Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2907716_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. september 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sebastian Stentoft
2024-10682
3404401
Besvarelse af spørgsmål nr. 1388 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1388 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1388: Spm. om det faktum, at Sverige siden årtusindeskiftet har uddelt 1,2 mio. statsborgerskaber, og at dette faktum er en af de afgørende faktorer bag den bandekriminalitet
Spørgsmål nr. 1388 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren har forholdt den
svenske justitsminister det faktum, at Sverige siden
årtusindeskiftet har uddelt 1,2 mio. statsborgerskaber, og at
dette faktum er en af de afgørende faktorer bag den
bandekriminalitet, der hærger Sverige og nu har store
konsekvenser for Danmark, idet der henvises til artiklen ”Nye
tal chokerer: Partier vil skærpe grænsekontrollen til Sverige” fra
BT.dk den 21. august 2024?”
Svar:
Det er et alvorligt og dybt bekymrende problem, at der den seneste tid har
været så mange episoder, hvor svenskere er blevet hyret til at begå alvorlige
kriminelle handlinger i Danmark. Det er i min optik i vidt omfang
konsekvenserne af en mangeårig fejlslagen udlændinge- og retspolitik i
Sverige.
Den svenske justitsminister og jeg har imidlertid en god og tæt dialog, og vi
ser begge på situationen med den allerstørste alvor. Vi er på et møde den 21.
august 2024 derfor blevet enige om at sætte hårdere ind på en række fronter,
herunder bl.a. at straffene for personfarlig kriminalitet bør afspejle
forbrydelsens alvor.
Jeg forstår på den svenske justitsminister, at Sverige er i gang med en
omlægning af deres udlændinge- og retspolitik, og at den svenske regering
nu vil gennemføre forskellige tiltag. De omfatter f.eks. strafskærpelser og
andre tiltag med inspiration fra de bandepakker, som vi løbende har
gennemført i Danmark.
Det bemærkes, at indfødsretsområdet i Danmark henhører under
udlændinge- og integrationsministerens ressort.
Side 2/2