REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1382: MFU spm. om det er alle politikredse, der har klare retningslinjer om, kun at oplyse etniciteten i så fald det har særskilt betydning for en konkret sag

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. september 2024

Politikontoret

Emilie Green Lykke

2024-10569

3403480

Besvarelse af spørgsmål nr. 1382 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1382 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. august 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia

Kjærsgaard (DF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1382: MFU spm. om det er alle politikredse, der har klare retningslinjer om, kun at oplyse etniciteten i så fald det har særskilt betydning for en konkret sag

Spørgsmål nr. 1382 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om det er alle politikredse, der har klare

retningslinjer om, kun at oplyse etniciteten i så fald det har

særskilt betydning for en konkret sag? Der henvises til artiklen

”Politiet: Det var en fejl at give oplysninger om etnicitet i

voldtægtssag”, journalisten.dk, den 20. august 2024.”

Svar:

Jeg er helt generelt tilhænger af, at politiet kommunikerer så åbent som

muligt. Det er med til at give offentligheden et præcist og gennemskueligt

indblik i politiets arbejde og dagligdag, ligesom det kan være et vigtigt

bidrag i den offentlige debat om kriminalitet.

Når det kommer til konkrete straffesager og videregivelse af oplysninger om

formodede gerningspersoner, som er efterlyst eller skal identificeres, vil der

kunne offentliggøres de nødvendige oplysninger om f.eks. hudfarve i

forbindelse med signalement. Politiet har først og fremmest til opgave at

forebygge, efterforske og retsforfølge forbrydelser, og offentliggørelse af

signalementer er et middel, politiet kan tage i brug med henblik på at

forebygge, efterforske og retsforfølge forbrydelser.

Det fremgår endvidere af Rigspolitiets håndbog i pressehåndtering, at

nationalt tilhørsforhold kan oplyses, og at der også kan fortælles om,

hvorvidt politiet mener, at en eller flere mistænkte er omrejsende eller

internationale kriminelle. I forhold til etnicitet er begrebet ikke entydigt,

ligesom det ikke er oplysninger, politiet som udgangspunkt har eller

registrerer.

Der findes allerede i dag årlige opgørelser fra Danmarks Statistik af

kriminalitet, hvor dømte personer er inddelt efter køn, alder og herkomst.

Det er i den forbindelse ingen hemmelighed, at der fortsat er en

overrepræsentation af mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-

vestlige lande i kriminalitetsstatistikkerne til sammenligning med mænd af

dansk oprindelse.

Når det er sagt, synes jeg, at det giver god mening at se på, om der inden for

rammerne af gældende ret er mulighed for, at politiet i videre udstrækning

end i dag kan videregive f.eks. oplysninger om nationalitet. Jeg har derfor

Side 2/6

bedt Rigspolitiet om under inddragelse af Justitsministeriet at overveje en

eventuel tilpasning af håndbogen med henblik herpå.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra

Østjyllands Politi, der har oplyst følgende om den konkrete sag

fra Aarhus:

”Østjyllands Politi kan oplyse, at politikredsen den 18.

august 2024 foretog fremstilling i grundlovsforhør af tre

mænd, som dagen forinden var blevet anholdt og sigtet for

voldtægt. De tre mænd blev varetægtsfængslet indtil den

30. august 2024. To af de fængslede er efterfølgende

blevet løsladt af politiet den 23. august 2024. Straffesagen

er fortsat under efterforskning.

En vagtchef fra politikredsen gav den 18. august 2024

flere interviews til pressen vedrørende sagen. Vagtchefen

oplyste i den forbindelse direkte adspurgt af en journalist,

at de anholdte ikke var etnisk danske, hvilket journalisten

efterfølgende citerede i en artikel af 18. august 2024.

Østjyllands Politis kommunikationsafdeling modtog den

19. august 2024 en lang række pressehenvendelser

vedrørende sagen, bl.a. fra Fagbladet Journalisten, som

stillede spørgsmål vedrørende baggrunden for at oplyse

etniciteten på de anholdte i sagen. Politikredsens

kommunikationsafdeling oplyste i den forbindelse til

journalisten fra Fagbladet Journalisten, at politiet har

retningslinjer for bl.a. videregivelse af oplysninger om

etnicitet, og at det af disse retningslinjer fremgår, at

oplysninger herom alene kan gives, hvis det har særskilt

betydning for sagen. Kommunikationsafdelingen gav

endvidere udtryk for, at politikredsen i den konkrete sag

ikke skulle havde videregivet oplysninger om de

anholdtes etnicitet på et tidspunkt, hvor dette ikke var af

betydning for efterforskningen.

Østjyllands Politi kan oplyse, at politikredsen den 22.

august 2024 offentliggjorde oplysninger om signalement

af forurettede og andre personer i den konkrete sag. Det

fremgår af offentliggørelsen, at den forurettede kvinde var

af grønlandsk afstamning, og det fremgår endvidere, at

forurettede kom ud af en lejlighed på en adresse i Aarhus,

og at der kortvarigt også kom to mænd ud fra adressen. De

Side 3/6

to mænd beskrives i offentliggørelsen som afrikansk af

udseende og som værende meget mørke i huden.

Østjyllands Politi kan endvidere oplyse, at

offentliggørelsen blev foretaget efter en konkret vurdering

i forbindelse med efterforskningen af den konkrete sag.”

Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at enhver form for

information, der kan henføres til en bestemt person, også selv

om personen kun kan identificeres, hvis oplysningen

kombineres med andre oplysninger, er en personoplysning og

omfattet af reglerne om databeskyttelse. I denne vurdering skal

man tage alle hjælpemidler, der med rimelighed kan tænkes

bragt i anvendelse for at identificere den pågældende person, i

betragtning, og man skal også have for øje, om andre er i

besiddelse af oplysninger, der gør det muligt at identificere den

enkelte.

I forhold til konkrete straffesager, hvor en række oplysninger,

herunder om gerningstid, gerningssted, antallet af anholdte mv.

ofte vil være kendt for offentligheden, vil en oplysning om

etnicitet i mange tilfælde være en personoplysning.

I den forbindelse kan det oplyses, at politiet – bl.a. på baggrund

af de databeskyttelsesretlige hensyn – ikke foretager

systematisk registrering af personers etniske oprindelse i

politiets sagsstyringssystem eller i andre af politiets systemer og

registre. Politiet registrerer således kun oplysninger om etnisk

oprindelse, hvis der er et politifagligt behov for det, og det

derved er strengt nødvendigt af hensyn til varetagelsen af

politiets opgaver på det strafferetlige område, jf.

retshåndhævelseslovens § 10. Der kan eksempelvis foreligge et

politifagligt behov for registrering af etnicitet, hvis et vidne

oplyser, at en gerningsperson er af en given etnisk oprindelse,

eller i situationer hvor politiet har et billede af en gerningsmand,

hvor politiet objektivt kan se, at personen stammer fra en

bestemt verdensdel. I disse tilfælde registreres oplysningen i

politiets rapportmateriale på den pågældende sag. Sådanne

registreringer kan på baggrund af en politifaglig vurdering

forekomme i alle typer af straffesager.

Tilfælde, hvor oplysningerne ikke er personhenførbare, falder

uden for databeskyttelsesreglerne. Oplysninger om etnicitet kan

således videregives f.eks. i forbindelse med statistik og tal, hvis

oplysningerne ikke er personhenførbare, ligesom der kan være

en pligt til at videregive oplysningerne i forbindelse med

aktindsigtsanmodninger.

Nationalitet og navn anses normalt ikke for en oplysning om

etnicitet, selvom sådanne oplysninger undertiden kan give en

Side 4/6

mere eller mindre kraftig indikation af eksempelvis etnisk

baggrund.

For politiets behandling af personoplysninger finder

retshåndhævelsesloven anvendelse, når behandlingen foretages

med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller

retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige

sanktioner. For anden behandling af personoplysninger, som

ikke knytter sig til politiets aktiviteter på det strafferetlige

område,

gælder

databeskyttelsesforordningen

databeskyttelsesloven.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 9 og

retshåndhævelseslovens § 10, at en personoplysning om etnisk

oprindelse er en følsom oplysning. Behandling af følsomme

personoplysninger er som udgangspunkt forbudt og tillades kun

under visse særlige omstændigheder.

Efter databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 2, kan der bl.a.

videregives følsomme personoplysninger, hvis det er

nødvendigt, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller

forsvares, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til væsentlige

samfundsinteresser.

Efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2, kan der foretages en

behandling,

herunder

videregivelse

følsomme

personoplysninger, hvis det er strengt nødvendigt med henblik

på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare

handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for

at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige

sikkerhed.

Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at det fremgår af

Håndbog i pressehåndtering, som Rigspolitiet har publiceret til

brug i politikredsene, at politiet i henhold til gældende

lovgivning kan oplyse etnicitet vedrørende gerningspersoner

eller ofre for forbrydelser og ulykker, når det har særskilt

betydning for sagen. Det skyldes, at en oplysning om etnicitet i

mange tilfælde vil udgøre en personhenførbar oplysning, som

derfor kun må videregives, hvis der er et konkret behov herfor.

Det fremgår derudover, at nationalt tilhørsforhold kan oplyses,

og der kan også fortælles om, hvorvidt politiet mener, at en eller

flere mistænkte er omrejsende eller internationale kriminelle.

Der kan efter omstændighederne være et behov for at videregive

følsomme personoplysninger om etnicitet i en situation, hvor

der er tale om efterlysning af bortgåede eller savnede personer,

såfremt det overholder betingelserne i det relevante regelsæt. Af

denne grund foretages der altid en konkret vurdering i den

enkelte sag.

Side 5/6

I forhold til offentliggørelse af signalement af formodede

gerningspersoner kan Rigspolitiet i forlængelse af ovenstående

oplyse, at politiet efter en konkret vurdering i forbindelse med

en efterforskning bl.a. kan offentliggøre oplysninger om en

persons etnicitet efter reglerne i retsplejelovens §§ 818, 819 og

820, som omhandler offentliggørelse af signalement eller andre

oplysninger, der er egnede til at fastlægge identiteten af en

formodet gerningsperson.”

Side 6/6