Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2904372_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. september 2024
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Sofia Ravnsborg
2024-10169
3395595
Besvarelse af spørgsmål nr. 1346 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1346 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Niels Dam Dengsøe Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1346: Spm. om, hvorfor en retssag anlagt den 6. juli 2021 til prøvelse af Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse af 5. februar 2021, og som i første omgang blev berammet til den 30. maj 2023, men løbende er blevet udsat og senest berammet til den 21. august 2024, igen er udsat
2904372_0002.png
Spørgsmål nr. 1346 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor en retssag anlagt den 6.
juli 2021 til prøvelse af Ankenævnet for Patienterstatningens
afgørelse af 5. februar 2021, og som i første omgang blev
berammet til den 30. maj 2023, men løbende er blevet udsat og
senest berammet til den 21. august 2024, igen er udsat, og er
ministeren enig i, at det er problematisk, når sagsøger lider af en
dødelig sygdom og dermed er i stor risiko for at dø uden at få
adgang til sin erstatning, fordi retssagen trækker i langdrag? Vil
ministeren desuden oplyse, hvornår retssagen med
sagsnummeret BS-26111/2021-KBH berammes på ny?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Københavns Byret har oplyst, at retten ikke ønsker at udtale sig
om verserende sager.
Domstolsstyrelsen kan oplyse, at det beror på en konkret,
juridisk vurdering i hver enkelt retssag, om der er behov for, at
sagen udsættes. Der kan være mange årsager til, at en sag
udsættes.
Retten i en borgerlig sag kan f.eks. træffe beslutning om
indhentelse af en sagkyndig erklæring eller udtalelse fra en
organisation eller myndighed inden for det relevante område.
Dette kan især være relevant i sager, hvor der er brug for en
sagkyndig vurdering af allerede tilvejebragte oplysninger.
Domstolsstyrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger om
omfanget af civile sager, der bliver udsat ved domstolene og
årsagerne hertil. På domstol.dk findes statistik over
sagsbehandlingstider for bl.a. afsluttede civile sager:
https://domstol.dk/om-os/tal-og-fakta/civile-sager/
Domstolsstyrelsen kan i øvrigt henvise til Retsplejerådets
katalog
med
anbefalinger
til
nedbringelse
af
sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, afgivet den
17. april 2023, kapitel 4 ’Styrket sagsforberedelse’, afsnit 4.4.7.
’Frist for hovedforhandlingen’ side 47:
”I
sager med syn og skøn er en sagsbehandlingstid på op imod
1 år fra sagsanlæg til hovedforhandling rimelig. Skal der
indhentes udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller
Retslægerådet – typisk f.eks. i sager om personskadeerstatning,
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1346: Spm. om, hvorfor en retssag anlagt den 6. juli 2021 til prøvelse af Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse af 5. februar 2021, og som i første omgang blev berammet til den 30. maj 2023, men løbende er blevet udsat og senest berammet til den 21. august 2024, igen er udsat
som kan have overordentlig stor betydning for den skadelidte –
forlænges sagsbehandlingstiden imidlertid typisk med mindst 1
år yderligere for hver forelæggelse…””
Jeg finder som justitsminister, at lange sagsbehandlingstider ved
domstolene udfordrer retssikkerheden. Det problem skal løses, og jeg er
derfor glad for, at alle Folketingets partier i juni 2024 vedtog det lovforslag,
som implementerer en lang række tiltag fra aftalen om domstolenes
økonomi 2024-2027, som regeringen og alle Folketingets partier indgik i
november 2023.
Med aftalen om domstolenes økonomi gennemføres et væsentligt løft af
domstolene, der skal skabe ro og stabilitet om domstolenes økonomi og
understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer med
stigende sagsbehandlingstid, mangel på retssalskapacitet og behov for
styrket it-understøttelse.
Med den netop vedtagne lov gives domstolene bl.a. mulighed for at ansætte
flest mulige kvalificerede dommere inden for aftalens økonomi med henblik
på at nedbringe sagsbunkerne for alle typer af straffesager og civile sager,
ligesom loven indeholder en række målrettede tiltag, der har til formål at
smidiggøre og effektivisere centrale dele af retsplejen. Loven trådte i kraft
den 15. juni 2024.
Side 3/3