Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2904247_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. september 2024
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Tobias Peter Jessen
2024-10255
3397109
Besvarelse af spørgsmål nr. 1347 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1347 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1347: Spm. om kommentar til artiklen Danish Crown instruerer chauffører i at tie over for politiet i sager om dyrevelfærd, Information, den 12. august 2024
Spørgsmål nr. 1347 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Danish Crown instruerer
chauffører i at tie over for politiet i sager om dyrevelfærd”,
Information, den 12. august 2024, herunder hvilke initiativer
artiklen giver anledning til? Og vil ministeren vurdere
lovligheden af en sådan instruks til medarbejderne i forhold til
ytringsfriheden? Mener ministeren desuden, at sagen bør føre
til, at den arbejdsgruppe, som blev aftalt med den tidligere
regering i 2022 om privatansattes ytringsfrihed, bør
genoplives?”
Svar:
Som justitsminister har jeg selvsagt en forventning om, at danske
virksomheder samarbejder med politiet, herunder i relation til sager om
dyrevelfærdslovgivningen.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst følgende:
”Det er karakteristisk for et ansættelsesforhold, at
arbejdsgiveren
har
ledelsesretten,
herunder
instruktionsbeføjelse, i forhold til medarbejderen. Dette
indebærer, at medarbejderen har lydighedspligt, og at
medarbejderen som udgangspunkt skal følge arbejdsgiverens
instrukser. Der gælder imidlertid et almindeligt saglighedskrav,
når en arbejdsgiver udøver sin ledelsesret. En medarbejder vil
derfor ikke have en ansættelsesretlig pligt til at efterkomme en
usaglig instruks. Beskæftigelsesministeriet har ikke mulighed
for at forholde sig til den konkrete sag, men det er ministeriets
umiddelbare vurdering, at det generelt ikke vil være en saglig
instruks, såfremt en virksomhed instruerer sine medarbejdere i,
at de ikke må tale med politiet, herunder politianmelde strafbare
forhold, som medarbejderne bliver opmærksomme på. Det vil
dog være op til domstolene at vurdere, hvorvidt en konkret
instruks er saglig. Såfremt en arbejdsgiver vælger at give en
ansættelsesretlig sanktion til en medarbejder, der ikke ønsker at
efterleve en usaglig instruks, vil det bero på en konkret
vurdering, hvorvidt medarbejderen har en ansættelsesretlig
beskyttelse, f.eks. mod usaglig opsigelse. En sådan beskyttelse
kan findes i lovgivningen, i den individuelle ansættelsesaftale
samt i mange tilfælde i en kollektiv overenskomst.”
For så vidt angår spørgsmål i øvrigt vedrørende privatansatte, herunder
privatansattes ytringsfrihed, henvises der til Beskæftigelsesministeriet.
Side 2/2