Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2908099_0001.png
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - Bilag 311
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. september 2024
Politikontoret
Ida Schiøler
2024-10431
3402559
Orientering om politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi i
efterforskning
Den 21. juni 2024 orientererede jeg Folketingets Retsudvalg om, at politiets
forsøg med digitaliseret offergenkendelse i sager om seksuelt misbrug af
børn ville blive udrullet som et permanent hjælpeværktøj i politiet i denne
type sager. Jeg orienterede samtidig Folketingets Retsudvalg om, at
Rigspolitiet overvejede, om der er andre områder, hvor teknologien på
lignende vis kan styrke politiets efterforskning.
Rigspolitiet har i forlængelse heraf – og i lyset af de aktuelle sager, hvor
unge svenskere er blevet hyret til at begå drab i Danmark – foreslået, at
Københavns Politi implementerer en digital løsning, der ved brug af objekt-
og mønstergenkendelsesteknologi, herunder ansigtsgenkendelsesteknologi,
kan gennemgå og analysere store mængder af indsamlet videomateriale.
Den digitale løsning vil muliggøre en markant hurtigere gennemgang af
indsamlet videomateriale, hvilket f.eks. kan have afgørende betydning i
forbindelse med eftersøgning af en farlig gerningsperson (”manhunt”).
Desuden vil en digital løsning kunne øge kvaliteten af politiets
videoanalyse, bl.a. fordi det erfaringsmæssigt kan være svært for
efterforskerne at fastholde koncentrationen i timevis i forbindelse med
gennemgang af videomateriale.
Den påtænkte digitale løsning vil både kunne anvendes til at fremfinde
sekvenser med særlige objekter, f.eks. en speciel cykel eller en særlig
beklædningsgenstand, og ansigter. Politiet kan indstille, hvilke søgekriterier
den digitale løsning skal søge efter i indsamlet videomateriale, og dermed
eksempelvis kun søge efter ansigter i sager, hvor det anses for nødvendigt.
Side 1/2
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1404: Spm. om en oversigt over hvilke kameraer der i givet fald påtænkes anvendt
Behandlingen af biometriske data, herunder ansigtsgenkendelse, vil blive
afgrænset til efterforskning af sager om alvorlig personfarlig kriminalitet
som f.eks. drab, forsøg på drab, grov vold, voldtægt og lignende
overtrædelser, i sager af betydning for statens sikkerhed, dvs. terrorsager og
lignende, og i operative situationer med en ”manhunt”.
Politiet vil i øvrige sager, hvor der er en større mængde videomateriale, i
relevant omfang gøre brug af den digitale løsning med henblik på at
identificere objekter mv. uden at behandle biometrisk data.
Ansigtsgenkendelsesteknologien fungerer ved, at der ledes efter et mønster,
der kan defineres ud fra ansigter, på tværs af det indsamlede videomateriale.
Det er en opgave, der i dag varetages manuelt af efterforskere og lægger
betydeligt beslag på politiets ressourcer. Der er således ikke tale om at bruge
ansigtsgenkendelsesteknologi i realtid.
Den digitale løsning vil i første omgang blive implementeret i Københavns
Politi med henblik at underbygge og kvalificere, hvorvidt og under hvilke
rammer brugen af henholdsvis objekt- og ansigtsgenkendelsesteknologi i
givet fald kan udbredes nationalt i dansk politi.
Det forventes, at løsningen vil være implementeret i Københavns Politi
senest ved udgangen af 2024. De øvrige politikredse vil have mulighed for
at anvende den digitale løsning, hvis videomaterialet fra politikredsene
bliver sendt eller bragt til Københavns Politi.
En kopi af dette brev er samtidig sendt til Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 2/2