Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2907295_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. september 2024
Formueretskontoret
Helene Fussing Clausen
2024-10543
3402741
Besvarelse af spørgsmål nr. 1379 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1379 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm. om kommentar til artiklen Indsamlingsloven spænder ben for Fugleværnsfondens fundraising,Fundats, den 13. august 2024
Spørgsmål nr. 1379 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Indsamlingsloven
spænder ben for Fugleværnsfondens fundraising”, Fundats, den
13. august 2024, og forholde sig til, hvad han mener om, at små
fonde skal oprette sig som foreninger for at kunne indsamle
penge?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:
”1. Reglerne om indsamlinger findes i indsamlingsloven. Loven
blev indført i 2014 med det formål at sikre større
gennemsigtighed og åbenhed med indsamlinger til fordel for
den brede offentlighed og indsamlingsorganisationerne samt at
regulere indsamlingsområdet på en mere tidssvarende og smidig
måde, som tager højde for den teknologiske udvikling.
Det kræver som udgangspunkt en tilladelse
Indsamlingsnævnet at foretage en indsamling,
indsamlingslovens § 3.
fra
jf.
Ved en indsamling forstås enhver form for opfordring til at give
et bidrag til et forud angivet formål, jf. indsamlingslovens § 1,
stk. 1. Dette omfatter både opfordringer til at yde bidrag i form
af enkeltbetalinger og i form af løbende betalinger.
Det fremgår af bemærkningerne til indsamlingsloven, at
indsamlingsbegrebet bør fortolkes udvidende. En opfordring til
at yde bidrag kan således være i mundtlig såvel som i skriftlig
form. Der skal ved vurderingen af, om der er tale om en
opfordring til at yde bidrag lægges vægt på, hvad formålet med
opfordringen er, jf. Folketingstidende 2013-2014, A, L 142 som
fremsat, s. 31.
Hvervning af medlemmer eller donorer til en forening eller
organisation anses ikke for at være en indsamling i lovens
forstand. En forudsætning herfor er dog, at der er tale om et reelt
medlemskab eller lignende, hvor den pågældende modtager en
modydelse fra organisationen, f.eks. i form af adgang til
organisationens generalforsamling eller andre medlems- og
donorydelser.
Der vil derimod som udgangspunkt være tale om en indsamling
i indsamlingslovens forstand, hvis kontingentet ikke modsvares
Side 2/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm. om kommentar til artiklen Indsamlingsloven spænder ben for Fugleværnsfondens fundraising,Fundats, den 13. august 2024
af en reel modydelse, og således alene må anses som et
støttebidrag til en forenings virke eller formål. Afgrænsningen
heraf beror på en konkret vurdering.
Hvis medlemshvervning konkret må betragtes som en omgåelse
af forbuddet mod gadeindsamling eller husindsamling, jf. pkt. 4
nedenfor, vil situationen skulle behandles som en indsamling,
jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 142 som fremsat, side 36.
Medlemshvervning ved personlig eller telefonisk henvendelse
skal foregå i overensstemmelse med god indsamlingsskik, jf.
indsamlingslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, stk. 2. Det indebærer
navnlig, at der skal udvises respekt for bidragyderens integritet
og handlefrihed, ligesom der skal være åbenhed om
indsamlerens egen organisations formål, ledelse og økonomi.
2.
En indsamling kan forestås af en juridisk person, f.eks. en
forening, fond eller virksomhed, eller af en fysisk person, som
er myndig. Indsamlingsloven sondrer således ikke mellem,
hvilken type juridisk person, der er tale om.
Det fremgår af den i spørgsmålet nævnte artikel, at
Fugleværnsfonden er en erhvervsdrivende fond.
En fond kan som en juridisk person søge om en
indsamlingstilladelse hos Indsamlingsnævnet. Det er således
ikke en betingelse for, at en fond kan foretage indsamling, at den
stifter en forening.
3.
Der skelnes mellem indsamlinger, der er godkendt i medfør
af henholdsvis indsamlingslovens § 3 og § 4.
For § 3-indsamlinger gælder, at en indsamlingstilladelse
maksimalt kan gælde op til 1 år, og at indsamlingen først må
starte, når man har fået tilladelse fra Indsamlingsnævnet. Ved
ansøgning om en sådan tilladelse skal der betales et gebyr på
1.200 kr.
For § 4-indsamlinger gælder, at Indsamlingsnævnet efter
ansøgning kan meddele tilladelse for 3 år ad gangen til at
foretage indsamlinger, hvis ansøgeren er en organisation, der er
godkendt efter ligningsloven som berettiget til at modtage
gaver, der kan fradrages ved indkomstopgørelsen, og
organisationen har eksisteret i mindst 3 år, jf. indsamlingslovens
§ 4, stk. 1. Ved ansøgning om en sådan tilladelse skal der betales
et gebyr på 11.300 kr.
Indsamlingsnævnet bestræber sig på at behandle nye
ansøgninger, der er fuldt oplyste, inden for 14 dage. I 2023 var
Side 3/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm. om kommentar til artiklen Indsamlingsloven spænder ben for Fugleværnsfondens fundraising,Fundats, den 13. august 2024
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for fuldt oplyste
ansøgninger 9 dage.
4.
Indsamlingslovens §§ 5 og 6 indeholder særlige regler om
hus- og gadeindsamling, som indebærer, at sådanne
indsamlinger som udgangspunkt ikke må finde sted.
Forbuddet mod husindsamling gælder også telefoniske
henvendelser, uanset om opringningen sker, mens personer er
på sin bopæl eller et andet sted, jf. Folketingstidende 2013-14,
A, L 142 som fremsat, side 34.
Indsamlingsnævnet kan dog efter ansøgning meddele tilladelse
for op til 3 år ad gangen til foretagelse af én årlig landsdækkende
eller geografisk afgrænset husindsamling eller én enkeltstående
husindsamling, som iværksættes på baggrund af en særlig
begivenhed, hvis betingelserne i § 5, stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt,
jf. lovens § 5, stk. 3. Det indebærer,
at
indsamleren skal have
tilladelse efter § 4, stk. 1,
at
indsamleren kan sandsynliggøre, at
der ved indsamlingen indbringes et godt indsamlingsresultat, og
at
indsamleren har den fornødne folkelige forankring.
Det bemærkes, at forbuddet mod husindsamlinger ikke omfatter
indsamlinger som foretages ved telefonisk henvendelse blandt
juridiske personer, når der er givet tilladelse til indsamlingen
efter § 3 eller organisationen har fået tilladelse efter § 4, jf. § 5,
stk. 2.
Derudover kan Indsamlingsnævnet i særlige tilfælde efter
ansøgning meddele tilladelse til foretagelse af gadeindsamling,
hvis betingelserne i § 5, stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt, jf. lovens § 6,
stk. 2.
De særlige regler om hus- og gadeindsamlinger er udtryk for en
afvejning af hensynet til befolkningen over for hensynet til de
indsamlende organisationers mulighed for at samle penge ind til
velgørende formål.
Der er således taget hensyn til, at hus- og gadeindsamlinger kan
virke generende for de personer, som ikke ønsker at yde bidrag,
f.eks. fordi de forstyrres i andre gøremål. En person kan desuden
føle sig presset til at yde et bidrag, fordi der kan være et ubehag
ved at afvise en indsamler. Hertil kommer, at husindsamlinger
forstyrrer privatlivets fred, idet befolkningen opsøges personligt
på deres private bopæl eller ved opringning pr. telefon eller
lignende, jf. betænkning nr. 1532/2012 om indsamlinger, side
96 og 102-103.”
Side 4/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm. om kommentar til artiklen Indsamlingsloven spænder ben for Fugleværnsfondens fundraising,Fundats, den 13. august 2024
Jeg har noteret mig, at fonde – på samme vilkår som foreninger og andre
juridiske personer – kan ansøge Indsamlingsnævnet om en
indsamlingstilladelse, herunder til at foretage én årlig landsdækkende
husindsamling, efter indsamlingslovens regler.
Jeg har endvidere forstået ønsket fra Fugleværnsfonden, som det er
beskrevet i den artikel, som der henvises til i spørgsmålet, således, at
organisationer frit skal kunne kontakte borgere telefonisk med henblik på at
bede om økonomisk støtte.
Jeg har stor sympati for de mange foreninger, fonde mv., som arbejder for
at støtte almennyttige formål. Jeg mener dog også, at de hensyn der ligger
bag indsamlingsreglerne, herunder begrænsningen i adgangen til at foretage
hus- og gadeindsamlinger, er tungtvejende. Disse regler giver mulighed for,
at Indsamlingsnævnet kan føre tilsyn med, hvem der samler penge ind i
Danmark, og reglerne er samtidig med til at beskytte borgerne mod at blive
opsøgt – både personligt og telefonisk – af indsamlende organisationer i et
omfang, som kan virke generende.
Side 5/5