagelse fra kravet om forudgående
retskendelse.
Det fremhæves ofte, at for at forvaltningen kan gennemføre et
indgreb, som er omfattet af grundlovens § 72, skal to krav være
opfyldt. For det første skal indgrebet have hjemmel i
lovgivningen. Dette hjemmelskrav er ikke reguleret af
grundlovens § 72, men følger af legalitetsprincippet. For det
andet skal forvaltningsmyndigheden indhente en forudgående
retskendelse – en godkendelse hos en domstol – før den kan
gennemføre indgrebet, medmindre det fremgår af loven, at
indgrebet kan gennemføres uden en forudgående retskendelse.
Det er dette krav, som er reguleret i grundlovens § 72.”
Om de forskellige kommunikationsformer, som nyder beskyttelse efter
grundlovens § 72, kan bl.a. henvises til Jens Peter Christensen m.fl., a.st.,
side 343, hvor bl.a. følgende fremgår:
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1424: Spm. om, hvorvidt elektronisk kommunikation på krypterede tjenester er omfattet af grundlovens § 72
”Bestemmelsen om brud på post-, telegraf- og
telefonhemmeligheden, der blev indføjet i grundloven i
forbindelse med grundlovsrevisionen i 1953 – med den
begrundelse, at erfaringen havde understreget ønskeligheden af
denne udvidelse, jf. Forfatningskommissionens betænkning s.
40 – må ud fra en formålsfortolkning forstås således, at den ikke
blot tager sigte på meddelelser overført på den angivne måde,
men omfatter enhver form for telekommunikation.
Bestemmelsen omfatter således også kommunikation gennem e-
mail og anden internetkommunikation.”
Elektronisk kommunikation på krypterede tjenester må på denne baggrund
anses for omfattet af grundlovens § 72.
2.
Som det fremgår ovenfor, indebærer grundlovens § 72, 2. pkt., at det ved
lov kan bestemmes, at der kan foretages brud på post-, telegraf- og
telefonhemmeligheden, herunder elektronisk kommunikation på krypterede
tjenester, uden forudgående retskendelse. Grundloven er således ikke til
hinder for, at der ved lov fastsættes regler om, at statsmagten foretager
indgreb i kommunikation omfattet af bestemmelsen, idet
retskendelseskravet dog alene bør fraviges, hvis dette anses for
proportionalt.
Der vil f.eks. inden for de ovenfor beskrevne rammer kunne indføres en
ordning som foreslået i Europa-Kommissionens forslag til forordning om
regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, som blev
fremsat den 11. maj 2022, hvor der er lagt op til, at en domstol eller en
uafhængig myndighed udpeget af medlemsstaten på anmodning fra
myndighederne i visse tilfælde vil kunne udstede et tidsmæssigt afgrænset
opsporingspåbud til den enkelte tjenesteudbyder. Opsporingsforpligtelsen
indebærer, at den enkelte udbyder tilgår og foretager en målrettet opsporing,
f.eks. en scanning, af indholdet af al kommunikation på dennes tjenester
eller dele heraf. Denne opsporing vil være målrettet, i det omfang det følger
af påbuddet, og med de garantier, der i øvrigt fastsættes i forordningen.
Jeg kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1425
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3