REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1340: Spm. om det er korrekt, at udlevering til lande uden for EU som udgangspunkt kun kan finde sted, hvis de strafbare forhold, som ligger til grund for udleveringsbegæringen i henhold til både dansk og grønlandsk ret vil kunne straffes med fængsel af en given længde

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. september 2024

Nordatlantkontoret

Rune Kistrup

2024-10154

3395366

Besvarelse af spørgsmål nr. 1340 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1340 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. august 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og

Carl Valentin (SF).

Peter Hummelgaard

Lennart Houmann

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1340: Spm. om det er korrekt, at udlevering til lande uden for EU som udgangspunkt kun kan finde sted, hvis de strafbare forhold, som ligger til grund for udleveringsbegæringen i henhold til både dansk og grønlandsk ret vil kunne straffes med fængsel af en given længde

Spørgsmål nr. 1340 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er det korrekt, at udlevering til lande uden for EU som

udgangspunkt kun kan finde sted, hvis de strafbare forhold, som

ligger til grund for udleveringsbegæringen i henhold til både

dansk og grønlandsk ret vil kunne straffes med fængsel af en

given længde, samt at der er forskel på hvor lang en straf, der

kræves i henholdsvis dansk og grønlandsk ret? Spørgsmålet

bedes besvaret senest 2 dage inden besvarelse af REU alm. del

- samrådsspørgsmål AÆ-BA.”

Svar:

Det fremgår af den danske udleveringslovs § 19, 1. pkt., at udlevering af

udlændinge til strafforfølgning i en stat uden for Norden og Den Europæiske

Union kan ske, hvis handlingen efter dansk ret kan straffes med fængsel i

mindst 1 år. Kan handlingen efter dansk ret medføre kortere fængselsstraf,

kan udlevering dog ske, hvis der er overenskomst herom med den

pågældende stat, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Det fremgår desuden af den grønlandske udleveringslovs § 3, stk. 1, 1. pkt.,

at udlevering kun kan ske, såfremt en handling, der svarer til den

lovovertrædelse, for hvilken der søges udlevering, efter dansk ret

(grønlandsk ret) kan medføre en højere straf end fængsel i 1 år.

For så vidt angår den nærmere anvendelse af bestemmelsen har

Justitsministeriet indhentet et bidrag fra Rigsadvokaten, der har oplyst

følgende:

”Efter § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov nr. 249 af 9. juni 1967 om

udlevering af lovovertrædere kan udlevering kun ske, såfremt

en handling, der svarer til den lovovertrædelse, for hvilken der

søges udlevering, efter dansk ret kan medføre højere straf end

fængsel i 1 år.

Rigsadvokaten har til brug for bidraget om fortolkningen af

bestemmelsen indhentet en udtalelse fra Grønlands Politi. Af

udtalelsen fremgår:

”Af § 121 i kriminallov for Grønland, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1187 af 18. september 2023,

fremgår:

”Ved valget og udmålingen af foranstaltning skal der

tages hensyn til

Side 2/4

1) lovovertrædelsens grovhed, herunder samfundets

interesse i at modvirke handlinger af den pågældende art,

2) gerningsmandens personlige forhold, herunder hvad der

skønnes nødvendigt for at afholde den pågældende fra

yderligere lovovertrædelser.

Stk. 2.

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan retten

undlade at idømme nogen foranstaltning. Retten træffer i

så fald bestemmelse herom i dommen.”

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår bl.a.

(forslag til kriminallov for Grønland, L 35, 2007-08 (2.

samling)):

”Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at

rettens afgørelse om valg og udmåling af foranstaltning

skal bero på en ligelig hensyntagen dels til grovheden af

den begåede kriminalitet, dels til gerningsmandens

personlige forhold.

I forhold til den gældende bestemmelse om

foranstaltningsvalget i kriminallovens § 87 er hensynet til

gerningsmandens personlige forhold nedtonet og nu

ligestillet med hensynet til lovovertrædelsens grovhed.

Dette indebærer, at retten i den enkelte sag skal vurdere,

hvilken foranstaltningsform der som udgangspunkt kan

komme på tale, og valget og udmålingen skal ske både

under hensyntagen til lovovertrædelsens grovhed og til

gerningsmandens personlige forhold.

I rettens vurdering skal der således ikke fokuseres alene

på den begåede kriminalitet, men også på andre forhold,

herunder den tiltaltes alder, tidligere kriminalitet mv. Et

resocialiseringsbehov kan således betyde, at der skal

anvendes en foranstaltning, der befinder sig et trin lavere

på foranstaltningsstigen, end hvad den aktuelle sag ellers

ville henføres til. Hvis gerningspersonen tidligere har

begået lignende kriminalitet, kan det omvendt medføre, at

der anvendes en trinhøjere foranstaltning (f.eks.

anstaltsdom i stedet for tilsynsdom).

…

Det foreslåede stk. 2, hvorefter retten kan undlade at

fastsætte

nogen

foranstaltning,

når

særlige

omstændigheder taler for det, svarer til kriminallovens §

86, stk. 3, 1. pkt. Som efter gældende ret forudsættes

bestemmelsen alene anvendt i de relativt få sager, hvor

der end ikke er behov for den markering fra rettens side,

der ligger i en advarsel.”

Side 3/4

På den baggrund er det Grønlands Politis vurdering, at der

ved anvendelsen af bestemmelsen i den grønlandske

udleveringslovs § 3, stk. 1, 1. pkt., skal foretages en

vurdering af lovovertrædelsens grovhed.”

Rigsadvokaten bemærker, at det efter bestemmelsen i § 3, stk.

1, 1. pkt., i lov nr. 249 af 9. juni 1967 om udlevering af

lovovertrædere, er en betingelse, at handlingen efter dansk ret

kan medføre højere straf end fængsel i 1 år.

Rigsadvokaten bemærker endvidere, at kriminalloven i

Grønland ikke indeholder strafferammer. Det fremgår imidlertid

af kriminallovens § 121, stk. 1, nr. 1, at der ved valget og

udmålingen af foranstaltning skal tages hensyn til

lovovertrædelsens grovhed, herunder samfundets interesse i at

modvirke handlinger af den pågældende art.

På den baggrund kan Rigsadvokaten tilslutte sig, at der ved

anvendelse af bestemmelsen i § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov nr. 249 af

9. juni 1967 om udlevering af lovovertrædere, i grønlandsk

kontekst må foretages en vurdering af lovovertrædelsens

grovhed.”

Side 4/4