Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2908117_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. september 2024
Databeskyttelseskontoret
Katrine
Hjortnæs
Haugegaard
2024-10738
3405180
Besvarelse af spørgsmål nr. 1394 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1394 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1394: Spm. om lignende beskeder også omfatter beskeder fra f.eks. Snapchat, der i sin natur hurtigt forsvinder igen, og andre beskedtjenester
Spørgsmål nr. 1394 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samråd den 15. august 2024 om
opbevaring af sms-beskeder redegøre for, om ”lignende
beskeder” også omfatter beskeder fra f.eks. Snapchat, der i sin
natur hurtigt forsvinder igen, og andre beskedtjenester, og vil
ministeren præcisere dette i retningslinjerne?”
Svar:
Det følger af retningslinjerne for statslige myndigheders opbevaring af
SMS-beskeder mv., at statslige myndigheder bør instruere ministre og
medarbejdere i at opbevare arbejdsrelaterede SMS-beskeder mv. på de
pågældendes telefoner. Retningslinjerne omfatter ”SMS-beskeder og andre
lignende beskedtjenester (eksempelvis iMessage, Whatsapp, Signal
o.lign.)”.
Retningslinjerne forudsætter bl.a., at medarbejdere mv. til brug for
arbejdsrelateret kommunikation, herunder afsendelse og modtagelse af
SMS-beskeder mv., som udgangspunkt alene anvender deres
tjenestetelefon. Det fremgår endvidere af retningslinjerne, at der i nogle
beskedtjenester er en funktionalitet, som gør det muligt for afsenderen af en
besked at redigere i beskeden eller at slette beskeden på en sådan måde, at
den ikke længere er tilgængelig for hverken afsender eller modtager, og at
den statslige myndighed bør instruere ministre og medarbejdere i ikke at
anvende en sådan redigerings- eller slettefunktion. Det gør sig f.eks.
gældende for en app, hvor beskeder forsvinder efter et vist tidsrum.
Side 2/2