Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2906968_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. september 204
Strafferetskontoret
Mostafa Mohammadi
2024-10550
3402768
Besvarelse af spørgsmål nr. 1378 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1378 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sascha
Faxe (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1378: MFU spm. om, hvornår lovforslaget, der skal indføre en særskilt kriminalisering af bl.a. krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og tortur i et nyt kapitel i straffeloven, fremsættes
Spørgsmål nr. 1378 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvornår lovforslaget, der skal indføre en
særskilt kriminalisering af bl.a. krigsforbrydelser, forbrydelser
mod menneskeheden og tortur i et nyt kapitel i straffeloven,
fremsættes, og hvornår regeringen forventer at fremsætte
lovforslag om ratificering af aggressionsforbrydelsen i statutten
for Den Internationale Straffedomstol og som følge heraf
indføre en bestemmelse om aggressionsforbrydelser i samme
kapitel i straffeloven?”
Svar:
Det er vigtigt, at vi sender et klart signal til omverdenen og ikke mindst
ofrene om, at vi ikke vil acceptere krigsforbrydelser og lignende grove
internationale forbrydelser. I juni 2023 nedsatte jeg derfor et udvalg, der fik
til opgave at udarbejde forslag til, hvordan særskilte straffebestemmelser om
forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur kan indføres
mest hensigtsmæssigt i dansk straffelovgivning.
Ruslands aggression mod Ukraine gav endvidere anledning til fornyede
overvejelser om dansk ratifikation af tilføjelsen til statutten for Den
Internationale Straffedomstol om aggressionsforbrydelsen. Udvalget fik
derfor også til opgave at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for
regeringens
stillingtagen
til,
om
Danmark
skal
ratificere
aggressionsforbrydelsen.
Udvalgets betænkning (nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser),
herunder udkast til lovforslag, blev offentliggjort og sendt i offentlig høring
i juni 2024. På baggrund af udvalgets beslutningsgrundlag ønsker
regeringen at ratificere aggressionsforbrydelsen i statutten for Den
Internationale Straffedomstol.
Jeg forventer at fremsætte et lovforslag på baggrund af udvalgets
betænkning i efteråret 2024.
Side 2/2