Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2904023_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. september 2024
Nordatlantkontoret
Rune Kistrup
2024-10156
3395381
Besvarelse af spørgsmål nr. 1342 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1342 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og
Carl Valentin (SF).
Peter Hummelgaard
/
Lennart Houmann
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1342: Spm. om ministeren mener, at straframmen er et godt kriterium for, om en sag kan føre til udlevering
Spørgsmål nr. 1342 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at straframmen er et godt kriterium for, om
en sag kan føre til udlevering, hvis retspraksis på området har
udviklet sig en retning, hvor den fulde straframme stort set
aldrig udnyttes i det danske retssystem? Spørgsmålet bedes
besvaret senest 2 dage inden besvarelse af REU alm. del –
samrådsspørgsmål AÆ-BA.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har lagt til grund, at der spørges til reglerne i den danske
udleveringslov om udlevering fra Danmark til stater uden for Norden og
EU.
Det følger af § 19, 1. pkt., i den danske udleveringslov, at udlevering af
udlændinge til strafforfølgning i en stat uden for Norden og EU kan ske,
hvis handlingen efter dansk ret kan straffes med fængsel i mindst 1 år.
Bestemmelsen skal ses i lyset af artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i den europæiske
konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere, som den
danske udleveringslov er baseret på, og som indeholder et krav om, at
udlevering skal tillades for forbrydelser, som efter lovgivningen såvel i den
begærende stat som i den stat, over for hvilken begæring er fremsat, kan
medføre frihedsstraf i en længstetid af mindst et år eller strengere straf.
Som anført af Straffelovrådet i betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer
og prøveløsladelse og betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse og
strafferammer, fastsættes strafmaksima med udgangspunkt i en vurdering af
lovovertrædelsernes grovhed eller strafværdighed. Ifølge Straffelovrådet må
det i almindelighed anses for velbegrundet at fastsætte strafmaksimum
således, at der er et vist spillerum mellem normalniveauet for straffene og
strafferammens maksimum, og at der ved fastlæggelsen af strafmaksima
også skal tages hensyn til, at strafmaksimum skal kunne rumme tilfælde af
gentagen kriminalitet og tilfælde, hvor der er spørgsmål om at dømme for
flere forbrydelser (i sammenstød).
2.
Danmark prioriterer et effektivt internationalt samarbejde om
retsforfølgning af forbrydelser for at forhindre, at kriminelle unddrager sig
straf ved at krydse landegrænser. Der er fra dansk side løbende gjort – og
gøres stadig – brug af det internationale samarbejde om udlevering af
lovovertrædere i sager, hvor formodede gerningspersoner til strafbare
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1342: Spm. om ministeren mener, at straframmen er et godt kriterium for, om en sag kan føre til udlevering
forhold forsøger at undgå retsforfølgning i Danmark. Jeg anser det i den
forbindelse ikke for problematisk, at én af udleveringsbetingelserne
vedrører strafferammen for den lovovertrædelse, som anmodningen om
udlevering vedrører.
Side 3/3