Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2907038_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. september 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Nathalie Mielche Spottag
2024-10595
3403350
Besvarelse af spørgsmål nr. 1375 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1375 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1375: Spm. om der er standarder for, hvor lang tid en domfældt sædelighedsdømt bør vente på overførsel til Herstedvester efter endelig dom
Spørgsmål nr. 1375 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der er standarder for, hvor lang
tid en domfældt sædelighedsdømt bør vente på overførsel til
Herstedvester efter endelig dom, og hvor lang tid ministeren
mener, der bør gå? Vil ministeren desuden redegøre for, hvornår
domfældte sædelighedsdømte har ventet i intervaller af 1, 3, 6
eller over 12 måneder på overførsel til Herstedvester for de
seneste tre år?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Der er ikke standarder for, hvor lang tid seksualkriminelle bør
vente på overførsel til Herstedvester efter endelig dom, men
overførsel bestræbes på at ske så hurtigt som muligt.
I praksis sker der en prioriteret udvælgelse af, i hvilken
rækkefølge de dømte skal overføres efter en konkret og
individuel
vurdering,
hvor
bl.a.
domslængde,
behandlingsparathed, dvs. den dømtes erkendelse af og indsigt i
egne behandlingsbehov, spiller en væsentlig rolle.
Det er ikke muligt at trække data i kriminalforsorgens
klientsystem om, hvor lang tid seksualkriminelle har ventet på
overførsel til Herstedvester Fængsel de seneste 3 år.
Tilvejebringelse af oplysninger herom vil derfor kræve en
manuel gennemgang af et stort antal sager.
Herstedvester Fængsel har i stedet opgjort, hvor mange
seksualkriminelle der den 26. august 2024 afventede overførsel
fra et arresthus til visitationsafdelingen på Herstedvester
Fængsel, og hvor lang tid de havde ventet fra det tidspunkt, hvor
de havde fået en endelig dom. Opgørelsen viser følgende:
8 dømte har ventet 0-1 måned
16 dømte har ventet 2-5 måneder
8 dømte har ventet 6-11 måneder
5 dømte har over 12 måneder
Opgørelsen er baseret på en manuel gennemgang af data, og den
er derfor behæftet med en vis usikkerhed.”
Side 2/2